fredag, april 08, 2016

Genkendeligt som barn i 60'erne

Da jeg var ti år, var verdenen nået til 1967. Hvor de fleste små indlæg på Facebook , i blade etc med overskrifter så som du er over 50 hvis ..., du er født i XX hvis ..., altid har indeholdt punkter, som ikke har sagt mig noget, ja så er nedenstående faktisk meget rammende for min barndom. Og det fik hukommelsen til at hive minder frem fra lagrene rundt omkring i hjernen.


  • Hvis du er vokset op med hjemmelavet mad - selvom jeg tænker på min mor som en, der har det som mig: det er faktisk ret kedeligt at lave hverdagsmad og at skulle finde på, så fik vi dog hjemmelavet mad hver dag. Dengang fandtes der ikke fastfood. Og selv om vi havde ung pige, som var med til at lave aftensmaden, så var det et fælles projekt, den unge pige havde jo også fri. Som jeg husker det, havde den unge pige fri, når mine forældre var kommet hjem fra skole, men hun spiste med til aftensmaden, og hun havde ofte forberedt noget af aftensmaden om dagen.
  • aldrig gået i SFO - det har mine søskende som er børn af 70 erne nu heller ikke. Min yngste søster, der er født i 69, kom i dagpleje hos en lærerkollegas hustru, fordi mine forældre valgte, da jeg blev 15, at vi ikke skulle have ung pige mere. Det var der vist mange årsager til. Det var svært at finde en ung pige, der ville eller havde de evner, mine forældre efterspurgte. Tiden var blevet en anden, unge piger tog ikke et år i huset, som man tidligere gjorde. Mine forældre havde som lærer og skoleinspektør alle muligheder for at håndplukke en ansvarsbevidst og moden pige, som ikke ønskede at gå på gymnasiet eller gå i lære lige efter folkeskolen. Min mor havde holdt et sabbatår fra skolen og havde på mange måder nydt, at vi kun var os syv i huset. Vi var også blevet ældre, økonomisk kunne vi spare noget, og det betød, at alle fem børn så fik hver deres værelse. Vi var et par år forinden flyttet ind i et nybygget hus og jeg fik ungpigeværelset, væk fra alle de andre, med eget toilet, det var stort. Indtil da havde vi boet i en lærerbolig, ejet af kommunen.
  •  cyklede i skole uden hjelm - nu har jeg altid boet tæt på skolen, for lærerboligerne lå alle på Skolevej, og da skolen flyttede lige uden for byen, fordi tre byers skoler blev slået sammen til en Centralskole, ja så flyttede vi med og byggede hus lige overfor. Men cyklet blev der, ind til byen, ned i bakkerne, ud til kammeraterne på landet  eller til veninden på præstegården i den anden by, og aldrig med cykelhjelm, det var slet ikke opfundet dengang.
  •  spolede kassettebånd op med en blyant - lige her bliver jeg i tvivl ,om jeg har ændret overskriften på det oprindelige indlæg. For havde vi kassettebåndoptageren i 60'erne, eller fik jeg først det efter min konfirmation i 1971? Men stadigvæk husker jeg teknikken med at spole med en blyant. Vi havde en spolebåndoptager og min søster og jeg  optog musik fra radioen med en mikrofon. Så skulle der være helt stille i stuen, og hvor har vi skældt vores lillebror ud, fordi han altid skulle lave sjov og drille, bedst om vi optog. Vi var også godt irriteret på Mylius, fordi han snakkede henover musikken, det gjorde Jørgen Hjorting aldrig. Åh jo vi var både til Dansktop og rock/pop.
  •  fjernbetjeninger fandtes ikke - næh og fjernsynet var et stort skrummel på hjul med låger af teak, som kunne dække skærmen. På den måde så det pænere ud i stuen. Men faktisk husker jeg ikke at have set meget fjernsyn, da jeg var barn, altså ikke teenager. Dog husker jeg julekalenderen med Magnus Tagmus, for ikke at tale om børneprogrammet Ingrid og lillebror. Det var tider dengang. Jeg har et erindringsglimt af en uhyggelig serie, der gik i fjernsynet, og som andre af mine skolekammerater fik lov at se. Jeg husker, hvordan jeg sneg mig ind i stuen og så lidt af det bag ved mine forældres stole, og at det var så uhyggeligt, men jeg kunne jo ikke snakke om det. Mens jeg skriver, husker jeg og tjekker med google - korrekt! Det var Flygtningen, som gik fra 66 - 67. Mine forældre var skrappe, sådan noget var ikke noget for børn, men mange så det altså.
  •  butikkerne var altid lukket om søndagen - korrekt. Og butikkerne lukkede klokken tolv mellem jul og nytår. Dengang holdt man de tolv juledage i hævd. Det var også dengang, man gik i skole om lørdagen. Senere oplevede jeg de bilfrie søndag, jeg husker stadig fornemmelsen af at gå på hovedvejen en søndag på en vinterdag. Hvidt og stille.
  •  kreditkort og Facebook ikke var opfundet endnu - og jeg sparede op af mine lommepenge til at købe gode ting som et par kunstskøjter eller en kassettebåndoptager (hvorfor kan jeg ikke huske, hvornår jeg fik den?) 
  • og du legede udenfor hele dagen, selv med en kniv og økse, endda med halstørklæde, klatrede i træer, nogle gange i meget stejlt terræn, uden opsyn af en voksen - Vi legede uden for hele dagen, og det er noget, jeg har før har tænkt meget over. At mine børn er vokset op med voksenopsyn nærmest hele tiden. Da jeg var barn, legede vi over ved Ole, for han havde en gammel bil i haven, som vi klatrede rundt på. Vi legede også nede i bakkerne, vi havde dolke med og vi skar os sommetider. Det skjulte vi for vores forældre, løj for dem, for vi måtte ikke lege med dolke. Træklatring, farlige stunts med cykler og kælke, lege, hvor det gik vildt for sig, osv. Vi nød det. Det med halstørklædet studsede jeg over, for mine børn har da haft halstørklæde på udenfor. Men så husker jeg tragiske hændelser med børn i nyere tid, der kom galt af sted på legepladser. Så det er åbenbart ikke korrekt forældreadfærd i dag.
  • så sæt dette på din væg, for du har oplevet det, vi i dag kalder ekstremsport - Nu har jeg valgt ikke at være på Facebook, men det kommer så her på bloggen som et bidrag til min historie som storesøster til fire og som barn i 60'erne.

