torsdag, december 31, 2015

Året rinder ud

Kære alle

Året rinder ud er et smukt udtryk, i dag så jeg på Facebook en bruge ordet rende ud, rende og rinde kan begge bruges om noget der flyder. På sproget.dk bruges rinde ud i overført betydning som noget der slutter, hvorimod rende bruges i sammenhænge som rende om hjørnerne med (snyde), rende fra noget(svigte) og man kan rende og hoppe (afvisning). Jeg holder mig til, at året rinder ud, det er højtideligt og smukt. Året nu er slut, tiden rinder ud, der er ikke mere at gøre i 2015, 2016 venter lige om hjørnet. Et år som kan synes tung at skue mod med al den bagage vi har med os fra dette år, vi stadig er i. Min lille verden, derfra hvor jeg skuer ud over den store verden, rummer optimisme, kærlighed og omsorg. Sådan ser den store verden ikke altid ud. Jeg er dog af sind optimist, jeg kan godt blive sortseer og have svært ved at overskue livet, men som en ægte Væltepeterdukke rejser jeg mig alligevel altid, smiler og tror på livet og menneskene. Det er 16 år siden, at jeg startede som sygeplejerske igen, det har været noget af en rejse, jeg havde ikke anelse om dengang, at jeg ville have taget en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller at jeg ville få en stilling som uddannelses, undervisnings og udviklingsansvarlig sygeplejerske på mit afsnit. Jeg smiler og tænker på min daværende afdelingssygeplejerske i 1988, som var trist over, at jeg sagde op og ville være medarbejdende ægtefælle i landbruget, men samtidig sagde, at der i hendes generation var mange, der blev hjemmearbejdende i en periode og som kom tilbage som sygeplejerske. Den sætning holdt jeg fat i de år, hvor jeg drømte om at komme tilbage, men hvor ingen reagerede på mine ansøgninger. Jeg er så taknemlig for, at min afdelingssygeplejerske turde ansætte en, der havde været væk fra faget i 11 år. Begge børn er nu i København, hvor de hver for sig holder nytårsfest med venner, landmanden vil nyde at sidde herhjemme med godt fjernsyn, masser af lækkerier i skabene og jeg vil forsøge at komme fra arbejde til tiden, så jeg kan komme over Limfjordsbroen, inden den bliver fyldt med fyrværkeriskydende mennesker, jeg hader at køre gennem byen omkring midnat nytårsaften.

Må 2016 være med dig, må du leve livet, og må du føle dig elsket, set og hørt.

Du og dine ønskes et velsignet Nytår

amaryllis

17 kommentarer:

  1. Og her fra det sydsjællandske skal der lyde et GODT NYTÅR, der kan høres helt op til jer i det nordjyske :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, jeg hørte det :-)

      Slet
  2. Rigtig godt nytår til dig og landmanden. Jeg håber, at I kommer ind i det sammen og du ikke hænger et eller andet sted syd for fjorden.

    Jeg glæder mig til at ses i 2016. Meget :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liselotte, jeg valgte tunnellen, så jeg var hjemme 10 minutter før midnat :-)
      jeg glæder mig også rigtig meget :-)

      Slet
  3. Tak i lige måde - og tak for din blog, som jeg sætter stor pris på, selvom jeg sjældent får kommenteret :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anonym, og tak for dine ord, de glæder mig :-)

      Slet
  4. Tak og i lige måde, Lene. Jeg låner lidt af din optimisme, jeg tror på de samme ting, som du, selv om det nogen gange kan se lidt sort ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Henriette. lån du bare, jeg håber at jeg har noget at have den i :-)

      Slet
  5. Godt nytår fra Østdanmark.
    Håber du når over broen inden midnat :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kisser, jeg snuppede tunnellen i stedet for :-)

      Slet
  6. Ønsker dig og dine et fantastisk godt nytår. og dette 2016 bliver lige efter dit hoved og smag.
    Håber aftenen forløb rolig på jobbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, der kom ro på til slut på vagten, men vi startede med travlhed og alle, der gerne ville have fat i os på samme tid.

      Slet
  7. Ja, det var godt, du blev ansat igen! Men også dejligt, at du kunne have år hjemme på bedriften. Det er så vigtigt, a vi kan arbejde med det, der er rigtigt for os selv. Alt godt til dig og dine i 2016! Måske ses vi?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte, åh ja vi må ses i 2016, enten med privat møde i Kbh eller Nordjylland eller også på retræte.
      Mine år herhjemme har gjort mig klogere på Jørns arbejdsvilkår og helt sikkert gjort mig til en bedre landmandskone.

      Slet
  8. Tak, Hanne, jeg nåede det, tog en anden vej. Og tak for dine ord, du har udvidet min viden og gjort mig klogere på et område, som jeg ved så lidt om, tak fordi du deler med os.

    SvarSlet
  9. Tak for endnu et personligt og tankevækkende indlæg, Lene. Jeg glæder mig til at følge med i dit 2016.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Conny, det er godt at vide :-)

      Slet