onsdag, december 30, 2015

Instagram, facebook, blog, status eller sådan noget

kalenderlyset

Det er den næstsidste dag i 2015, min sidste fridag i dette år, jeg snupper tjansen på arbejde i de sidste timer af 2015. Går jeg til tiden i morgen, kan jeg måske lige nå hjem til midnat og skåle nytåret ind med landmanden. Han starter det nye år med jagt, og i dag er det også jagtdag. Der står kartofler klar til at blive sendt ud til jer i butikkerne og mange flere ligger godt og køligt i kølehusene, kartofler må der til, også i 2016. Ligesom sygeplejersker også er en nødvendighed, måske vil du alligevel mangle dem rundt på de danske sygehus, dog ikke på grund af sygeplejerskerne, men på grund af besparelserne. Jeg læste i en tråd på facebook (nej jeg er ikke på facebook, men landmanden er, og jeg følger med via hans side), at flere havde dårlige oplevelser med sygeplejersker, der ikke ser dem. På arbejde er vi flere, der har prøvet at være pårørende, og vore oplevelser er mangefoldige. At have sundhedsprofessionelle som pårørende er en udfordring, men det SKAL vi kunne rumme, og den dag, vi diskuterede vores erfaringer, blev vi enige om, at det kan godt være, at man ikke kan svare på det spørgsmål, pårørende stiller, men så skal næste sætning lyde sådan her: men det vil jeg forsøge at finde ud af, jeg har dog nogle patienter, der har brug for mig, så hvis du synes, det går for lang tid, inden du får svar, så vær sød at tage fat i mig igen. Jeg får røde knopper, hvis jeg hører sætningen; det ved jeg ikke, jeg kender ikke patienten eller lignende, og samtalen så stopper der. Jeg kan ikke have det! Man er som pårørende bange, nervøs, ængstelig og ikke altid logisk tænkende i den situation. Jeg har selv været der, og så er det godt med en sygeplejerske, der tør gå vejen med mig og få mig til at forstå. Sygeplejersker er dog hele tiden udfordret på, at alle har brug for hjælp og så må man prioritere, det skal man efter min mening dog synliggøre, så andre ikke føler sig svigtet eller ikke føler sig hørt.

morgenmad

Nå det blev en lang indledning til det, jeg egentlig ville skrive om. Denne morgen er startet ved levende lys, te i smukt tekrus og med gode hjemmebagte boller, et billede lige til instagram. Og havde jeg lagt det der, så havde der været respons prompte med likes, nogle få gange kommer en enkelt kommentar, det sker dog sjældent. Og som jeg tidligere har skrevet, det medie rammer ikke mine behov. Jeg skal have ord på, billedet skal normalt være et supplement til ordene og ikke omvendt. Det er dog sket her på bloggen, at billederne fyldte mere, ofte fordi jeg har mistet lysten til at skrive eller fordi det er en rejsebeskrivelse, hvor billederne siger mere end ord. Men min følelse er dækkende for flertallet, for mange af dem, jeg før fulgte på blog, er nu meget aktive på Instagram, så vil jeg følge med i deres liv, må jeg kigge billeder. Jeg glemmer det dog tit, min mobil er primært til sms. Det er kun, når jeg sidder og venter et sted, at mobilen forvandler sig til en minicomputer, hvor jeg læser blogindlæg eller tjekker instagram.

Facebook er stadig et bevidst fravalg, jeg kan sagtens se fordele ved de lukkede grupper, hvor man hurtigt kan dele informationer, men når jeg følger landmandens facebook, synes jeg, at der er så mange ligegyldige likes, så de gode og informerende oplysninger drukner. Det er så nemt at trykke likes, ofte har jeg en fornemmelse af at folk faktisk ikke har læst hele den artikel, de videresender, men blot betages af overskriften eller et billede. Ikke desto mindre falder jeg gang på gang i, så jeg bruger tid på at scrolle ned over alle likes, i stedet for at bruge min tid på andre og måske mere informative/livgivende ting.

blogskrivning

Så status er, at jeg holder mig til bloggen, instagram får besøg af mig af og til og Facebook nøjes jeg med at være med på som gæst. Bloggen bliver stadig flittigt læst og tak for det, og tak for hver en kommentar, mange har det helt sikkert som jeg, vi læser, vil egentlig gerne skrive en kommentar, men har ikke lige tid lige nu, og så glemmer vi det. Livet er hastigt fløjet videre, så derfor tusind tak, når du tager dig tiden dertil. Andre kommer herind på grund af søgninger på google, og hvad er så status på det i dag?:

Anderledes og vågen når der er fuldmåne

Tja om jeg er anderledes ved fuldmåne? Det tror jeg nu ikke, men vågen er jeg både når der er fuldmåne og når der ikke er fuldmåne. Det har jeg skrevet noget om her.

