onsdag, januar 27, 2016

Hvis jeg var en anden blogger

sådan cirka startede indlægget hos en af de yngre bloggere, som jeg af og til smutter forbi. Og jeg havde som andre det først sådan, wow det er da godt nok en anden tone end der plejer at lyde fra hende. Og det var helt bevidst, hun var blevet skudt i skoene, at det ikke kunne passe, at hun altid havde gode, positive dage. Nu startede hun sit indlæg med at se dagen i lyset af kommentarerne og bagefter skrev hun indlægget, som hun ville have det, med fokus på det gode i livet. Se det var en øjenåbner for mange af hendes faste læsere, og jeg kom til at stoppe op og tænke over min blog. Har jeg mon glemt et af mine mål med min blog, nemlig at kunne se det smukke og skønne i hverdagens trivialiteter? Ind imellem kan det føles godt at dele alt det, der irriterer en, men det kan også virke selvforstærkende, når det kommer på skrift og vel og mærke bliver stående der til evigt minde.

Hmm, nu springer tankerne til Svend Brinkmann, og jeg skynder mig at reservere hans bog (3-4 måneders ventetid). For er jeg nu en af dem, der hele tiden fokuserer på det positive og undgår det negative? Jeg finder et interview med ham og læser:

”I følge ham bør vi øve os i at fokusere på alt det negative i livet, vi alligevel ikke kan ændre på. Først når vi accepterer, at vi en dag bliver syge, gamle og dør, og at det samme vil ske for alle vores nærmeste, kan vi for alvor sætte pris på livet og samværet med andre mennesker.”

Se det er for mig ikke det samme som ikke at måtte se det positive i livet, og egentlig synes jeg, at Mette Marie har fat i den samme tankegang:

”Ting sker, og nogle af dem (som de små, ligegyldige sten i skoen herover) skal man efter min mening bare valse henover uden at se sig tilbage, og så fokusere på noget andet.”

Og SB nævner også i artiklen:

”Hvis der er noget, der er værd at navigere efter i sit liv, er det pligter og moral. Og så er det jo herligt, hvis man samtidig har det fedt og sjovt med at gøre sine pligter og gøre det ordentligt. Men hvis man ikke har det herligt, er det alligevel værd at gøre det. Det er dét, der er pointen,« siger han.”

Det kan meget vel være, at SB synes, at Mette Marie og jeg er en del af dem, der via vores blogge udlever vores narcissisme. Det overvejer jeg da af og til, om jeg bliver mere selvoptaget af at beskrive min hverdag og mine tanker her. Indtil nu har jeg ment, at jeg får tænkt over emner, dels når jeg skriver, dels når jeg læser jeres kommentarer. Jeg mener, at det at læse blogge udvider min horisont, men jeg er også klar over, at jeg jo mest følger blogge, som på en eller anden måde tiltaler mig. Det kan være fordi jeg kan spejle mig i det oplevede eller måske lige det modsatte, at jeg overhovedet ikke kan spejle mig, men bare synes det er sjovt at blive provokeret, distraheret, inspireret.

Så nu lukker vi småtingsafdelingen med, at mine øjne er ok, alt er godt og jeg skal nu fokusere på min projektgruppes PowerPoints sider om apopleksipatienters oplevelse af overgangen fra indlæggelse til tiden efter. I eftermiddag efter arbejdstid er hele afdelingen inviteret til at høre små indslag om, hvad der sker af udviklings og forskningsprojekter. Vi repræsenterer sygeplejen på apopleksiafsnittet. Det bliver spændende, og bagefter skal jeg til generalprøve i koret inden vores koncert i morgen.

Ha en god gråvejrsonsdag

PS billedet har ikke noget med ovenstående at gøre, men blot et billede af hvad der sker, når en ganske almindelig bagerbrunsviger bliver pyntet til fødselsdag af datteren. Og JA, her i Vendsyssel pynter vi med flødeskum og marcipan, det smager skønt!

