tirsdag, april 19, 2016

Hold nu op hvor er jeg

bare træt, jeg kunne sove opretsiddende, hvis jeg gav mig selv lov til det. Der er vist ingen vej udenom en tur ud på vejen og så bare gå. Afsnittet ser helt anderledes ud i dag, men eftervirkningerne af weekendens arbejde gør, at den gamle sygeplejerske slet ikke kan finde ind i en ordentlig søvnrytme. Mine unge kolleger er tilbage i rytmen, jeg føler mig som et bette skravl.

Min far var også træt i går, og først da vi skulle af sted, vågnede han op og så direkte på os. Det må nu også være hyggeligt at slumre, mens ens tre døtre snakker og griner. Det er nok det bedste, jeg vidste som barn, ved sene bilkørsler hjem, det at falde i søvn til ens forældres sagte samtale. Jeg elsker også at sove i stuen på sofaen, der er en vis hygge og en skøn fornemmelse af udskydelse af sengetid. Jeg har fået for vane, når jeg kommer ned til min far, at begynde med at børste tænder på min far, herefter vasker jeg ham blidt i ansigtet, barberer ham og smører så godt med creme ind i hans meget tørre ansigtshud. Bagefter får han masser af kys og kram. Når samtalen og aktiviteter ikke er det bærende mere, så er det godt at gøre noget andet, noget der får min far til at mærke, at vi er sammen. Jeg mindes en pårørende, som i starten påpegede, at vedkommende ikke ønskede at være plejer for sin ægtefælle, men til sidst selv bad om at måtte fugte patientens mund med fugtige mundswaps og smøre læbepomade på. Det blev deres form for nærvær og samvær. Kærligheden har mange udtryksformer.

Landmændene venter og venter, de laver noget andet, mens de venter. Men allerhelst ville de jo køre i marken, der er bare for vådt. Solen skinner heldigvisheroppe i Vendsyssel i dag, så mon ikke jeg bare skulle tage mig sammen og så gå en tur.

Jeg kom ud og gå 5 km, og det hjalp på trætheden. Der blev ikke taget billeder, i stedet for lyttede jeg til min bog, som jeg måtte genlåne. fordi jeg lige pludselig mistede lysten til at lytte. Men nu er jeg fanget igen af historien om det indiske barn, der adopteres af et indisk/amerikansk ægtepar i USA. Jeg ved, hvad jeg skal lytte til i morgen på vej til arbejde. God aften/nat/morgen til dig.

DSC02311

En sommerdag i Normandiet 2010. Honfleur heder byen

13 kommentarer:

  1. Sikke en skøn måde at tilbringe dagen med jeres far på. Og jeg tror du har ret. Det er hyggeligt og afslappende bare at sidde og lytte til ens kære, der er der. Jeg kan også nemt 'rumsteres' i søvn på sofaen - så trygt når familien tusser rundt og bare er.
    Tak for endnu et skøn skønt indlæg fra dig. Og rigtig god fornøjelse med lydbogen. Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv; selv tak, min far så ud til at nyde det :-)

      Slet
  2. Ja, kærlighed kan tage mange former og nuancer i løbet af et liv! Jeg håber du har fået lidt søvn i mellemtiden, Lene!
    I øvrigt; hvad hedder bogen, du læser?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Skøreliv, søvn fik jeg :-)
      Jeg troede jeg havde linket til mit første indlæg om bogen, men det havde jeg ikke. Bogen hedder Min hemmelige datter.

      Slet
  3. Skønt med en travetur, og husk på, du restituere ikke i samme tempi som dine unge kollegaer, desværre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg må også ud i dag, og min krop fortæller mig i den grad at jeg ikke er som mine unge kolleger :-)

      Slet
  4. Det er sikkert enormt hyggeligt at sidde og småslumre, mens I snakker og griner :-) Dejligt for din far, at du kan gøre disse ting for ham og være helt tæt på den måde. Jeg læste om 'hudsult' i en artikel om demente i JP i weekenden. Det betyder åbenbart meget mere, end man umiddelbart tror, at blive rørt ved.

    Jeg har også været i Honfleur :-) Og siddet i skyggen af bygningen på billedet og spist (is - tror jeg).

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg må fluks skrive til mine søstre, for ingen af os kunne huske ordet hudsult. Mine forældre har aldrig været sådan nogle krammeforældre, men nu får min far masser af kram, han skal mærke vores kærlighed gennem dette. :-)
      Is er godt alle steder,også i Honfleur :-)

      Slet
  5. Også jeg har været i Honfleur - vi skulle da have taget en kopkaf alle tre sammen :-)
    Hvor er din far heldig at have dig som datter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det kunne have været så hyggeligt :-)
      Min far er heldig, han har flere børn, mine to jyske søstre gør det samme, min københavnske søster klipper hans hår og nusser ham på den måde og min københavnske bror spiller guitar og synger for min far :-)

      Slet
  6. Godt med lidt frisk luft, det frisker hjerne og krop.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, så sandt og jeg må ud og gå en lille tur, inden jeg skal køre til kor, ellers falder jeg i søvn :-)

      Slet
  7. Tak, Hanne, det håber jeg :-)

    SvarSlet