søndag, december 06, 2015

Julekalenderen, 5. og 6. december

P1040008

Det er som om mørket ikke vil vige pladsen for lyset. Lørdagens friformiddag var mørk, blæsende og regnfuld, og søndag er startet på samme måde. Jeg lader mig selv være sløv, jeg ved, at jeg på arbejde er 100 % til stede og i gang, fra jeg kommer, til jeg går.

Den mentale to-do-liste: Lørdagen rakte ikke til andet end at få lavet mad og få cyklet en halv time, til gengæld fik jeg tid på arbejde til at arbejde med en artikel. Hvad er det egentlig, jeg har så travlt med i forhold til artiklerne? I vores projekt er vi nu nået til den fase, hvor vi har lavet en litteratursøgning i videnskabelige databaser; vi har søgt efter, om andre har undersøgt det, vi gerne vil have viden om. Alle de artikler vi har fundet, skal så læses dels med fokus på indholdet, dels med fokus på om det studie, der ligger til baggrund for artiklen, er af god kvalitet set ud fra et videnskabeligt synspunkt. Vi havde fået en arbejdsdag sat af til læsning og vurdering, men min arbejdsdag blev fyldt op med andet, så nu sidder jeg her og har deadline mandag aften, fordi vi skal have projektdag tirsdag med vejledning. Så min søndags to-do liste går på at komme videre og gerne nå et par artikler, så jeg kun skal læse én i morgen.

Julerelateret: Julepynten står stadig på loftet. jeg griner lidt af mig selv, hvorfor skulle kasserne absolut væk, da jeg fik besøg i september. Gæsterne skulle jo slet ikke være på det værelse. Så kalenderlys og adventslys får lov til at jule for mig, og så holder jeg fast i at se Juleønsket, i går mens jeg cyklede, i dag mens jeg spiste morgenmad.

Må din adventssøndag være god ved dig, og må du sende et smil eller to til mennesker på din vej. God søndag

P1040009

Min julekalender i år skal være, at jeg hver dag i december gør et eller andet julerelateret og et eller andet, som kan streges på den mentale to-do-liste og blogger om det. Egentlig ville jeg gerne lave en konkret papirliste med ting, der skulle være færdig inden jul, men sådan en liste ville få lige den modsatte virkning på mig, jeg ville blive stresset, ked af det og irriteret på mig selv, når jeg ikke nåede det planlagte, så dette er min skræddersyet kalender til mig, lige som jeg er, der hvor jeg er i mit liv.

8 kommentarer:

  1. Find Forskellen: Der er to lys tændt i adventskransen på det nederste billede - men du har ikke spist af fadet :-)
    Hos os er det knapt nok blevet lyst endnu, og det blæser grundigt - selv om du nok som nordjyde ville grine lidt af vores blæst ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, du er skarp her fra morgenstunden :-) Det er stadig mørkt, det regner og blæser og jeg trænger så meget til frisk luft inden aftenvagten, så jeg overvejer om trangen til frisk luft i ansigtet vinder over absolut ingen lyst til regn og kulde ;-).

      Slet
  2. Jeg kan godt lide, at du tænder adventslysene på "den rigtige" måde. 1. søndag kun lys i et, 2. søndag lys i to og så fremdeles. Nogle tænder alle fire på en gang, så de brænder lige meget ned. Det, synes jeg, er helt forkert.

    Projektet lyder stadigvæk spændende.

    SvarSlet
    Svar
    1. hanne, sådan er jeg opdraget :-) Det er spændende, men lidt hårdt

      Slet
  3. Her får de levende lys også lov at skabe hyggestemning. Julen kommer af sig selv. Stemningen kommer inde fra. Jeg kan mærke, den sniger sig ind... lige så stille... i mit eget tempo.
    Imens får stormen lov at rase videre, regnen rasler mod ruden. Jeg sidder godt og lunt inde med strikketøjet i skødet.
    God 2. søndag i advent til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, der er allerbedst indendøre :-)

      Slet
  4. Jeg har lige fået noget pynt fundet frem, og ja, advents lysene er først blevet tændt i dag.
    Der er dage hvor der bare skal hygges, det er jo en arbejdsweekend for dig.
    For mig er det snart senge tid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, der er nemlig dage, hvor der bare skal hygges :-)

      Slet