onsdag, oktober 21, 2015

Oktober måned

Det er som om tålmodigheden pludselig, ved udsigten til at det snart er slut, bliver mindre, og dagene føles længere og kroppen mere træt. Dette gælder ikke for landmanden, han kører bare derudad, jeg har før tænkt på, om han bruger duracelbatterier, hvor mine kører hurtigere træt.Vejret har i den grad været med os i oktober. Hvor andre syntes, at efterårsferien brillerede med dårligt vejr, ja så skinnede solen mange dage heroppe. Verdenen har tendens til at skrumpe ind, når dagenes arbejde intensiveres, den ene læser nyheder på nettet, den anden ser nyheder i fjernsynet. Jeg kan ikke svare for fjernsynseeren, men spørger du mig, kan jeg ikke genkalde det læste.

Istvan får hundemad fra dyrlægen, det fungerer han godt på, men der bliver spist en del, så jeg køber 20 kgs poser. I dag på vejen ud fra dyrlægen med favnen fuld, mødte jeg en af datterens folkeskoleveninders mor. Da hun hørte, at mine børn boede i København, sagde hun; så skal jeg ikke klage over, at min den ene bor i Århus (eller var det Randers?) Næh sagde jeg, og når jeg sukker lidt, så kigger min svigerinde bare på mig med et sigende blik, hendes eneste søn bor i Paris. Og da hun gik på arbejde, fik hun blikket fra en medarbejder, hvis barn  boede i Australien. Tjah, det giver mere tid i hverdagen, her kommer ingen børn dumpende ind og håber på aftensmad eller en tom vaskemaskine. Det ændrer ikke på, at jeg savner at se dem lige nu. Og så grinte jeg lidt, da jeg kørte hjem, vi undgik begge behændigt at få sagt navne, det var din og min datter. Først herhjemme er jeg nogenlunde sikker på hendes datters navn, jeg var jo FDFleder for hende en gang.

Batterierne er flade, det må jeg erkende. Jeg kan mærke, at jeg er lettere antændeligt, når der er noget, der går mig på arbejdsmæssigt, så jeg øver mig i at trække vejret dybt og ikke sige noget, før jeg har tænkt mig om. Folk der kender mig, vil vide at det ikke er min spidskompeteance, altså ikke det med at sige noget, der sårer, men det med at tie stille. Forhåbentlig er kartoflerne taget op, inden jeg tager til konference længere nede i Jylland fra fredag til lørdag ( vi skal jo have smørrebrød her hjemme) og efter konferencen venter en uges ferie til mig. Jeg glæder mig.

God onsdag til dig.

P1030895

11 kommentarer:

  1. God morgen Lene.. Jeg krydser fingre for at vejret holder hos jer, så I kan blive færdige i marken inden din ferie. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og god aften til dig, Inge :-) Vejret har holdt sig i skindet i dag, der har dryppet her, men det styrtede ned i Aalborg, da jeg kørte hjem.

      Slet
  2. Godmorgen :-) Jeg synes også du holder et højt tempo, så det er måske ikke underligt, at du er lidt slidt på krop og sjæl. I modsætning til landmanden, så ligger dit fokus flere steder - det tærer altså.
    Jeg kender det så godt, det med ikke at huske navnene på børnene i venne- og bekendtskabskredsen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Benedicte. Åh hvor er jeg glad for at du skriver det med fokus fler steder, det er det jeg trøster mig selv med :-)

      Slet
  3. Smukt billede! Og ellers vil jeg bare sige som Benedicte :-) Vær glad for, at skype og facetime er opfundet. Det er guld værd (siger gode venner), når man skal kommunikere med børnebørn langt væk (og den tid kommer jo nok også for dit vedkommende) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten. Ork ja jeg skal nok finde ud af at komme til at snakke med de børnebørn, der forhåbentligt kommer :-) jeg sad med en ung læge forleden aften, han var nødt til at sige god nat til hans treårige datter på facetime midt i aftenstuegangen :-) Det var da hyggeligt

      Slet
  4. Det lyder som om, den uges ferie du skal have falder på et tørt sted (hvis man altså kan sige det om en ferie).

    Dagene mørkner nu, og det er svært at holde et højt energiniveau, og du har da også gang i rigtig mange ting på én gang, så der er vel ikke noget at sige til, at dine batterier er ved at være flade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg trænger til ferie, men det er nok mest af alt det herhjemme, der trætter mest, men nu er vi snart færdig. Det bliver skønt.

      Slet
  5. Min tidligere chef, en ældre sundhedsplejerske, havde 2 børn og hendes søn var flyttet til Australien, havde giftet sig og startet en bagerforretning. En gang sukkede hun dybt og sagde: havde jeg vidst, at børn kunne finde på den slags, så havde jeg godt nok fået nogle flere!
    :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, nå det var det vi skulle have tænkt på :-)

      Slet
  6. Jeg håber Landmanden er nået så langt med kartoflerne , som han har sat sig for. Der har jo været nogle regnvejrsdage her, men selvfølgelig ikke ens betydende med det har regnet hos jer ;-)
    Pas på dig selv.

    SvarSlet