lørdag, februar 27, 2016

bare fordi

 

Inspireret af Ellens kommentar i går får du her en salme i stedet for et indlæg:

Lysets engel går med glans
gennem himmelporte.
For Guds engels strålekrans
flygter alle nattens skygger sorte.

Sol går over verden ud
med Guds lys i øje:
Se! Vor Herres sendebud
går på gyldne skyer i det høje.

DSC_0755

Englen spreder over jord
glansen fra Guds Himmel;
i sin kåbes stråleflor
favner han alverdens glade vrimmel.

Sol ser ind i slot og vrå,
ser på drot og tigger,
ser til store, ser til små,
kysser barnet, som i vuggen ligger.

DSC_0756

Os han også favne vil,
englen i det høje;
os han også smiler til,
englen med Guds Himmel-glans i øje.

Os har og vor Herre kær:
ingen sjæl han glemmer;
i hvert solglimt Gud er nær
og vor glade morgensang fornemmer.

B.S. Ingemann 1837. Mel.: C.E.F. Weyse 1837

Og mit minde om den salme kan du læse her. God lørdag til dig.

10 kommentarer:

  1. En af mine yndlingssalmer sammen med bl a Se nu stiger solen, Den store Mester kommer, Dejlig er jorden og Sov sødt barnlille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karen-Vibeke, åh ja dine salmer holder jeg også af :-)

      Slet
  2. Det er sådan en skøn salme! Tak for at minde mig om den.

    SvarSlet
  3. Tak for en smuk salme og en fin fortælling om dit forhold til den.
    Jeg holder også meget af den. Vi har brugt den til begravelser i familien, og den er stadig et dejligt bekendtskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Eva, den salme er også smuk til begravelser.

      Slet
  4. En meget smuk salme. Desværre er jeg ikke god til at komme i kirke. Kun dårlige undskyldninger holder mig tilbage. Jeg kan faktisk godt lide at være der. God søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. tak, Ellen, jeg er lige så dårlig til kirkegang som dig, trods det at jeg holder af den ro og fred, der sænker sig over mig, når jeg gør det.

      Slet
  5. En vidunderlig salme, og fantastiske billeder du har ladet følge teksten. Jeg sang i stedet for at læse, og er nu helt "høj".
    1000 tak.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Abildjyde, det var en skøn måde at læse indlægget på :-)

      Slet