lørdag, januar 09, 2016

Glæden ved at gå glip af noget

Min kollega lød helt forundret, da jeg ringede ind på afdelingen klokken otte i morges. Egentlig skulle jeg have været oppe klokken fem for at få min døgnrytme i orden til fem dagvagter i næste uge. Igen blev jeg dog taget på sengen af manglende søvn, fordi jeg lige nåede at blunde lidt under fjernsynskigning i går aftes. Istvan ligger og sover trygt i bryggerset, han nyder, at jeg sidder og arbejder på kontoret, fordi stuens computerskærm har opgivet ævred. Kontoret ligger nemlig ved siden af bryggerset og jeg sidder med åben dør, så vi kan holde kontakt. Landmanden er på jagt, han skulle også op kl. fem, fordi de havde lang vej at køre. Udenfor sner det med tunge snefnug, jeg nyder synet af det og vil senere smage på snefnug, mens jeg går en tur. Målet med at tømme dåser for slik og småkager er snart ved at være nået, det er vist godt for min kampvægt, men imens jeg gør min udrydningspligt, forsøger jeg at få motionen tilbage på rette spor.
Næste uges arbejde byder blandt andet på feriemøde. Her i huset har vi ikke besluttet os for hvad vi vil. Er det på motorcykel, er det i bil, skal vi overhovedet udenlands? I forbindelse med at jeg læste Ellens indlæg om ferieplanlægning i går, kom jeg til at tænke på en artikel, S. Brinkman har skrevet.
Overskriften lyder: Lad os gå glip af noget mere i 2016. Og fortsætter med at foreslå, at vi erstatter angsten for at gå glip af noget med glæden ved at gå glip af noget.
”Vi forsøger manisk at fylde alle mulige intense, spændende og afvekslende oplevelser ind i tilværelsen, fordi vi mener, at det netop er oplevelser, der giver livet værdi. Problemet er dog, at hver gang vi vælger noget til – hvad enten det er et job, en kæreste eller en ferie – vælger vi også noget fra, og angsten for, om vi har valgt forkert og dermed går glip af noget bedre, bliver valgfrihedens naturlige følgesvend.”
Problemet med at man er så bange for at vælge fra, at man ikke kan vælge til, kender jeg især fra unge mennesker. For hvordan skal man dog kunne vælge, hvilken vej man skal gå i livet? Tænk hvis man vælger forkert. Her har vores rettesnor været; se på os. Vi har valgt om i livet, vi er ikke det samme sted, som da vi var unge. Jeg er stadig sygeplejerske, som jeg valgte som ung, men jeg valgte det fra i en periode på 11 år blot for at konstatere, at jeg savnede så meget at være sygeplejerske, at jeg til sidst græd, når jeg læste sygeplejefortællinger. Min mand skiftede fra at være tømrer til at tage en uddannelse som landmand, og hans færdigheder som tømrer bruger han stadig i rigt mål. Hvis ikke man vælger til og dermed vælger andet fra, bliver man handlingslammet. Livet går i stå. Min mor elskede at opleve, men nogen gange valgte hun også alt for meget til, fordi hun ikke ville vælge fra. Min far syntes, at de godt kunne have siddet lidt mere på cafeer og iagttaget storbyernes pulserende liv  og set lidt færre kirker. Til gengæld lod min mor ikke tiden drysse væk med facebook, blog og mobil, hun læste meget (bøger, aviser) og var også aktiv i læsegrupper, kor og studerede teologi for lægmand. Vores børn brokkede sig af og til, da de var meget yngre, over, at de kedede sig. Standardsvaret var, at det er sundt at kede sig. Egentlig var det måske ikke planlagt sådan, men pga landbruget kom vores børn ofte til at være herhjemme, når nu begge forældre skulle sortere kartofler hele dagen. Vi kunne måske heller ikke køre ud og ”opleve noget” på fridage, fordi landmanden havde arbejde herhjemme, der skulle gøres. Børnene har ikke manglet legetøj, tværtimod, men ofte var det alt muligt andet de tog i brug, når de legede, de var i den grad begavet med en rig fantasi. Hvad der kommer først, skal jeg ikke sige, men måske gjorde den rigelige tid herhjemme, at de fik aktiveret fantasien.
”Vi risikerer at blive evigt utilfredse med det, vi har, når vi tror, at der er en mulighed for at få noget andet.”
Det kan jeg genkende, for jeg har også haft svært ved at vælge til, for tænk nu hvis jeg så gik glip af noget bedre eller værre endnu, at mine børn ville gå glip af noget. Jeg har været hård ved mig selv, men heldigvis har årenes erfaring og ægteskabet med en mand, der overhovedet ikke har problemer med at vælge fra og til, gjort at jeg har fundet ud af at vælge fra og at hvile i det valg. Jeg hviler også i det valg, at jeg dagdrømmer, selv om tiden går hurtigt, når man er dagdrømmer, og så når man ikke altid det, man skulle have gjort. Omvendt tror jeg, at det er det, der giver mig overskud i en hektisk arbejdshverdag. Nu vil jeg hvile i det valg, at jeg valgte at sove lidt længere og dermed ikke når alt det, jeg gerne ville i dag. Jeg havde drømt om at holde fri i eftermiddag, måske endda besøge nogen, hvis ellers nogen vil have besøg, sådan bliver det ikke. Det er ok, lad det så blive en lørdag, hvor jeg får projektopgaver og juleting på plads, så ugens arbejdsdage kan nydes med god samvittighed.
God lørdag til dig.
aftentur2 080116aftentur3 080116