DSC_0474

18 kommentarer:

  1. Jeg forstår sådan set begge blogmetoder, hvis man kan sige sådan. Det dur ikke at være den evigt surmulende, det gider ingen læse, men jeg synes også, at det kan blive en tand for lyserødt, så en god blanding, tak, dog med overvægt på livets lyse sider, hvilke der da heldigvis også er flest af for mit og nok de flestes vedkommende.
    Med andre ord: Den grumpy old lady i mig får fortsat lov at komme til orde en gang imellem, og det må hun også gerne for dit vedkommende. Det er jo helheden, der gør os til ægte mennesker :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS: Hvis du køber Stå fast som e-bog, får du den for bare 99 kroner og behøver ikke at vente mere end 10 sekunder på at få den ;-)

      Slet
    2. Ellen, jeg er heller ikke til det helt lyserøde, men jeg vil gerne have den tilgang til livet, at det er her, så få det bedste ud af det, og det synes jeg faktisk du også gør, og så må vi gerne være Old grumpy ladies indimellem :-)

      Slet
    3. Og jeg er ikke faldet for e-bøger, har sådan set aldrig prøvet det :-)

      Slet
  2. Der er mange måder at blogge på og mange vinkler på blogindlæg. Vi har nok hver især fundet det der giver mening for os.
    Alle de blogge jeg læser med på har ind i mellem indlæg som ikke interesserer mig, men hvis den person der skriver indlægget brænder for sagen bliver det jo som regel ret interessant at læse.
    Der er vist ikke noget liv som er rent rosenrødt, i min verden drejer det sig om at kunne se det positive i det negative.. eller som minimum reflektere trække lærring ud af de negativer oplevelser vi alle render ind i.
    Desuden forsøger jeg at undgå bekymre mig for meget for forhånd, jeg krydser broerne når jeg kommer til dem. Nogle gange kommer jeg over uden at opdage at der var en bro, og nogle gange er det svært.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. PS. Den bagerbrunsviger med jeres pynt, gad jeg altså godt dele.. :-)

      Slet
    2. Inge, jeg holder meget af din metafor med at krydse broerne, når vi kommer til dem. Og ja, det er ikke alt, der interesserer, og det afhænger også af ens egen dagsform, men det er skønt at læse med hos nogen, der brænder for et emne :-)

      Slet
    3. Inge, du er jo også her oppe fra :-)

      Slet
  3. Jeg synes, din blog indeholder både positive og knap så positive ting i en dejlig blanding. Og så er det simpelthen så spændende at læse om alt det, du og dine kolleger går og tænker om plejen af apopleksi-patienter - og, ikke mindst, forbedring heraf :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak og dejligt at du synes om mine sygeplejeindlæg :-)

      Slet
  4. Spændende indlæg. Det er spændende fordi jeg har læst det to gange nu, jeg har læst blogindlægget du henviser til og Brinkmanns kapitel i Stå fast om at fokusere på det negative
    Når jeg kigger ud, støvregner det stadig fra syd. Det er da ikke sjovt, men egentlig ganske ligegyldigt. Jeg kan ikke gøre noget ved vejret, men jeg forbeholder mig ret til lidt brokkeri over det. Om jeg går ud i det eller ej er en anden sag.
    Jeg kunne ikke lide at læse det omtalte indlæg, sproget er alt for nymodens til mig, både i den ene og anden udgave. At familien får et par gode dage i Århus er jeg ret sikker på. At forfatteren kalder sine børn Krapylerne forstår jeg ikke. Det er sikkert kærligt ment, men det er betydningen af ordet ikke, siger den gamle sure mand.
    Da jeg i sin tid læste Brinkmann (skal beklage jeg endnu ikke har skrevet om bogen, som jeg har lovet/truet med), fik jeg det ud af afsnittet om det negative, at jeg glæder mig over jeg ikke døde i går og at jeg endnu ikke er død i dag. Men det sker en dag og det synes jeg nu er meget godt at vide - så kan jeg vel lære at værdsætte støvregnen.
    Det er givet vis vigtigt at hæfte sig ved at Brinkmann forholder sig til det positives tyranni. I forhold til dit arbejde vil jeg tro at det ville være det positives tyranni, hvis I til patienterne ved udskrivningen siger at de nok skal komme styrket gennem krisen der følger efter apopleksien. De skal velsagtens snarere finde ud af at komme om ved forandringen, som Brinkmanns farmor siger, og lære at leve med den.
    Jeg glæder mig til at høre hvad du synes on Stå fast, når du har læst den. Jeg glæder mig over at du har begået et indlæg, der har bevirket en så lang kommentar, som den jeg netop har skrevet.
    Nu vil jeg gå op på loftet og se om skorstenen har suget så meget vand at det begynder at dryppe, hvor der helst skulle være tørt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, tusind tak for dine ord. jeg er med på brokkerier, jeg har bare den erfaring at hvis jeg lader det komme ud på skrift på bloggen, så kan det enten blive opløst eller sætte sig fast, og det sidste gider jeg ikke.
      MM er jo ung storbykvinde med fortid inden for modebranchen, så det er en helt anden verden, end den jeg bevæger mig i, derfor kan jeg godt lide at læse med hos hende. Også fordi hun faktisk på mange måder er nede på jorden som den sønderjyde hun oprindeligt var.
      Det positives tyranni kommer ikke til at ske hos os, jeg synes det er en uforskammethed, men håbet skulle vi gerne støtte om at der er en fremtid på den anden side af det skete.