Du skælder mig hele tiden ud

Jeg håber. det er fordi du søger sangen med Tommy Seebach og Anette Heick, og ikke fordi du søger ligesindede, der hele tiden får skæld ud. Det sidste kan jeg ikke hjælpe dig med, men her er mit minde med den sang og min søn.Og her er sangen.

Klumpedumpe strikk

Jeg har aldrig set den model i strik, og når du skriver strik med to k’er, så er du måske norsk. Måske synes du, at du er en klumpedumpe til at strikke og søger hjælp, hjælpen finder du ikke hos mig, men jeg er sikker på, at du allerede nu har fundet de utallige steder, hvor man kan få hjælp til strikkeproblemer. Øvelse gør mester, så du og jeg skal nok blive strikkere. Er du mere interesseret i ordet Klumpedumpe, så kan du starte her.

I min status får man kun beskrevet fem søgninger, og de sidste to illustrerer, at jeg hørte forkert, da jeg valgte navnet til min blog. Det kommer fra en sang af Lars Lilholt, men egentlig synger han: Underet er vi er til. Jeg hørte det dog som Underet er, at vi er til. Pyt, jeg håber dog at du fandt sangen, ellers er den her som tekst, og her fortolker Stine Bramsen sangen, som hedder Hvor går vi hen, når vi går.

Jeg trækker nu i tøjet og går mig en tur lige ud ad landevejen, god sjette juledag til dig.

morgengry

19 kommentarer:

  1. Jeg tror, at langt de fleste af os ved, at I gør alt, hvad I overhovedet magter for at klare jeres job til alles tilfredsstillelse, lige som vi udmærket ved, hvor pressede I oftest er.
    Jeg har ikke selv været nervøs pårørende, kun den lidt spændte patient, men jeg må sige, at jeg slet ikke har oplevet, at der ikke var tid nok til mig, hvis jeg havde brug for det. Og så vil jeg på den anden side også påstå, at det havde jeg ikke ret meget, men kunne sagtens se, hvor meget så mange andre patienter fyldte i landskabet, så at sige, men plejepersonalet var altid til topkarakter.
    Det er i øvrigt nok svært at sammenligne forskellige sygehusfunktioner. Hvor jeg lå, er der ingen akutfunktion, hvilket alt andet lige må gøre livet en del nemmere for personalet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, vi får så mange tilbagemeldinger om at vi gør det godt, så jeg er ikke så bekymret for min egen afdeling, men det må aldrig blive en sovepude. Jeg er glad for at du har mødt kompetente sundhedsprofessionelle. Onkologien er det område, der typisk er bedst normeret, men de bliver også ramt i disse tider.

      Slet
  2. Tak - og lige over! Som du ved er jeg blogger og på facebook. Instagram bliver ikke mit og Twitter blev jeg aldrig ven med ( jeg tror, det er for mænd:-) Men bloggen kan jeg ikke undvære. Der blev længere mellem indlæggene i år - jeg vil helst lægge ud hver eller hver anden dag. Jeg skal også passe hjemmeside på arbejde og være synlig i den sammenhæng, så det bliver ikke altid, som jeg vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte. Og synligheden og en opdateret hjemmeside på dit arbejde er også meget vigtig. I dag hvor første møde ofte sker på nettet, er det vigtigt at det er opdateret og byder velkommen.