22 kommentarer:

  1. Det er aldeles fint at gå glip af noget. Det har vi nok ikke så meget tænkt vi skal glæde os over, men for mange år siden traf vi den glimrende beslutning, der har fulgt os siden, at vi glæder os over det vi oplever og vi bruger ikke tid på at ærgre os det vi ikke oplever. Sådan er det i alle tilfælde når vi er på ferie.
    Ham Brinkman er nu glimrende til at få tingene sagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, og du er god til at omsætte det til praksis :-)

      Slet
  2. Tak for et indlæg, som også giver mig stof til eftertanke.
    Jeg tænker på en veninde, lidt yngre end jeg, der siger, hun er holdt op med at planlægge noget. Hun vil have tid og overskud til at tage imod, det der kommer. Og der kommer altid noget.
    Svend Brinkman har mange kloge holdninger, der kan læses i bogen Stå Fast.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg tror jeg skal have lånt Brinkmans bog. Lige nu har jeg kun den, han har skrevet sammen med S. Kvale om kvalitative interview som forskningsmetode :-)

      Slet
    2. Lene, den kan varmt anbefales. Den er let læst. Ikke en fagbog. Den er også sjov samtidig med, man bliver rusket lidt i sine opfattelser.

      Slet
    3. Betty, tak for anbefalingen

      Slet
  3. PS. Lene. Jeg har revet gulerødder og rødbeder til en salat og tænkt videre på det, du skrev. Som type ligner jeg nok din mor.
    Med hensyn til at tage imod det der kommer og ikke selv planlægge hele tiden, så jeg jeg haft stor glæde af to udfordringer, som jeg ikke havde planlagt eller set komme. Min veninde, der udfordrede mig til at deltage i Gerlev Idrætshøjskoles kursus Fra Vandskræk Til Vandglæde. Og min datter, der udfordrede mig til at bade i koldt vand. Til min egen forbløffelse, så har jeg haft stor glæde af vandaktiviteter i 2015 ;-) Og allerede 2x i det kolde vand i 16. Jeg har to planer for sommeren. En højskoleuge og en sommerhusuge.
    Jeg har ingen nytårsforsætter, men glæder mig over det liv jeg har ;-)
    Igen, dejligt indlæg fra dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, faktisk har jeg tænkt over at du på det område ligner min mor. Du er nysgerrig, aktiv og kaster dig ud i mange gode ting. Jeg vil gerne ligne jer, når jeg går på pension :-)
      Og så er du god til at tage mod udfordringer, sejt!
      Og tak, jeg elsker når der kommer kommentarer som jeres og udvider emnet.