20 kommentarer:

  1. Tak Lene, jeg sidder her og smiler og nikker genkendende til det hele, men vi er jo også begge børn fra det gode år :-).. og storesøstre.
    God weekend hos jer i det nordjyske. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge, så selv om vi er vokset op forskellige steder i Jylland, er der fælles træk :-)

      Slet
  2. Ja, tænk at vi overlevede :-)
    Charlottes børn leger også ude uden opsyn - nu. Det gjorde de naturligvis ikke som mindre, men netop i år er de blevet ansvarsfulde nok. Og de har hver en lommekniv! (Bliver hun nu anklaget som værende uegnet som mor, mon?)
    Børnene er altid sammen med hinanden og/eller med kammerater, lige som I var.
    Jeg mener, at kassettebåndet kom sidst i 60'erne, men også, at de først blev rigtig interessante i 70'erne, da de transportable afspillere kom på markedet.
    Generelt synes jeg, at 'man' er blevet for hysterisk på en del områder, så børn bliver overbeskyttede, men den med cykelhjelmen er noget andet i dag, for der er mange gange flere biler på vejene, og de kører hurtigere. A&A har altid cykelhjelm på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja tænk :-)
      Mine børn var FDFer, så de lærte at håndtere deres dolke, og dem brugte de også til at snitte snobrødspinde herhjemme. De var dog ikke så meget ude, som vi var.
      Cykelhjelm er helt klart en god opfindelse, både fordi der er mere trafik og fordi det statistisk kan ses i lavere antal børn, der får hjerneskader ved cykeluheld. Mine børn bruger ikke cykelhjelm, og det synes jeg er dumt, men de er jo voksne

      Slet
  3. Kære Lene!
    Nu er jeg jo et anno 1976-barn, men nyder faktisk, at jeg også kan genkende mange af disse ting! Ikke de ting, du har set i TV dog, men stort set alt det andet. Dejlige minder, og hvor har verden dog forandret sig....