      Slet
  5. Du rører jo ved formålet med at blogge, og det, synes jeg, er et vigtigt emne. De seneste to år har mit liv budt på megen modgang, og det har jeg skrevet meget om, for jeg har behov for feed back fra mine læsere. Jeg har ikke så mange at tale med i det daglige, så jeg bruger min blog som en art terapi, og det giver mig meget. Nu hvor det begynder at gå den rigtige vej, gør jeg en dyd ud af at skrive om det der går godt og alle de positive ting, der sker. Jeg håber at gennemsnittet af de to typer af indlæg gør min blog læseværdig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, når jeg snakker om det negative, så handler det om småtingsafdelingen. Sygdom og modgang som du har været ude i, det vil jeg gerne læse om, fordi det giver mig en indsigt, jeg ellers ikke ville have chance for at få. Dine indlæg har lært mig så meget. Og desto mere fryder jeg mig og glæder mig sammen med dig, at det nu går den rigtige vej.

      Slet
  6. Lene, hvis du sender mig en mail med din postadresse, så må du låne min Brinkmann-bog. Ulæst, næsten urørt, jeg har vist læst de første 8-10 sider. Jeg har også hørt ham holde oplæg om det foran 800 socialrådgivere, og jeg er stadig ikke helt overbevist om, om han egentlig ikke bare holder os alle for nar og prøver ad ironiens vej - vel at mærke den ironi ingen fatter - at få os til at se lidt mere positivt på tilværelsen, uden at kamme over som jubel-idioter.
    Og så ift. blogge og hvad vi får ud af det: Jeg er meget selektiv ift. bloglæsning. Jeg kan ikke læse dem, der kører på dampen fra 100% overskud og pænt opsatte billeder med hvis baggrund og royal Copenhagen porcelæn. Jeg kan heller ikke læse dem, der ikke kan skrive andet end negativt. Men jeg synes du, og faktisk også alle dem, der har kommenteret indtil nu, har fundet en god balancegang, så man kan føle diverse op- og nedture og tanke-absencer om dette og hint, sådan som de er oplevet af jer personligt og u-censureret. Det holder mit lille univers kørende, men alle de op- og nedture og tanke-absencer, jeg selv har :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, hvor er du sød, tak. Og det er spændende om det faktisk er SBs mission.
      Og dejligt at du opfatter min blog sådan, for det er sådan jeg gerne vil have det :-)

      Slet
  7. De relativt få blogs jeg følger, har givet mig utrolig glæde og indsigt. Din blog var en af de første jeg læste, og det har altid imponeret mig, at du oven i en travl hverdag formår at skrive så lange og uddybende epistler, så jeg håber, at du bliver ved!.
    Jeg gad da også godt sætte tænder i jeres fødselsdagskage. Jeg er som du en slikmund. Kærlige tanker Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marianne, den kage smagte også godt :-) Og tak for dine ord. i dag er der ikke blevet tid til indlæg, selv om jeg havde fri :-)

      Slet