      Slet
  4. Nu kommer jeg for 3. gang og giver mit besyv med ...
    Jeg blev meget grebet af Stegemüllers kommentar, der ligger mellem mine. Hvis du vender tilbage og læser her, vil jeg gerne udtrykke min store sympati for dig. Du har svære livsvilkår, forstår jeg. Der er mange ting her i livet, vi ikke selv er herre over. Jeg vil ønske dig alt muligt godt. At du f.eks. kommer i den situation igen, hvor du kan vælge ferie fra eller til.
    Igen får jeg noget at tænke over. Bl.a. hvor forskellige vilkår, vi har her i livet. Her i verden, hvor der er uhyrlige, forfærdelige vilkår for mange, mange mennesker. Men også her i DK er der store forskelle. På familier (eller mangel på samme) På det sted vi bor. På uddannelse. På arbejde. På helbred. På fællesskaber (eller mangel på samme)
    Fra mit arbejdsliv (fysioterapeut) ved jeg, at mange mennesker lever indholdsrige liv med svære sygdomme. Det har jeg stor respekt for, det må ikke være nemt.
    Nok fra mig! (Tror jeg ... ) ;-) Det er ikke nemt at vide, hvilke tanker, der sættes i gang. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, hvor er det dejligt at du læste med. Jeg havde ikke set din kommentar her, inden jeg skrev mit svar til dig. Du er nået længere nu end sidste år ved denne tid, jeg håber du får lov til at føle, at du kan tage valg.

      Slet
    2. Betty, det er så rart at du vender tilbage med gode ord. Og netop dette, at man med svære vilkår kan finde en måde at leve et indholdsrigt liv, er der mange der har forsket i, for hvad er det, der gør det. Antonovsky er en af dem, han siger at disse mennesker ofte har en stærk følelse af sammenhæng, at de føler at livet/udfordringer er begribeligt, giver mening og er håndterbar.

      Slet
    3. Men så ville jeg ønske, Antonovsky gik et spadestik dybere og fandt ud af, hvorfor nogle mennesker har den følelse af sammenhæng, at udfordringer er begribelige, håndterbare og giver mening?? Hvad skal der til for at fødes med den styrke?? Eller tilegnes den i barndommen? Eller senere? Og for andre er det slet ikke sådan? Hvad betyder den tid, vi lever i? Er vi mindre robuste i dag, end for et par generationer siden? Nej, slut nu. ;-) ;-)

      Slet
    4. Betty, det har han faktisk undersøgt. Og nu er jeg inde i min hukommelse, for jeg har jo læst hans bog, men det er længe siden. Han mener at det dybest set er noget, der funderes i de første barneår. Men som jeg husker det, mener han også at jeg som sundhedsprofessionel kan være med til at understøtte den følelse. Jeg kan huske at jeg læste en bog af Kjeld fredens og andre: Sundhedsfremme i hverdagen, den tog udgangspunkt i Antonovskys teorier. Det er så også der, jeg har brugt det, netop det at få mennesker til at tro på at de kan ændre deres livsstil. Dit sidste spørgsmål: Antonovsky bruger en metafor om at vi redder folk op af vandet hele tiden, i stedet for at gå ud i floden lidt længere oppe og lære dem at begå sig i vandet. Er det sådan vi har opdraget vores børn og børnebørn? De tror ikke på sig selv og at de har styrken til at håndtere livets svære stunder, for de er der jo, og for nogen mere end for andre.
      Antonovsky begyndte jo at studere dette fordi han undrede sig over at nogle israelske kvinder, der havde været i koncentrationslejre under 2. verdenskrig, ikke bukkede under. De var sunde og raske og hvorfor det. Og hans studier endte så med denne teori, salutogenese.
      Nu skal jeg også slutte :-)
      her er et link til en af forfatterne fra den danske bog, jeg nævnte. han skriver om Antonovsky.
      https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogenetiske_ide.pdf

      Slet
  5. Hanne, tak, jeg ville også gerne besøge dig :-)
    Faktisk skriver Brinkman i den artikel at valgfrihed ikke er et vilkår for alle, det glemmer vi blot og bebrejder måske os selv, når vi ikke kan få det som vi gerne vil. Jeg håber for dig at den gode proces du er inde i, tænk på hvor længe du nu har været uden indlæggelse, at det kan føre til valgmuligheder.
    Teologi for lægefolk i Århus, det var noget af det første min mor meldte sig til, da hun gik på efterløn som 60 årig. Jeg tror hun altid havde drømt om at læse videre, så nu gennemførte hun tre år der.

