lørdag, marts 12, 2016

Mon det virker

Se det fandt jeg så ikke ud af, for jeg kunne i hvert fald ikke finde ud af at hente billeder fra mobilen. Det jeg prøvede, var at skrive indlæg på mobilen og lægge billeder ind, men nu er jeg gået ind, så her få du indlægget, som det skulle have set ud skrevet på trappen.

Jeg sidder her på trappen og leger forår.  Te og tæppe holder mig varme.  Gåturen foregik i tåge og frisk luft. Jeg trækker lige fornemmelsen af udeliv lidt endnu. Tæppet fra regionen, en del af julegaven (den sidste vi får), blev brugt som ægte cafetæppe, så jeg hyggede mig først på terrassen, bagefter på trappestenen. Nu kan jeg godt mærke, at jeg er kold og måske lige trak forårsfornemmelsen lidt for længe.

DSC_0856

Nu er jeg inde igen og fik lyst til at kigge på søgeord, der leder folk ind på min blog:

underet er at vi er til

Det giver næsten sig selv, enten er det fordi man søger min blog eller også er det sangen, hvis linjer blev navnet og undertitlen på min blog, man søger. Lars Lilholt kan noget med tekster, så selv om jeg faktisk ikke hører hans nye musik, så er hans CD Masai, hvorfra sangen stammer, stadig en af de CD’er, der bliver sat på, når jeg skal synge i bilen.

hvad er forskellen på tværfaglig samarbejde og flerfaglig samarbejde

Det er der mange, der diskuterer og definerer. Jeg har prøvet at beskrive det her. Og når jeg læser det indlæg, så er meget forandret hos os nu. Vi vil stadig gerne det tværfaglige arbejde, men da patienterne kun er hos os i kort tid for at komme videre til genoptræning, så bliver meget af terapeuternes tid brugt på vurderinger, og dermed er sygeplejerskerne og social – og sundhedsassistenterne garant for, at træning i praksissituationer rent faktisk sker. Vi arbejder dog stadig tværfagligt på den måde, at vi sammen bliver enige om, hvad vi synes er den bedste træningsplan for patienten. Her inddrages patienten også, og det er ikke altid vedkommende er enig med os. Nogle har en urealistisk indstilling til, hvad de kan håndtere, og der glæder jeg mig til, at vi får et udgående team, for hjemme i vante omgivelser kommer erkendelsen af det, der er ramt, hurtigere. Og for at vi kan ændre vores strategier og mål, må vi først erkende, at vi skal gøre ting på en anden måde end tidligere. Det gælder os alle.

næsbygårdfilm

Har jeg nogen sinde skrevet om de film? Jeps, for en af sangene derfra sidder inde i min hjerne. De film elskede jeg som barn, og jeg smeltede, da Sonja Oppenhagen og Godsejerens søn Martin fandt sammen i en af filmene (har ikke set den nu, men jeg er sikker på, at de blev forelsket).

hjertelig tillykke

Gad vide hvad man mon søgte efter? Hvordan man staver det eller hvad man skriver mere på et lykønskningskort? På min blog vil man finde fødselsdagsindlæg for børnene, ægtefællen og mine forældre, de er sikre vindere. Om man kan bruge det til noget, er jeg derimod usikker på. Det er jo min familie og mine minder om dem og mine følelser for dem.

lille solplet

Jeg har mange solpletter, og det har jeg så også beskrevet her.Men hvorfor mon man har søgt på de ord? Trængte man til at finde noget positivt i livet, om det så “kun” var en lille solplet, eller drømte man om at rejse på ferie til en solplet?

men et lys skal taendes

Om søgemaskinen finder ud af at ændre engelsk tastaturstavning til dansk, ved jeg ikke. Hvis ja, så er jeg også leveringsdygtig i sådanne indlæg Og de handler både om livet, døden, arbejdsrutiner og meget andet. Måske fandt du hvad du søgte, måske var det mere hjemmesiden Mindet, hvor man kan tænde lys for dem, man har mistet, du søgte efter.

smukke text til kondolere

Her har jeg vist ikke været til nogen hjælp. Jeg synes selv, det er svært at finde ordene, når jeg vil skrive til en, der har mistet. Men livet har lært mig, at det bedste er at skrive, det jeg tænker.Og det kunne måske være: at det er svært finde ord lige nu, men du skal vide, at du er i vores tanker. Kloge ord fra andre er, at man skal sætte handling bag, man skal ikke skrive: sig til hvis du har brug for hjælp, for det kan man ikke midt i sorgen. Her skal vi, hvis vi vil og kan, mere være praktiske, komme på besøg med en kage, selv lave kaffen/teen, nogle laver aftensmad til fryseren, nogle bager til fryseren, andre insisterer på at være sammen i stilheden og sorgen. Det værste man kan sige er … ikke at sige noget. Et menneske i sorg HAR oplevet det værste, nemlig at miste, så på en eller anden måde er selv kejtede, dumme og uigennemtænkte bemærkninger nemmere at forholde sig til, end at vi andre lader som ingenting, ikke siger noget eller endda sørger for at gå andre veje, så vi ikke møder den sørgende.

Nu er jeg ved at være varm igen. Weekenden har ingen planer, næste weekend derimod bliver vores lille families påskeweekend, hvor datter og søn kommer hjem. Det glæder jeg mig allerede til. God lørdag til dig.

DSC_0853DSC_0854DSC_0855

8 kommentarer:

  1. Jeg kan sandelig godt forstå, hvis du blev kold. Vi er lige vendt hjem til 0°! Midt i marts! Hvad blev der lige af den der globale opvarmning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja vinteren har ikke helt sluppet sit tag. Der var minus 3 grader, da jeg kørte hjem fra min far i aftes.

      Slet
  2. Hanne, det er i bloggerkonceptet.
    Det er svært, men min erfaring er at det er godt at være åben om det svære.

    SvarSlet
  3. Åhhhh det er så dejligt når man begynder at kunne sidde lidt ude.
    God søndag hos dig. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, ja det er en skøn tid vi går i møde :-)

      Slet
  4. Det var -næsten- forårsagtigt, da vi kørte fra Ry igår eftermiddags... I dag er her overskyet og gråt. Vinden er kold. Jeg gik mig til varmen, men var rigtigt kold om lårnene, da jeg nåede hjem... Ser frem til lettere overtøj og lune lår!!!
    Egentlig nogle pudsige søgeord, der kommer frem...
    Jeg prøver også at udtrykke mig jævnt og med det jeg tænker. 'Kondolerer' er indledningen, men derefter må det blive efter bedste evne....

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, vejret er på vej til foråret, men det tager sig nogle omveje, hvor det er bidende koldt :-)

      Slet
  5. Dejlige billeder fra traveturen, og skønt med sådan et lækkert tæppe.
    Det er sjovt at søge, og se hvad der dukker op, blive overrasket, nikke genkendende, eller bare erfarer.

    SvarSlet