søndag, april 24, 2016

I sne og slud

skal sygeplejersken/landmandskonen/moderen ud. Dagen startede koldt, men med solskin, datteren og jeg smuttede over grænsen og handlede ind til 30 års fødselsdagsfest. Det var oplagt at kombinere mordatterweekend med indkøb, da vi også skal med til festen, dermed fik de to 30 års fødselarer mere for pengene, der var afsat. De har frabedt sig gaver og ønsker mad til et buffetbord. God ide, når man nu er studerende og gerne vil holde fest.

P1040216

P1040219

Solen skinnede så dejligt, så hjemvendt til Haderslev kørte vi forbi Lagkagehuset, det oprindelige, der hvor Lagkagehusene startede. Det vidste jeg slet ikke, men nu ved jeg og I det. Vi købte lækre sandwiches og kørte ned til havnen i Haderslev og fandt en lille lækrog og nød maden, vandet, solen og hinanden.

P1040220

Efter at have brygget te til køreturen var det tid til afsked. Datteren havde en opgave, der snart skal være færdig og jeg havde 2,5 timers køretur foran mig. Og vejret svingede mellem 0,5 graders kulde til 8 graders varme. Der var både regn, slud, sne, hagl og solskin, pludselig skiftede vejret og temperaturen dykkede.

DSC_1194

Hjemme skinner solen og jeg taler vældigt med mig selv om det gode i at gå en tur efter at have siddet i en bil så længe. Jeg har ikke overbevist mig selv endnu, for trætheden er vældig overbevisende i sit forslag om at strikke, mens jeg ser film. Aftensmaden behøver jeg ikke tænke på, for der er masser af osso buco fra landmændenes aftensmad i går og ditto kartoffelmos, salat og gulerodsråkost.

P1040222

Hvad vejr I end har haft i dag, håber jeg, at I har nydt/nyder søndagen.

15 kommentarer:

  1. Det har vi, tak, og i noget bedre vejr, end I har haft, kan jeg se ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, heldigvis sneede det ikke i Haderslev mens jeg var der, men har fået sms fra datteren om at nu sner :-) Og herhjemme skinner solen herligt :-)

      Slet
  2. Hanne, jeg nyder min skønne voksne datter. Vejret har godt nok været meget forskellig i dag i Danmark

    SvarSlet
  3. Efter 2 solrige dage, begyndte det at sne i mirges og vi fik et pænt lag, så meget at ungene i området har lavet snemænd. Senere kom solen og i eftermiddags havde vi atter fpet vores grønne områder tilbage :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det er utroligt at der kom så meget sne, så der kunne bygges snemænd :-) men jeg holdt min 18 års fødselsdag i april , hvor der kom snestorm.

      Slet
  4. Dejlig beretning fra en skøn søndag.
    Her har der været 2 solrige dage, næh 3 solrige dage, dog var aftenen i går regnfuld, og en enkelt haglbyge ramte i går ved 13 tiden. Her til morgen lå et lille let hvidt drys. Det har været blæsende, men fandt vi læ har alle 3 dage været fantastiske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det lyder skønt med solrige dage :-)

      Slet
  5. Det lyder som en weekend, der har været brugt på den helt rigtige måde.

    Uhm, osso-buco-rester er ikke så ringe endda.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, en weekend efter mit hoved og jeg elsker madrester

      Slet
  6. Så hyggeligt med mor/datter samvær. Sne og slud fik vi også, men heldigvis i små mængder og det forsvandt hurtigt. Alligevel er det sært at det så koldt i april. OssoBuco rester er slet ikke så dårligt, og skønt at slippe for at stå og lave mad :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Margrethe, det var så godt :-) Sne i april er en underlig fornemmelse.

      Slet
  7. Sjovt at Lagkagehuset er startet i Haderslev!
    Vi havde højt solskin hele Bededagsferien ved Vesterhavet (Houstrup), men så sne på det meste af Fyn på hjemturen. Vi glæder os lidt over stadig at have vinterdæk på 😊
    Sikke en skøn mordattertid, I har haft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, ja det hed oprindeligt Skallebæk, som den ene af Lagkagehusets ejere hedder. Og jeg tænkte slet ikke over hvor godt det var at jeg har vinterdæk på bilen, før du skrev det :-)

      Slet
  8. Du har jo været i mit gamle hood, jeg har gået i skole i Haderslev. :-)
    Hehe.. Nej Lene Lagkagehuset er altså startet på Christianshavn af Ole, bageriet lå og ligger stadig i det smukke Lagkagehus, hvor jeg har en veninde der bor, hendes ex-mand har kørt brød for Ole længe før ham og Sten parrede op. :-)
    Sten og Ole har sammen skabt det store selskab Lagkagehuset er blevet til, men de er startet med hver deres bageri.. Sten var nabo til mine forældre da han startede Skallebæk bageriet i Haderslev.
    Prøv at se her.. https://da.wikipedia.org/wiki/Lagkagehuset

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, det må jeg fluks give videre til datteren. Hendes bedste veninde er fra Haderslev og har fortalt hende det :-)
      Jeg troede egentlig du var ude fra vestkysten, Haderslev er en dejlig og smuk by.

      Slet