    SvarSlet
  6. Uha, nu kommer jeg lige og ødelægger hele stemningen, for jeg er overhovedet ikke enig med Brinkmann :-) Faktisk blev jeg helt ophidset, da jeg læste det - men jeg faldt hurtigt ned igen ...
    Det kan selvfølgelig godt være, at han rammer en masse mennesker med sine påstande - det kan jeg jo se i kommentarsporet, at han gør, men det eneste, han rammer hos mig, er en lyst til at modbevise hans ord.
    Jeg synes faktisk, at han siger, at ligegyldigt hvad man vælger [til], så vil man fortryde det, fordi man dermed valgte noget andet fra, der måske kunne have været bedre.
    Jeg har været igennem et par svære perioder i mit liv (jeg tænker ikke på kræften). Jeg kunne have valgt anderledes, det kan man altid sige bagefter, men det gjorde jeg ikke, og jeg har ikke fortrudt noget - jeg var hvor jeg var og gider ikke spilde tid på at fortryde noget, jeg ikke kan ændre.

    Nå men Lene - det er jo absolut ikke dig, jeg kritiserer, for du har atter en gang fået tankerne i gang, hvilket jeg altid nyder og sætter stor pris på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg synes faktisk ikke det er det, han siger. Jeg synes han siger det modsatte, nemlig det du også siger, at man skal stå ved sine valg og ikke være så bange for at gå glip af noget andet.
      Og jeg har foretaget valg, som jeg bittert fortryder, men det er der ikke noget at gøre ved, det har jeg måttet leve med og så lade det være min vejviser i livet.

      Slet
  7. Tak for spændende tanker både i indlægget og i de mange kommentarer. Jeg er vild med Brinkmann. Han vender tingene så dejligt på hovedet.
    Det er også ham, der foreslår, at hvis man bliver "tilbudt" en MUS-samtale, så skal man sige "nej tak, jeg vil hellere have en kageordning".
    Hilsen fra en, der snart skal til MUS-samtale, og som desværre ikke har haft modet til at foreslå kageordningen, endnu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ha, se det havde jeg ikke læst. Jeg kunne godt tænke mig at læse hans tanker om det forslag, for egentlig synes jeg at MUSsamtaler kan være en god ting, hvis de vel og mærke har fokus på om jeg, medarbejderen, har det godt, og ikke kun har fokus på hvordan jeg skal udvikle mig og udvikle mig og hele tiden være i bevægelse.

      Slet
  8. Dejlig læsning omkring dine tanker. Bliver fristet af en tur omkring biblioteket, tror denne Svend Brinkman skal nær studeres.
    Vi har jo alle valg der skal tages, og der skal siges til/fra. Jeg er jo 1 af dem der har haft svært ved at sige nej. I dag skal jeg, har ikke timer nok ellers.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg tror også, jeg skal have læst bogen. Håber du får valgt det til, som du synes om, og lader det andet ligge :-)

      Slet
  9. Jeg læste også Brinkmans artikel med interesse. Ældstedatteren gjorde mig opmærksom på den; hun har også bogen om at stå fast, som hun læste både som lægmand og som fagperson (psykolog). Hun er jo en del af den generation, der især har den angst for at gå glip af noget, og jeg tror, hun arbejder med den.
    Jeg synes, at livet nogle gange har besluttet for mig - eller også har jeg ladet livet beslutte. Mht. børneopdragelse (og undgå dårlig samvittighed derover) forsøger jeg at holde mig til, at vi forældre i langt de fleste tilfælde har gjort, hvad vi syntes var bedst på det givne tidspunkt.
    Nå, det var vist indtil flere tangenter, jeg kom ud ad, men sådan er det, når man læser med på din blog og det spændende kommentarspor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er også faldet til ro ved den holdning om forældre og børn, som du beskriver. Det er dejligt når I alle bidrager til at udvide og uddybe emnet :-)

      Slet