fredag, januar 22, 2016

Historien om et tæppe

Der var engang et tæppe, der hyggede sig i en butik. Det var ganske flot vævet i orange farver med lidt grov struktur og blev kaldt et indisk tæppe. Om det nogen sinde havde set Indien eller om det med nutidens viden måske var vævet af børnearbejdere, må vi lade stå ubesvaret, for det var i 1976. Nogle ville måske påstå, at det ikke kunne kalde sig et tæppe. Men det var stort nok til at dække en sofa eller seng, så måske et sengetæppe så. Ind af døren trådte en ung kvinde og en ældre mand. Åh ja dengang syntes den unge kvinde, at alle over 30 var ældre, godt nok syntes hun, hendes forældre var i den unge ende af genren, men alligevel. Hun var 19 og han var 45. Den unge kvinde ønskede sig ikke fine ting til at pynte eller praktiske gaver så som service og tekstiler til køkken og bad. Godt nok var hun nu blevet student og skulle rejse ud i verdenen (nærmere bestemt Oxford, England) og dermed væk fra barndomshjemmet. Men service og tekstiler var det mest kedelige, man kunne få i gaver, så nej tak blev der sagt. Gaven i anledning af studentereksamen skulle være et tæppe, og sådan blev det.

Tæppet blev nu aldrig brugt som sengetæppe, hvem reder dog sin seng? Ikke den unge kvinde i hvert fald. Til gengæld blev det til et vægtæppe, hvor den unge kvinde hængte billeder, små plakater eller hvad hun lige nu havde lyst til at pynte tæppet med. Det fulgte hende på forskellige kollegieværelser under sygeplejerskeuddannelsen og derefter i hendes første lille etværelseslejlighed. Da hun flyttede ud på gården, blev det gemt væk. Det blev sommetider brugt i forskellige lege, som hendes børn fantasifuldt opfandt.

Tæppet har måske følt sig lidt ensom der inde i skabet sammen med udklædningskassen, nu hvor der ingen børn var, som legede fantasifulde lege i huset. En skønne dag efter mange år derinde fik det lov til at komme frem i lyset. En ung kvinde holdt det op mod vinduet og så vurderende på det. Det blev pakket ned i tasken. Og nogle dage senere fik det lov til at agere fotomodel, da kvinden sendte et billede til sin mor, den unge kvinde fra 1976. Tæppet følte sig godt tilpas i sit nye hjem, for ordene, den unge kvinde sendte med billedet, lød:

”Dit stykke stof giver ultimativ hyggestemning ”

sengetæppe fra fortiden

23 kommentarer:

  1. Og sådan går ting i ring!! Sikke en skøn historie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kong Mor, historien gentager sig og tak :-)

      Slet
  2. Se det var et rigtigt eventyr ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, det synes jeg også, tak :-)

      Slet
  3. Tak Hanne, og jeg nyder synet af tæppet, der er kommet til værdighed igen :-)

    SvarSlet
  4. - og så levede de lykkeligt til deres dages ende ...
    Hvor var det dog en fin og sød historie :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, havde helt glemt den slutning :.-) og tak

      Slet
  5. Sådan kan gamle ting pludselig få et nyt liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, og jeg nyder det, når det sker :-)

      Slet
  6. Det var vel nok en dejkig historie! Og ja - den slags stof! Jeg har ikke noget tilbage, men det er måske fordi, det er slidt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte, mit stof kunne jo godt være blevet forvandlet til andre ting, men det fik lov at gemme sig :-)

      Slet
  7. Svar
    1. Charlotte, jeg forstod :-)

      Slet
  8. Og det var ganske vist. Sikke da en skøn historie at starte dagen på.
    Jeg husker tydeligt de indiske tæpper. Mine var dog altid i lilla nuancer (lige som alt, hvad jeg ejede). Og jeg husker også tydeligt den holdning til gaver.

    Tænk, at en ny , ung kvinde nu kan glædes ved det gamle tæppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eva, åh ja den sætning hører også til et eventyr :-) Og jeg bliver glad, når en historie fra en tidslomme vækker genklang hos andre, for så er jeg jo ikke alene om det minde.
      Jeg fryder mig hver gang noget kommer til ære igen.

      Slet
  9. Hvor er det en fin historie :) sikke et smukt tæppe.

    PS: Jeg reder min seng, jeg har altid (også som barn) redt min seng, jeg hader uredte senge ;) måske fordi min mor var et rodehovede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak, og jeg må huske at spørge min datter om hun altid reder sin seng ;-)

      Slet
  10. Fin historien om tidens tema i hjemmets tekstiler. Og hvordan livet går i ring. Og gammelt gemt kan blive til ny nydelse.
    Her reder vi ikke seng; fugten skal kunne komme ud af sengetøjet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, tak og jeg reder heller ikke seng, men nu slår jeg dog dynen pænt til side :-)

      Slet
  11. Præcis samme tæppe fulgte mig i min ungdom ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Benedicte, hvor er det sjovt, vi har været i samme tidslomme :-)

      Slet
  12. Smuk historie og en kreativ datter du har. :-)

    SvarSlet
  13. Skøn historie og dejlig brug af tæppet.
    jeg har længe haft en drøm om noget lignende :)

    SvarSlet