torsdag, november 12, 2015

Hvordan går det med de lydbøger?

Jeg får lyttet, men det går langsomt, jeg vil hellere se en serie end lytte, når jeg slapper af om aftenen. I bilen hører jeg bøgerne, men der er dage, hvor jeg bare har brug for stilhed eller at jeg synger vildt og voldsomt. Og så er der tidspunkter, hvor det bliver helt tydeligt, hvordan jeg læser bøger og hvorfor jeg er hurtig til at læse bøger. Når noget bliver lidt pinligt eller lidt faretruende eller hvis der er for megen naturbeskrivelse, så plejer jeg at skimlæse. Det kan jeg ikke her, så slukker jeg og venter til jeg orker at lytte mig gennem det pinlige/farlige eller kedelige.

Jeg har dog lyttet til to bøger, den ene har jeg skrevet om her, den anden er Olive Kitteridge af  Elisabeth Strout. Den fængede mig, men jeg måtte også indimellem tage mig sammen for at blive færdig med den, nok mest fordi det var en lydbog. Bogen er en samling noveller, hvor personen Olive Kitteridge indgår på den ene eller anden måde. Nogle gange kun som en enkelt sætning, jeg kan godt lide, når bøger skifter perspektiv, jeg kan allerbedst lide, hvis trådene så samles til sidst. Det gør de ikke her, de forskellige mennesker, vi møder, kan vi spekulere på, hvordan det mon gik dem. Den eneste vi får lidt styr på, er Olive Kitteridge, og hun er noget af en dame, ikke ligefrem en man holder af med det samme, men lidt efter lidt sniger hun sig ind under huden på en. Jeg kan se, nu hvor jeg googlede titlen, at den er filmatiseret som en serie på HBO.
Nu er jeg gået i gang med Rosendyrkerne, jeg har 18 dage tilbage til at lytte 16 timer, jeg må vist sætte tempoet op. Den er spændende, veksler mellem tilbageglimt fra 2. verdenskrig på Guernsey (en af kanaløerne) og nutiden på selv samme ø. Havde jeg læst den, havde jeg allerede nu skimlæst visse steder for at finde ud af, hvordan det går de to kvinder, som er hovedpersonerne.

Hvad mon du læser lige nu?

 Sner det hos os? Overhovedet ikke, men indlægget skulle have et billede og på den computer, jeg sidder ved lige nu, var der kun meget få billeder.

Sommerbilledet er fra mit barndomshjem, taget en sommer, mens min far stadig boede der, og begge billeder har helt sikkert været på bloggen før.

16 kommentarer:

  1. Kan godt huske det med passager, man helst vil springe over, men det blev nemmere på cd fremfor kassettebåndene, fordi cd'en er delt så fint op i masser af små afsnit, så man kan altid forsøge sig med at trykke hen til det næste. Så er det kedelige som regel også overstået :-)
    Jeg læser Før stormen af Michael Katz Krefeld.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er bare så svært når man kører at trykke frem på mobilen :-) Når jeg vender tilbage til krimier, så skal MKK vist have en chance. Har læst Pans hemmelighed og den var så grum, at jeg måtte holde pauser indimellem.

      Slet
  2. Som du ved, er jeg stor lydbogsfan. Jeg var også en lidt "sjusket" læser før, men er blevet rigtig glad for at være tvunget til at læse hvert et ord. Og jeg hører faktisk efter. Jeg nyder så også, at jeg kan lave noget husarbejde, strikke eller andet samtidig.
    I øjeblikket læser jeg krimi, Skytsengle af Kristina Ohlsson. Den er god. Og jeg har lige læst Fra hus til hus af Baldursdottir. Et lille mesterværk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og jeg er imponeret over at du kan lave noget ud over at strikke imens. jeg bliver tit træt i hovedet, hvis jeg både skal hænge tøj op og lytte samtidig, men jeg er også vant til herhjemme, at der er helt stille. Hører aldrig radio eller musik.
      Fra Hus til Hus er bare god :-)

