torsdag, februar 11, 2016

Spreder det sig?

Anne spørger, om bobler kan spredes, det tror jeg, ligesom dårligt humør kan. Kender du det, at man gerne vil lære noget, blive god til det, få erfaring med det og kigger lidt længselsfuldt efter dem, der mestrer det? Da jeg startede som sygeplejerske efter at have været væk i 11 år, holdt jeg fast i noget, min daværende leder sagde til ansættelsen: ”Det tager to år at blive en neurologisk sygeplejerske og selv da er man ikke færdig med at lære. Jeg synes stadig, jeg har meget at lære.” Da havde hun været der i 4 år, i år til generationsskiftedagen mindede jeg hende om dette, og jeg takkede hende for, at hun havde haft modet til at ansætte sådan en som mig. Vi synes begge to, at vi stadig har meget at lære, men der er også meget, vi ved og kan. Første gang jeg erfarede med krop og sjæl, at nu var jeg en erfaren sygeplejerske i neurologien, var en nat, hvor en kvinde krampede. Min nye kollega blev forskrækket og tolkede det som problemer med vejrtrækningen, jeg derimod havde roen til at observere, få lagt kvinden over på siden og være ved hende, til anfaldet klingede af, hvilket skete i løbet af det næste minut. Siden har vi genopfrisket den historie mange gange for nye kolleger, for det, der tydeliggjorde for min nye kollega, at hun stadig manglede erfaring, var samtidig det, der gjorde, at jeg fandt ud af, at jeg nu havde erfaringen. Så sammen blev vi begge klogere af den hændelse.

DSC_0616

I dag boblede det nærmest over for mig igen, for lige nu har jeg kolleger, der rykker helt vildt i deres erfaringsniveau. Og vi nyder at se dem tage disse skridt, nyder at se, hvordan de kan jonglere med deres erfaring/viden og bruge det til gavn for patienterne, men også til gavn for deres nyere kolleger. Jeg er et sted, hvor der er sygeplejeviden/færdigheder på ekspertniveau, kompetent niveau, øvet niveau og noviceniveau. Nogen har forskellige vidensniveauer, de har måske været andre steder og bringer ekspertviden med derfra, hvor de er novicer på apopleksidelen. Og det allerskønneste er, at de forstår at bruge hinanden, de støtter hinanden, det er i den grad acceptabelt at spørge og blive ved med at spørge. Hvis du skulle være i tvivl, så er jeg vild med mine kolleger. De inspirerer mig, de lærer mig så meget, og de gør, at jeg nyder mine arbejdsdage og går fra arbejde med et smil på læben og bobler i kroppen.

Weekenden er skudt i gang for mit vedkommende, den er startet med 5 km på vejen og det var lyst, mens jeg gik (klokken var 17.15, da jeg startede), skønt. I morgen vil jeg drikke eftermiddagste med min far, det glæder jeg mig også til.

DSC_0613

12 kommentarer:

  1. At videregive kundskab - og glæde sig over, at den tages imod - det er en vigtig del af det at være menneske. Til lykke med dit gode arbejde med at overlevere/tradere, som det hedder på teolog-sprog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Charlotte. det er en fælles indsats, det er det, der er så dejligt :-)

      Slet
  2. Selv med mere end 40 års arbejde i samme branche (regnskab og bogholderi) kan jeg også skrive under på, at man lærer hele livet. De sidste par år har jeg jo igen fået kollegaer, og det er især der, man opdager, hvor uvidende man somme tider kan være, mens man på andre områder er den, der bliver spurgt til råds, og endda af lige så erfarne kollegaer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, og det er godt at finde ud af at man kan bidrage hver især til andres udvikling :-)

      Slet
  3. Kolleger og nogen at spørge er guld værd. Det mærker jeg meget lige for tiden, hvor jeg jo er nyansat og er nødt til at spørge mig frem med stort set alt. For dig må det være virkelig dejligt at have kolleger på alle erfaringsniveauer. Og det må være dejligt at kunne skrive, at du er vild med dine kolleger.

    God fredag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, og en god dag til dig også. Jeg nyder at læse om dit praktikforløb, jeg kan godt forstå, at du nyder at være sammen med andre. Og mon ikke også du faktisk kan svare på ting, som de ikke ved så meget om? Det tror jeg. :-)

      Slet
  4. God weekend.
    Bobler kan spredes, det ved jeg, og nyder det til fulde. Det er præcis som negative vibrationer. Jeg er meget sensitiv overfor kropssprog der er fyldt med disse negative vibrationer. Foretrækker boblende kropssprog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, bobler er helt klart at foretrække, jeg er også meget sensitiv over for kropssprog, lidt for meget, for jeg overfortolker tit i den negative retning, det øver jeg mig i ikke at gøre :-)

      Slet
  5. Entusiasme smitter - kan man ikke også kalde det for at sprede bobler?
    Enhver, man kan mærke brænder for sin sag, kan fange min opmærksomhed og få mig til at lytte, også selv om det er noget, der normalt ikke interesserer mig synderligt (vi ser bort fra religiøse overbevisninger her!)
    "Det er i den grad acceptabelt at spørge og blive ved med at spørge". Hvor er det dejligt at læse. Mine fordomme vil meget gerne fortælle mig, at det især er kvinder, der har denne gode holdning - det var i hvert fald hvad jeg oftest oplevede, da jeg gik på arbejde. Jeg vil tro, at mænd føler sig underlegne, hvis de spørger om noget, hvilket jo er noget pjat, men fortæl (især yngre) mænd det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, entusiasme er det helt rigtige ord :-) Nu er vi jo flest kvinder, men faktisk er det en af mine mandlige kolleger, der sagde dette efter at have været her tre måneder. Han syntes det var så godt og kendetegnende for arbejdspladsen, så vores to mænd spørger også :-)

      Slet
  6. Glæde smitter på alle fronter, og det er så fedt at opleve.. :-)

    SvarSlet
  7. Bobler bobler... bølger brydes... Jeg kan bedre lide billedet med festlige bobler, der kildrer i næsen. Ligesom en god arbejdsdag kildrer både nysgerrighed og glæde over et godt samarbejde.
    Hvor jeg da glædes over din beskrivelse af dagen på arbejdet...
    Ønsker dig en god weekend; du er allerede godt på vej med gåtur... og god tur ned til din far.

    SvarSlet