      Slet
  3. Vilkårene i det offentlige/sygehusene er en slagmark for forventninger og forudsætninger. Hos brugere og betalere, politikere og pårørende.... Min drøm er at beslutningstagerne tage ansvar for hvad der ydes økonomisk, ønskes leveret for pengene, så brugerne ved, hvad de kan forvente af systemet!
    Jeg håber, at de unge, der søger uddannelserne, stadig ønsker at gøre en forskel for de mennesker, de skal pleje.
    Jeg har selv mærke de økonomiske udfordringer da jeg var i arbejde. Som pårørende har jeg heldigvis kun mødt kompetent personale der gjorde deres bedste.
    Jeg kommenterede lige hos Liselotte... Instagram er øjebliksbilleder, Facebook er som postkort til familie og venner. Men bloggen er mit udgangspunkt for eftertanke, genoplevelse, kreative udfoldelser... Der er plads til både tekst og billeder... som jeg er slem til at frådse med... Og kommentarerne er et godt modspil.
    Jeg nyder at blogge. OG jeg nyder at læse med her og andre steder. Det er inspirerende og tankevækkende.
    God vagt. Pas godt på dig selv og dine patienter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne, for dine ord. Jeg drømmer også om at beslutningstagerne er synlige og siger hvad der skal prioriteres, og så må de enkelte ledelser tage det med, når de skal spare.
      Du har en god pointe med din sammenligning mellem de forskellige medier :-)

      Slet
  4. Tak, Hanne. Det er så godt at læse om dine gode erfaringer med plejepersonalet. Jeg gad godt abonnere på de forskellige medier, men jeg orker ikke facebook i øvrigt, så jeg må undvære (og så har jeg et sjældent mellemnavn og gider ikke henvendelser fra mennesker fra folkeskole, gymnasie etc om at skulle være venner ;-)

    SvarSlet
  5. Kære Lene Godt og lykkebringende nytår til dig og dine. Jeg glædes over dine ord så dejligt at du bliver ved. Kommunikation/metakommunikation i jeres pressede job må ofte gøre en stor forskel for jer selv, og sandelig også patienter og deres pårørende. Jeg håber du får en rolig vagt i morgen. KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tak og i lige måde. Og jeg mener jeg har fundet dig på instagram? Tantea76?

      Slet
  6. Godt nytår til dig og dine, Lene. Jeg synes bestemt også, du skal holde dig til ordene og bloggen. Jeg har så mange ord i min hverdag, så derfor føles instagram mere som fri tid for mig :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Mette og i lige måde. jeg nyder at følge dig på instagram, når jeg husker at få kigget ;-) Det er godt at der er medieformer for enhver smag.

      Slet
  7. Et lille citat til eftertanke:

    "Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om at omorganisere iværksat.
    Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe en illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering"

    Cajus Petronkius, år 66 e.kr.

    Dette passer meget godt til arbejdsmarkedet, uanset hvornår ordene skrives. Jeg ved alle gør deres bedste, ingen er robotter, vi er jo kun mennesker, og begge hænder er oppe af lommen.

    Godt nytår

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, tak og i lige måde. Godt citat.

      Slet
  8. Rigtig godt Nytår til dig og dine, med tak for din dejlige blog. Jeg læser altid med men er ikke god til at kommentere, men jeg nyder dine betragtninger af livets stor og små glæder og sorger.
    Betragtet fra udlandet, er jeg sikker på at personalet gør alt hvad de kan og ofte lidt mere til, jeg tror at administrationen er alt for tung at danse med.kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak og i lige måde. Det med at få kommenteret, det er jeg heller ikke god til, men det er godt at vide at du og andre læser med.
      Administrationen med sine krav om dokumentation er tung, men forhåbentlig bliver det bedre.

      Slet
  9. Rigtig godt nytår og tak for gode blogindlæg. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, håber du kom godt ind i det nye år og alt er vel hos dig.

      Slet
  10. Også jeg har kun de bedste oplevelser med plejepersonale. I gør virkelig en forskel for os pårørende, trods travlhed og pres. Jeg er glad for, at du holder fast i bloggen; du har så meget at byde på. Nu jeg igen har prøvet at få liv i min (og igen har 'fejlet'), så må jeg bare konstatere, at Instagram, i al fald for øjeblikket, passer meget bedre til mit temperament. Rigtigt godt nytår 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, Benedicte, og jeg håber du kom godt ind i det nye år. Jeg nyder at følge med hos dig på instagram og heldigvis er der jo medier for enhver smag :-) Og så er det godt at høre at du også har gode oplevelser med plejepersonale

      Slet