      Slet
  3. Noveller er jeg ikke så god til; så skal de da være meget gode.
    Der ligger to tykke bøger på mit natbord. Den, der ligger øverst, er "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr, der foregår før og under anden verdenskrig. Man følger en ung fransk pige og en ung tysk dreng, der er vild med radioer og bliver tysk soldat. Indledningen er et luftangreb på St. Malo i Bretagne. Ret godt skrevet. Den anden bog er Pia Fris Laneths "Lillys Danmarkshistorie", som er en blanding af slægtshistorie (hendes oldemødre, farmor og mormor og mor Lilly) og danmarkshistorie. Lidt lang i spyttet nogle steder, men stadig anbefalelsesværdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, "Alt det lys vi ikke ser" blev slugt her, jeg læste og læste og nød hvert et minut :-)

      Slet
  4. Lydbøger har ikke fanget mig, jeg foretrækker at læse bøger på iPaden, men pt. bliver det ikke rigtig til noget. Jeg er vist i gang med en Elsebeth Egholm bog, men kan ikke huske titlen.. Så er det for længe siden jeg har læst i den. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, jeg har endnu til gode at læse på iPaden, jeg trives bedst med en bog :-) Det er svært at komme tilbage til en bog, der har ventet på en længe.

      Slet
  5. Det er desværre flere år siden jeg har været i gang med en bog, for min sygdom gør, at jeg har meget svært ved at koncentrere mig. Jeg svaner det lidt, for der er ikke noget så skønt som at være i gang med en god og spændende bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, det må være svært og jeg kan godt forstå du savner at læse. Har du prøvet lydbøger?

      Slet
  6. Hehe, Lene altså ;-) Jeg forstår godt, at hvis handlingen er fortættet, så gider man ikke rigtigt en lang passage om, hvordan 'poplerne svajer i vinden', men det spændende og pinlige er det ikke ofte det, som er hele essensen i bogen? Men pyt, vi kan jo heldigvis alle læse præcis, som vi vil og skal ikke til eksamen bagefter. Pt er jeg endelig nået til 'En mand, der hedder Ove', som rigtigt mange mennesker har omtalt rosende. Jeg er ikke nået så langt endnu, at jeg helt ved, hvad jeg skal mene. Og så læser jeg novellesamlingen 'Der Geist der Mirabelle' af Siegfried Lenz. Det er lektier til tysk og næppe en bog, jeg ville finde på af mig selv. Den er ret svær, synes jeg, og ved første gennemlæsning forstår jeg sjældent ret meget. Men når man så får 'trevlet teksten op' (anden kursists udtryk), så er det faktisk nogle ret underfundige historier. Mit allerstørste problem med netop den bog er, at jeg næsten ikke kan nænne at skrive gloser i sådan en fin lille sag, men det er jeg altså nødt til. Mange endda ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg holder jo også ud, det er jeg nødt til, men jeg er sær på det område, jeg ved det. Familien råber højt, når jeg uden at tænke over det (er jo vant til at køre i bil alene) skruer ned for pinlige mennesker i radioen :-)
      Du er så sej, at du har givet dig i lag med tysk.

      Slet
  7. Jegvfortalte været storforbruger af bøger. Lige nu er det på lydbog "Stillidsen" af Donna Tartt, og som godnatlæsning "Fjeldgraven" af Hjorth Rosenfeldt. Jeg er en lille smule flov over at indrømme at jeg læser krimier, men det gør jeg altså ind imellem.
    "Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr som Conny nævner er jeg lige færdig med. Helt fantastisk bog, som næsten ikke kan anbefales nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, er Stillidsen god? Du skal da ikke være flov over krimier, jeg læser dem gerne, men er kørt fast i dem. Alt det lys ... er bare så god.

      Slet
    2. Stillidsen er rigtigt god. Den var lidt svær at komme i gang med, og jeg er faktisk startet flere gange, men efter de første hundrede sider bliver den super.

      Slet
  8. Jeg sad lige og tænkte på det at lytte en bog ikke altid går hånd i hånd med mig. Jeg er en dagdrømmer, ikke kun når jeg sidder stille, men også på cyklen, i bevægelse, vil dog prøve at give det en chance, for Radio Drama kan godt fange mig, men det skal virkelig fænge, og stemmen levende. Krydser fingre for denne udfordring vil blive en succes, og mine tanker vil blive manet i jorden.

    SvarSlet