torsdag, oktober 15, 2015

Solen er gået ned

Dagene er kortet meget af, der er stadig mørkt, når jeg parkerer bilen ved sygehuset kvart i syv om morgenen. Og inden aftensmaden er spist, mørkner det uden for vinduet. I aften skyndte jeg mig ud og gik en tur på vejen, jeg nåede lige at se det smukke himmellys efter aftensmaden.
I dag tog jeg tjansen med at ringe til  nogle patienter fra en bestemt gruppe af vores patienter, dem med forbigående blodprop (TCI eller TIA), og som altså ikke har nogle blivende symptomer. I studier er det dog gentagne gange påvist, at også i den gruppe er der mennesker, som især i tiden efter lider af hjernetræthed. Det genkender vi også, når vi taler med dem, ligesom vi hører om både nogen, der forsøger at negligere diagnosen og nogen, der er i chok over beskeden, og som bliver så bange for at de får en ny blodprop, som denne gang vil give blivende symptomer. Det er dog sjældent, at jeg decideret møder nogle, som vælger ikke at tro på diagnosen og stopper med den forebyggende behandling. Men det sker, og det er jo deres valg, min opgave bliver så at forklare, hvorfor lægen er endt med denne diagnose, som jo ofte ikke kan ses på en scanning. Det er dels den måde symptomerne opstod på, dels risikofaktorer, som er kendte i forhold til det at få en blodprop. Hver gang jeg taler med en patient, lærer jeg noget. Jeg elsker disse telefonsamtaler, og måske kunne jeg få sådan en tjans, når jeg er blevet for gammel til det her job.


14 kommentarer:

  1. Uhh jeg kender godt det der mørke noget .. og hvor er jeg glad for at jeg er sluppet for at køre på arbejde i mørke og komme hjem fra arbejde i mørke - altså vel og mærke når jeg havde dagvagter ;-)

    Og det er faktisk ret interessant det du skriver om TCI mv for der hvor jeg arbejder lige nu faktisk en hel del at gøre med TCI, SAH, ICH og jeg skal komme efter dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tove, godt at se dig igen :-) Jeg kan så regne ud at du er på et sygehus med en akut apopleksifunktion

      Slet
    2. Du har tet Lene :) jeg arbejder på en neuroradiologisk afdeling med tilknytning til akut scanner ;-)

      Slet
    3. Tove, det tænkte jeg nok :-)

      Slet
  2. Jeg kan godt forstå, at du er glad for disse opfølgningssamtaler pr. telefon. Det må være dejligt at kunne følge patienterne lidt efter deres udskrivning, for man må som sygeplejerske eller læge ofte tænke over, hvordan det på patienterne efter udskrivelsen. Det må også være rart at få muligheden for at forklare, hvorfor/hvordan diagnosen er stillet med baggrund i al jeres opsamlede erfaring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det er rigtig dejligt og jeg ville ønske tilbudet var for alle vores patienter

      Slet
  3. Godt du fik det sidste smukke dagslys på nethinden.
    Spændende med opfølgning. Og tilfredsstillende at kunne gøre en forskel for patienterne også efter forløbet. Hvordan er deres forståele for/af de faglige begrundelser for den forebyggende medicin? Hvor meget er evnne til at ræssonere ramt af blodproppen? Selvfølgelig afhængig af hvor den sad, men hvis hjernetræthed er udtalt er det vel en del af udfordringen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, evnen til at ræsonnere er ikke ramt, når man har haft en forbigående blodprop. Men trætheden kan gøre, at man har svært ved at overskue tingene.

      Slet
  4. Det var da slet ikke nogen dårlig "retrætepost" at klare de opfølgende eller opklarende patientsamtaler. Tænk, hvis man som patient fik et telefonnummer på en erfaren sygeplejerske, som man måtte kontakte, når man blev i tvivl, blev trist eller bange, - eller når familien blev træt af ens funktionstab. Og hvis man oven i købet vidste, at sygeplejersken ikke var i fuld galop på arbejdet, men havde god tid.
    Jeg bryder mig mindre og mindre om den mørke tid. Det kan gå her før jul, men når det bliver ved på den anden side, har jeg opdaget, at det præger mig her på mine "gamle" dage. Egentlig tåbeligt, når man nu ved, at det er sådan, og man ikke kan gøre spor ved det....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det ville være en skøn retrætepost og sikke et tilbud, den drøm kan vi to godt dele.
      jeg vil ikke sige at jeg er præget af de mørke dage, men jeg føler januar og februar er mere "trætte" måneder :-)

      Slet
  5. Ja, man skal skynde sig, hvis man vil nå at være ude i lyset, hvis man har fuldtidsjob i disse dage.
    Du må arbejde hen mod at få oprettet sådan en telefonservice til om ... mange ... år, når du forlader arbejdsmarkedet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg ville jo godt at det var en service, man ydede fra det offentlige, men det sker nok ikke, desværre

      Slet
  6. Jeg kender det alt for godt det med mørke, der sker noget når jeg passere efterårsjævndøgn, jeg finder den indre bjørn frem, bliver redebygger, laver simreretter, der bliver strikket mere, og de levende lys hygger rundt i hjemmet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det er en skøn tid vi går i møde :-)

      Slet