torsdag, maj 19, 2016

Gården vågner

Normalt sover landmand og Istvan, når jeg lukker mig ud af ad* bryggersdøren. I denne tid er solen allerede i gang med sit arbejde, når jeg kører på vej til mit. I dag har jeg fridag, så vi vågner samtidigt, og mens landmanden og Istvan spiser morgenmad, brygger jeg te og smører mad til landmandens formiddagste og frokost. Liselottes indlæg om små oaser til sig selv fik mig til at tænke på, at dem har jeg også altid skabt, enten i bilen eller om morgenen. Jeg nyder at spise min morgenmad alene på hverdage, nyder at der ikke sker noget omkring mig på det tidspunkt. I dag har jeg trukket morgenmaden, indtil boller var bagt, huset var ryddet op, blomster vandet og nye blomstergrene til en vase var klippet. Jeg får nemlig besøg i formiddag af Laura, det glæder jeg mig til. Og selvfølgelig er det i dag, at rengøringsfirmaet er forsinket, men så må vi starte med at sidde på terrassen, hvis ikke de er helt færdige.

Ude på gårdspladsen kan jeg høre kartoffelsorteren, og foran kartoffelhuset er vognen til læggekartofler kørt frem. Den er fyldt op og klar til at blive kørt ned i marken, så medarbejderen, der skal lægge kartofler, ikke skal hjem til gården, hver gang kartoffellæggeren skal fyldes med kartofler. I dag er det gråt og overskyet, men tørvejr, og det sidste er det vigtigste. Der varsles regn i næste uge, så der knokles løs. Hver aften har jeg to medarbejdere til aftensmad, og hver aften kører de til ved 20tiden og landmanden ofte til 22.

Apropos morgenmad så er det en daglig kilde til morskab, når vi begge er hjemme, at selv om jeg har sørget for mad til Istvan og ladet døren til køkkenet stå åben, så han kan følge mig, så spiser han ikke, før landmanden sætter sig ved spisebordet. Herefter spiser Istvan lidt og går derefter hen og lægger sig på måtten i bryggerset. Herfra har han styr på tropperne i køkkenet. Så snart landmanden rejser sig op, farer Istvan hen til sin skål og spiser grådigt af maden. Lige så snart landmanden står ved døren ud til gårdspladsen, stopper Istvan og skynder sig hen til landmanden. Så må landmanden sige, spis nu op, hvorefter Istvan skynder sig hen og spiser alt for hurtigt og i alt for store mundfulde. Den seance gentager sig flere gange, før skålen er tom. Og uanset hvor mange gange vi begge siger, mens landmanden spiser sin morgenmad, spis nu Istvan, så skal det åbenbart foregå på denne måde.

Gården er vågnet, og mens jeg venter på rengøring og besøg, kan jeg få lidt kontorarbejde fra hånden. Jeg NYDER mit skønne ryddelige kontor, det er en sand fornøjelse at komme herind. Jeg nyder også synet af mine smukke karklude, som Jette har strikket, de matcher min lille køkkenvase. Håber du finder nydning i din hverdag. God torsdag til dig.

* hm, mon det hedder ud af døren eller ud ad døren? Har læst her, men egentlig ikke blevet så meget klogere i det her tilfælde.

DSC_1466

10 kommentarer:

  1. Det hedder ud ad døren - ellers befinder du dig inde i selve døren ... men det er svært, det med ad eller af :-)
    Tossede hund, men de har åbenbart deres ritualer, lige som vi mennesker har vores.
    Ego-oaser er vigtige, tror jeg, selv om jeg vistnok får mindre og mindre behov for dem med årene. Gad vide, om det er sådan, om det har noget at gøre med, at jeg ikke længere arbejder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg tænkte det nok :-)
      Oaserne er jeg spændt på, om de bliver mindre efter arbejdsstop, vi får se :-)

      Slet
  2. Fantastisk ritual med Istvan og dens morgenmad. Gad vide hvordan det mon er opstået? Er det kommet helt af sig selv?

    Vejret skulle vist blive fint henover weekenden, så det er godt for kartoflerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg kan faktisk ikke huske hvornår det opstod. Men sjovt er det at se på :-) Yr.no lover lidt regn hos os i weekenden, men ikke de store mængder, som var annonceret til at komme først i næste uge, så det er helt ok.

      Slet
  3. Elsker historien om Istvans morgenmadsritual. Fantastisk! :-) Og jeg som troede at vores Møghund var den eneste 4-benede tosse ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, hver hund har vist sine ritualer :-)

      Slet
  4. Jeg har altid sat stor prise på oaser/ mig-tid! Jeg har simpelthen behov for pauser mentalt og førhen var det, når ungerne var hos venner og Erik var på vagt. Det var så skønt at have huset for sig selv. Køreture alene i bilen er også oaser.
    Pudsigt med Istvan morgenmadsvaner.
    Hvor har Landmand og co. da travlt... der er nok bud efter fast føde til at køre videre på! Håber de når det....
    Her nydes håndarbejdet.. og fuglelivet på foderpladsen. De første spurveunger er dukket op derude.

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, jeg lader også op i de oaser.
      Der er meget travlt, så lige nu forsøger min mand om døgnet kan gøres længere ved at korte søvnen af, det går så ikke i længden. Godt vi snart er færdig med det seje træk.

      Slet
  5. Zini gør hver gang hun hører, at jeg vasker hænder ude på badeværelset.
    Det viste sig at være fast vane for mig, at fodre den, så snart jeg havde vasket hænder før middagen, når jeg kom ind fra arbejdet.
    Jeg havde ikke selv bemærket vanen, men hunden havde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Farmer, hvor er det sjovt, men også at I fandt ud af hvorfor. Her har Istvan ikke gjort det altid, det er først de sidste år, vi har lagt mærke til det, så årsagen står stadig hen i det uvisse.

      Slet