lørdag, februar 06, 2016

Derfor holder jeg af at blogge

Eller rettere sagt, det er en af grundene. Når jeg har taget et kig tilbage i min blog, har nogle kommenteret, at de aldrig ser tilbage, og at de meget sjældent kigger tilbage i bloggen. Når jeg gør det, er det ofte, fordi jeg vil se, om jeg har skrevet om emnet før. Og så kan jeg blive helt opslugt af det, jeg har skrevet. Nogen gange synes jeg ligefrem, at jeg har været klog (!), eller at jeg sprogligt har formuleret mig godt. Det er jo slet ikke så ringe en følelse at få på en gråvejrslørdag.

Gårsdagens indlæg fik nogle af jer til at skrive om det svære i at få kursusviden omsat til praksis i hverdagen. Allerede da jeg kørte hjem fra arbejde i går, huskede jeg en artikel fra et diplommodul om transfer, det at overføre kursusviden til praksis. Det er meget sjældent, at det lykkes, og når det lykkes, er det visse faktorer, der skal gøre sig gældende. Artiklen er fundet og skimlæst, den vil jeg dykke ned i på disse weekendfridage. Og jeg har læst det, jeg skrev om transfer her inde på bloggen. Nu er jeg allerede i gang med at tænke over, hvordan vi sammen får ugens kursusindhold forvandlet til sygepleje til apopleksipatienter. Og du bliver helt sikkert involveret i mine tanker, for sådan får jeg det bedst omsat. God lørdag til dig.

DSC_0576

Mine kolleger nød at være tilbage for en dag i gaden, hvor der er masser af takaway-steder. For mit vedkommende var jeg nok mest optaget af at få kursusdagene til at være sammenhængende, selv om vi var i to forskellige auditorier og på to sygehuse.

DSC_0577

I juni 1981 startede jeg på børneafdelingen på sygehus Nord, bygningerne står der stadig. Jeg ved, at de er renoveret, men udefra ligner de det, de var; nemlig det første sygehus på grunden. Aalborg Kommunehospital.

14 kommentarer:

  1. Jeg får kvalme, når jeg ser det sidste billede. Det overrasker mig, men sådan er det. Jeg har været der for længe i triste anledninger. Det glemmer kroppen ikke, men heldigvis er det weekend og plads til at nyde livet og hinanden :-)

    Rigtig god weekend, Lene :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Liselotte, jeg forstår dig, kroppen husker alt for godt.
      Tak og må I også få en god weekend, det er alt for længe siden at vi har mødtes :-)

      Slet
  2. Du er en klog kvinde, Lene, og vi andre bliver klogere af at læse dine indlæg :-)
    Jeg kan også godt finde på at læse tilbage i mine egne indlæg; ofte af samme årsag som dig: At jeg leder efter et eller andet og så bliver grebet af mine egne udødelige ord ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og i lige måde, Ellen :-) Det er altså sjovt at læse sig selv, når det skrevne og det oplevede er kommet på afstand :-)

      Slet
  3. Jeg glæder mig til at blive involveret i dine tanker om, hvordan I får kurset involveret. Du skal dog være glad for, at du arbejder i en sektor/på et afsnit, hvor I sådan bare kan gå i gang med at forandre. Der, hvor jeg har arbejdet, har den slags altid krævet virkelig mange møder og workshops osv.

    En sjælden gang læser jeg tilbage i det, jeg selv har skrevet, men det er mest, når jeg fx leder efter en årligt tilbagevendende begivenhed i kirken, som jeg vil linke til. Og når jeg så linker til mine egne post, kan jeg blive helt bange for, at I vil opfatte mig som selvglad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, ledelseopbakning er en stor forudsætning for at overførsel lykkes.
      Du er overhovedet ikke selvoptaget hvis du linker til egen indlæg, eller hvis du er, så er jeg det meget mere :-)

      Slet
  4. Jeg har aldrig vidst eller tænkt over, at det er så krævende at være kursusleder. Det har bare været den, der har introduceret underviseren i min opfattelse. Godt, at du kan ændre min opfattelse og give mig ny viden. ;-)
    Jeg læser sommetider tilbage på min blog for at se, hvad der skete på samme tid for, ja efterhånden 7 år siden. Det er sjovt for mig. Og jeg tænker, jeg skulle have skrevet noget mere. Derimod har jeg ikke let ved at finde ud af, hvornår jeg har skrevet om et bestemt emne eller en begivenhed. Jeg har kun undermappe for opskrifter. Der kunne sikkert systematiseres på andre måder. For mig en bloggen efterhånden en dagbog, jeg kan se tilbage i.
    Jeg glæder mig til at se, hvordan I får implementeret jeres nye viden. Det kommer sikkert til at gå fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, havde det været en læge, der skulle undervise, så havde jeg ikke haft så meget arbejde, men når det er praktisk funderet, så er der mange remedier, der skal sørges for :-)

      Jeg søger i søgefeltet øverst oppe, her søgte jeg f.eks på ordet transfer, det er meget sjældent at jeg søger via emneord.

      Slet
  5. Tak for tippet om søgefeltet. Det har jeg ikke lagt mærke til før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, velbekomme, det er nemlig genialt, selv om man skal skrive nøjagtig det ord, man har skrevet :-)

      Slet
  6. Det kræver meget af en kursusleder at gøre emnerne interessante for alle i lokalet. Jeg har oplevet at side og føle noget tungt stof er blevet gjort meget tungt og dræbende, eller noget spændende er blevet gjort kedeligt. Og begge gange fik jeg intet med. Hvorimod er kursuslederen fantastisk til at gøre noget tungt spændende og noget kedeligt interessant, så har jeg fået noget godt med mig.
    Dine billeder får tankerne tilbage til slut 70´erne hvor jeg boede i Vejgaard. Dejlige minder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, nu var jeg jo ikke den, der underviste, men mere den praktiske gris. Jeg gjorde dog det, at jeg samlede op ved start og slut, så vi fik praksis ind i kurset.

      Slet
  7. Jeg nyder at blogge fordi jeg får sat ord på og billeder til min hverdag. Får skrevet om både oplevelser og projekter. Senere er det godt at kunne gå tilbage og læse om, gense, repetere...
    Hvis det ikke kostede spidsen af en blå jetjager, kunne jeg ønske mig en årbog af indlæggene.
    Håber jeres transfer af kurset lykkes. For det er virkelig en udfordring af flytte et "væsen".

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg ærgrer mig over at jeg ikke fik startet med at få bloggen som bog, nu kommer det til at koste for meget på en gang. Jeg håber vi formår at få kursusindholdet indarbejdet i hverdagen.

      Slet