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, ja jeg tænkte også at 70'er børn kunne være med på noget af det :-)

      Slet
  4. Og jeg med gjalde sammen med skøreliv.dk
    Jeg er også 70'er barn, dog fra den første halvdel - og hold nu op jeg har spolet mange kassettebånd tilbage - men i 80'erne, sådan at jeg kunne spare strømmen på min walkman. Ja det var teknisk dengang.
    Jeg er vokset op i det storkøbenhavnske, så vi havde også flere svenske kanaler, men vores tv-kasse var med teak på siderne, og kanalknapperne var lidt i stykke, så den kanal man ønskede at se, skulle lige have skubbet en lille tændstik ned, for at holde knappen på plads ;-)
    Og som moar i 10'erne?! Ja de må snitte med dolk. Ja de må gå ned i skoven og lege, dog skal de være mindst 2 sammen. Og de må i.k.k.e. cykle uden hjelm. Heller ikke vi voksne. Naturligvis. Vi går meget op i at lære dem om sikkerhed (og kan her oplyse at blyant i hånd skyldes andres manglende lære om sikkerhed) - viden om sikkerhed og forholdsregler foretrækkes frem for forbud. (Og så skynder jeg mig ud af dit kommentarfelt inden jeg kommer i tanke om alle forbud der så alligevel gælder herhjemme). God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, og vi misundte fætrene i København, fordi de kunne se svensk tv, og ditto i Sønderjylland, fordi de kunne se tysk :-)
      Dejligt at dine børn får lov til at boltre sig. Mine børn skulle helt sikkert også have hjelm på hvis de var børn i dag :-)

      Slet
  5. Åh ja, ganske genkendeligt :-) Jeg tænker sommetider på, at det er forbløffende, at min mor ikke døde af skræk flere gange om ugen i betragtning af, hvad vi foretog os - med eller uden hendes billigelse. Jeg red fx, oftest alene, uden at give besked og uden fast rute. Jeg havde dog hjelm på, og så kunne der vel ikke ske noget? ;-)
    Den med den hjemmelavede mad er den virkelig så tidsbestemt? Vi fik (selvfølgelig) hjemmelavet mad, da jeg var barn. Men det gør Donnaen altså også, de allerfleste dage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, og ingen mobiltelefoner til at fortælle dem, hvor vi var :-) Hjemmelavet mad har mine børn også fået, og det synes jeg også at mine unge kolleger giver udtryk for, at de gør. Men jeg tror at både de og jeg bruger halvfabrikata som en nem løsning, det fandtes ikke dengang og så er Macdonald og alle de andre jo dukket op som en nem løsning på en travl dag, ligesom frysepizzaen og alle suppevarianterne:-)

      Slet
  6. Ja - der er sket meget jeg genkender meget af det du skriver KH og god weekend Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, og mon ikke der bliver ved med at ske meget? Det er faktisk utroligt at tænke på, tænk hvad vores børnebørn vil se tilbage på :-) Tak og i lige måde

      Slet
  7. Hanne, det var helt sikkert også en del af dit barndomsbillede. Ja barndommen er anderledes i dag, men det var vores vel også i forhold til vores forældre?
    jeg ville ønske at mine børn var lige så kloge som dig :-)

    SvarSlet
  8. Vi er samme gode årgang, så jeg genkender det hele. Vi havde ingen ung pige, min mor var hjemmegående, og opvokset på et husmandsbrug stod middagen tit på noget fra køkkenhaven og noget fra stald eller hønsehus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, jeg genkender din beskrivelse fra min mands barndom :-)

      Slet
  9. Født i 1958, - og genkender det hele. Hvor er der egentlig sket meget, siden vi var børn.
    Kassettebåndoptageren var et herligt "legetøj". Jeg havde vist stadig spolebåndoptager (en Grundig til 300 kr, jeg selv havde sparet sammen til) da jeg blev konfirmeret, men mon ikke jeg fik kassettebåndoptager omkring 72-73?

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, min søster har vores spolebåndoptager, den havde vores forældre gemt. Jeg må spørge hende om hvornår vi fik kassettebåndoptager, hun er født i samme årgang som dig :-)

      Slet
  10. Jeg er barn af 70 erne men genkender stort set alt. Hjemmelavet mad og ingen pasning ud af hjemmet var værdier for mine forældre, mens det ikke var det hjemme hos min jævnaldrene mand. Så i 70 erne var det begyndt at deles lidt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Livsglimt, ja det afhang nok også af om man kom fra en større by eller som mig fra en lille landsby. Min mand har til gengæld haft en barndom meget lig min far, fordi de var ni børn og et landbrug, der ikke rigtig gav nogle penge, men kærlighed var der. :-)

      Slet
  11. Ja - vi er jo lige gamle, så jeg kan nikke ja og sige amen til din beskrivelse. Kassettebånd - og selv en spolebåndoptager, har vi naturligvis haft - og blyanten - den var uundværlig ved båndsalat.

    SvarSlet