torsdag, februar 18, 2016

røde øjne, rødvin og royalt islæt

en lidt søgt overskrift, men forkølelsen har gjort øjnene irriterede og det at falde i søvn på sofaen og så vågne op gjorde nattesøvn til en mangelvare, så jeg sluttede dagen i går af med et glas rødvin. Strikkecafe og kor har måttet undvære mig, for jeg vil være helt frisk til mine fire fridage med besøg fra hovedstaden. Sønnen har ønske om besøg i stofbutik og har ønsket gode råd og støtte til at sy udstyr til rollespil.

ridderkonge

Det bringer minder frem om den gang, hvor fastelavn fyldte meget i huset. Om de år, hvor min yngste lillesøster fra København kom og syede kostumer til begge børn, fordi hun syntes, det var noget bras, det man kunne købe i butikkerne. Hun var og er udpræget B-menneske, så når vi andre gik i seng, gik hun i gang med at sy. Så sov hun, mens vi andre arbejdede eller var i skole.

Mine børn var sjældent blot dem selv, de var altid i gang med udklædningskassen. Alt kunne bruges og deres mor blev udfordret på sin evne til at tænke fantasifuldt.

Dragten her blev til i et samarbejde med mellem søn og hans moster. Riddertiden med konger, prinsesser og riddere var et elsket tema her i huset. Sønnen har lige fra lille vidst, hvordan de ting han skulle bruge, skulle være, og selv om han ikke selv kunne klare det, så havde han stor tiltro til vi andres evner. Landmanden og søn kunne sidde i timevis ved et bord, hvor sønnen overvågede tegninger af sværd og her et skjold, hvorefter landmanden gik i værkstedet og lavede det ønskede. Sønnen var med på sidelinjen og godkendte undervejs processen. I det her tilfælde tog mosteren over og malede.

Denne gang vil sønnen selv sy, jeg skal bistå med råd og vejledning. Det er jeg dog lidt spændt på, jeg er lidt rusten udi sykunsten.

 

I dag kan vi nyde frokosten sammen, men inden flyet lander, er der en fysioterapeutbehandling, nogle indkøb og andre småting, der skal på plads. God dag til dig.

DSC_0635

18 kommentarer:

  1. Det bliver både hyggeligt og spændende. Mon det stadig er ridderne, der er i høj kurs hos sønnen?
    God bedring og god fornøjelse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, vi er inde i fantasyverdenen, men tunikaen er inspireret af vikingetiden (som også har været et kært tema som barn) :-)

      Slet
  2. Også en god dag til dig. Hvor er jeres gårdsplads fin med det lille drys sne.

    Det lyder som en god barndom med jeres fælles sy- og udklædningsprojekter - og sjovt at han nu selv vil sy.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, det var hyggeligt at stå op til :-)
      alle børn lærte, da han gik i skole, at sy, men det er ikke holdt ved lige. Nu vil han gerne ("så kan jeg sy udklædning til mine børn engang" :-)

      Slet
  3. Håber helbredet er med dig og I får nogle skønne familiedage KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, det går fremad, og jeg nyder allerede :-)

      Slet
  4. Det lyder spændende med fælles syning. Det bliver helt sikkert hyggeligt. Mon vi får resultatet at se??

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, det må sønnen afgøre :-) Men hygge det skal vi.

      Slet
  5. Altså, det er jo ikke underligt, at jeres børn er så kreative! Så inspirerende et børneliv - herligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Charlotte, tak, og det har været en fornøjelse med to så fantasifulde børn

      Slet
  6. Det var da brandærgerligt, at du ikke kom til strikkecafé. Jeg kommer jo ellers ikke lige forbi der, men det faldt netop sammen med vinterferien, så jeg kunne tillade mig at køre langt på en tirsdag.

    Det lyder hyggeligt med fælles krea-projekter. Herlig måde at bruge tid sammen på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, i den grad ærgerligt. Jeg håber du kan komme en anden gang, men det er godt nok langt fra Århus.

      Slet
  7. Det lyder spændende med fremstilling af beklædning til rollespil. Og her kommer så tankerne om svær, skjolde etc., har det ikke også sådanne i diverse rollespil? Eller er jeg på dybt vand.
    God fornøjelse, og skønt med en forlænget weekend :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg tror han har købt sig til en økse, ikke et sværd. Tak og jeg nyder :-)

      Slet
  8. Sikke flot det er!! Jeg tager hatten af for at gøre det selv, det får jeg desværre aldrig gjort!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, det her kostume var min søsters fortjeneste, jeg købte mig også til kostumer.

      Slet
  9. Spændende hvilken kreation I sammen kommer frem til.. og god bedring til dig Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, ja vi funderer og prøver os frem :-)

      Slet