fredag, maj 13, 2016

En dråbe blod

Koppen foran mig minder mig om, at det var et godt skift, jeg gjorde. I mange år var jeg ikke bloddonor, men ligesom blogland har inspireret mig til at genopstarte strikning og få læst bøger, så fik det mig også til at melde mig under fanerne som bloddonor. Jeg havde blot et problem, min blodprocent havde det med at ligge i den lave ende, hvor jeg ikke måtte tappes. Og det irriterede mig, det var spild af min og donorsygeplejerskens tid, at jeg hver anden gang ikke måtte tappes. En dag spurgte hun mig, om jeg kunne tænke mig at blive plasmadonor, det påvirkede nemlig ikke blodprocenten, og derfor var der ikke den grænse for tapning. Siden da har jeg kunnet blive tappet og endda hver måned mod hver 3. måned. Dog er der stadig andre grænser og dem har jeg det med at glemme. Så som da jeg var forkølet og først på dagen kom i tanke om, at det vist gav karantæne, korrekt, eller da jeg fik en steroidcremebehandling for et hudproblem, det var først da jeg sad i stolen hos sygeplejersken og gennemgik medicin, at det slog mig, at det måske også gav karantæne, korrekt. Ca. 40 minutter varer det, og jeg slapper af, læser i en bog, et blad eller på mobilen, alt imens jeg drikker solbærsaft og te. Indimellem bliver jeg budt på chokolade, så det er ren hygge for mig.

Bloddonor.dk skriver om dette at være plamadonor:

Blodplasma bruges direkte i patientbehandling. F.eks. bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet. Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler. Mange danskere har en sygdom, hvor deres immunsystem er brudt ned.  For dem er det livsnødvendigt at få lægemidler i form af immunglobulin. Andre lider af blødersygdomme eller har fået svære forbrændinger. De har brug for lægemidlet albumin. Disse lægemidler er fremstillet af plasma.

I Danmark stræber vi efter selv at kunne levere den nødvendige mængde plasma til fremstilling af lægemidler. De danske donorers antistoffer passer nemlig bedre til danske patienter. Det skyldes, at vi til daglig bliver udsat for de samme mikroorganismer.

Når blodet er tappet, bliver det ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader (trombocytter). Herefter koncentreres plasmaet og samles i en pose. Det resterende blod føres tilbage til donoren gennem den samme slange, som blev brugt til tapningen. En plasmatapning tager typisk omkring 45 minutter. Det er meget vigtigt, at donorerne husker at drikke rigeligt med væske både før og under tapningen.

Det kræver et lidt større blodvolumen og lidt stærkere vener at være plasmadonor i forhold til at være almindelig fuldblodsdonor. Blodbankens personale vil derfor foretage en individuel vurdering af, om du kan blive plasmadonor.

Sidste gang havde jeg jubilæum, det var 25. gang, at jeg var blevet tappet. Og den fine kop fra Langes Keramik er nu en af mine mange tekopper. God torsdag til dig

P1040262P1040263

16 kommentarer:

  1. Sjov og sød kop :)
    Jeg har forsøgt at blive bloddoner, jeg har en lidt sjælden blodtype, men de sagde nej tak - de siger, at mine årer er for tynde, så de vil skulle døje alt for meget med at få blodet ud, jeg sagde, at de gerne måtte prøve, men det ville de ikke. ØV

    God dag. Nu vil jeg lige tjekke din opskrift på citronkage ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, øv ja at de ikke prøvede. Og tak, du har da rigtig gang i bageriet :-)

      Slet
  2. God info og sødt krus. Siden jeg for rigtig mange år siden fik at vide, at der var for mange hvide blodlegemer (?) i mit blod til at være bloddonor, har jeg ikke undersøgt det nærmere. Selvom jeg principielt synes, det er noget, man bør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Conny, der er jo strikse krav og det skal der også være, så jeg tror mange, som gerne vil, bliver siet fra.

      Slet
  3. Jeg meldte mig, da jeg var laborantelev, lige efter jeg havde været i blodbanken for at lære at tappe og lave forligelighedsprøver og den slags. Jeg har type A pos, og de sagde, at det jo var den almindeligste blodtype i DK (det vidste jeg for søren da godt selv!), så de donorer havde de ikke brug for flere af. Det var et aldeles tåbeligt argument, for så er det jo også det blod, de har brug for at have mest af på lager.
    Jeg sagde bare, at jeg nok skulle undlade at ulejlige dem en anden gang, men de skulle så heller ikke forsøge sig hos mig, hvis de en dag stod og manglede A pos.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, godt der er sket meget siden da, også indenfor donorbranchen. Jeg har indtryk af at de er dybt taknemlig for alle, der kan bidrage.

      Slet
  4. Jeg var også donor fra helt ung til jeg ikke måtte komme pga min medicinering. Jeg har altid syntes, det var en borgerpligt at give blod og var helt vemodig over ikke at kunne være donor mere. I mange år var jeg også plasmadonor pga lav blodprocent. Lille indsats, der betyder så meget for andre.
    Fint krus! Erik har pelikanen stående i reolen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg nyder også at jeg kan, for faktisk gav jeg jo ikke blod i mange år, fordi jeg kom ud af det i forbindelse med graviditet og så fik jeg aldrig startet igen.

      Slet
  5. Arj hvor er det en fineste kop. Og med en dejlig historie bag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, tak og jeg holder allerede af den kop :-)

      Slet
  6. Jeg har ogsaa vaeret bloddoner rigtig mange aar og var i en aareraekke plasmadonor. Det tager lidt laenger og naalen er lidt barsk de foerste par gange, men jeg kunne godt nok ikke faa mig selv til at sige 'nej', naar jeg vidste der holdt en taxa udenfor centret og ventede paa min plasma!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tina, jeg har ikke lagt mærke til at nålen var større. Næh det må da siges at være meget synligt at de havde brug for dit plasma :-)

      Slet
  7. Sjov kop.
    Jeg har en helt alm. blodtype, og er samtidig en af de personer der er vanskelig at stikke i, derfor er jeg ikke bloddoner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, jeg er også almindelig og til mig sagde de, at der netop derfor var meget brug for mig som donor. Men svære årer gør ondt at få stukket i, så jeg forstår dig.

      Slet
  8. Jeg har altid synes at det er prisværdigt at være bloddonor. jeg duer bare ikke til at blive stukket i, så da min læge frarådede at jeg nogensinde skulle forsøge, bliver jeg bare ved med at synes det er en god ide :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, der er jo en årsag til at jeg i mange år ikke blev donor igen efter pause under graviditeter. Jeg syntes det gjorde meget ondt at blive stukket, Det gør det ikke mere, om nålene er blevet bedre eller jeg mindre ømskindet, skal jeg lade være usagt :-)

      Slet