mandag, maj 23, 2016

Hjernefyld

  • Gad vide om det er til at finde en p-plads i Aalborg sådan en mandag formiddag?
  • Hvad nu hvis screeningen faktisk viser noget? Det er så den bekymring, modstander af folkescreeninger bruger sammen med de falske positive svar til at argumentere for at stoppe. Jeg vil hellere leve med det og så forhåbentlig blive fanget i tide, til at man kan gøre noget ved en brystkræft, en livmoderhalskræft eller tarmkræft. Mon jeg ville deltage hvis der var screening for Alzheimers? Her har man jo ikke en behandlingsmulighed, så ville det ikke bare give daglig bekymring i mange år?
  • Jeg forstår godt, at det er svært, når vi har screenet en patient til at være i risiko for at fejlsynke og dermed være i fare for en lungebetændelse. Det er svært for patienten at forstå, også fordi blodproppen eller blødningen i hjernen kan have påvirket evnen til at forstå og erkende problemet. Jeg forstår også pårørendes undren; hun fik jo saft i modtagelsen, det gik da meget fint. Ja, men de er ikke specialisterne, det er vi, og fordi det er gået godt en eller to gange, så er det ikke sikkert at det går godt tredje gang. Vi hylder princippet better safe than sorry i det her, også fordi vi ved at langt de fleste ikke har problemer med spise/synkefunktionen 3 måneder efter. Det er i det akutte forløb, at problemet for de fleste eksisterer. Hvad jeg ikke forstår, er pårørende, som er inde for faget og som selv påpeger, at de har forstand på det her, som så alligevel giver deres kære noget at drikke. Jeg er helt med på, at det er svært i en familierelation at skulle sige nej, når ens kære tigger og beder om noget at drikke. Jeg prøver at anvise måder at fugte munden på, som de kan gøre. Og alligevel sker det af og til, at vi observerer, når vi er gået ud af stuen, at patienten får noget at drikke og hoster efterfølgende.
  • Hvor er jeg glad for mine to fridage efter aftenvagtweekend, jeg bruger meget tid de dage på arbejdsrelateret arbejde, mest noter til mig selv eller opfølgning via telefon med dem, der passer patienterne i dag. Jeg er god til at diskutere med mig selv, så det kun er det absolut nødvendige, jeg ringer om. Om mine kolleger er enige, ved jeg ikke, men det er faktisk også ligegyldigt, for det giver mig ro til at finde tilbage til dagvagtrytmen.
  • Mon der er medarbejdere til aftensmad i dag? Mon der er medarbejdere, der skal have eftermiddagsmadpakke i dag? Landmanden drak heldigvis formiddagste med mig i dag, så ingen til aftensmad og formentlig heller ikke nogen til eftermiddagsmad. Men planerne kan hurtigt ændres, så jeg har en plan B, når jeg kommer hjem fra fysioterapeuten, efter jeg har været til screening. Der er boller og hakket kød i fryseren, begge dele kan hurtigt tøs op.
  • Ikke flere tanker, de må tages i bilen på vej til Aalborg. Jeg elsker min bil og den oase af tid/fred, den giver. Nu skal håret sættes, lige nu svinger jeg mellem at være tilfreds og utilfreds med mit hår. Og en kollegas kommentar i går gav mig ret. Hvis ikke jeg bruger noget pulver, som stiver toppen af håret, ja så falder det sammen og min kollega kunne klart se forskel på to aftenvagthårdage. Hun troede så bare, at det skyldtes, jeg havde midterskilning den ene dag, jeg har ikke haft midterskilning siden mine unge dage med langt hår.
  • God mandag til dig

DSC_1474P1040290

12 kommentarer:

  1. Jeg tror, vi alle kender det indenfor vore respektive specialer. Vore patienter har jo ikke haft blødning eller blodprop i hjernen og skulle derfor ikke være ramt på evnen til at modtage informationer - alligevel er det ofte meget svært at bevidstliggøre vore patienter om, HVORFOR det er så vigtigt at vi holder øje med deres vandladningsfunktion og evt tømmer deres blære med et kateter, hvis de ikke selv kan efter de har haft en diskusprolaps. Jeg har sågar engang måttet parlamentere ganske længe med en praktiserende læge! om vigtigheden heraf. Selvfølgelig er det ikke sjovt at få tømt blæren med kateter, men alligevel... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, se det havde jeg faktisk ikke tænkt på, at det er generelt inden for alle specialer, men selvfølgelig er det det :-) Næh vi diskuterer også når det gælder katerisation, som vi også gør.

      Slet
  2. Jeg forstår udmærket "better safe than sorry" - hvad søren skulle I ellers gøre som professionelle. Du har ret, det er svært at forstå de pårørende, som mener at have forstand. Jeg synes ærlig talt ikke, de lyder særlig ansvarlige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg vælger at tro det er en kombination af krisereaktion og så de familiære strukturer. Hvis far eller mor altid har været dem, der bestemmer, så er det svært, når de giver udtryk for at de er tørstige og beder familien om bare at give dem en lille tår vand.

      Slet
  3. Det er altid tankevækkende at læse dine indslag, du gør det så ægte og rigtigt.
    Du bliver snart nødt til at lade os se din "nye frisure" så vi kan se om du skal gå tilbage til din pagefrisyre, for det var vist det du havde før. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marianne, det er jeg glad for at høre. Måske får I det at se ;-) Men pagehåret går jeg ikke tilbage til, jeg er generelt glad for det her hår, jeg skal blot finde ud af metoden til at sætte det :-)

      Slet
  4. Åh, det hår...., jeg kender det. Og hvordan finder man det rette "produkt"?

    Mon ikke mange af dine kolleger foretrækker at holde fri på fridage? Som lærer er man jo vant til at arbejde hele tiden. Det har reformen ikke helt fået has på endnu, og for mig giver det mening at få ting på plads, så arbejdsdagene glider lettere. Også selvom det er på en fridag. Men jeg ville ønske, at det kunne være indenfor en fuldtids arbejdsuge.....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, ja hvilket produkt. Men i går faldt jeg over en hårvideo ved en ung blogger og de produkter hun brugte, tror jeg, at jeg skal prøve :-)
      Jeg kan se, at mine ord kan misforstås. Det med kollegerne gik på om de var enige med mig i, at det var relevant at jeg ringede, ikke om de skulle gøre det på deres fridage. De skal holde fri, jeg har bare brug for at følge op på emner, jeg ikke nåede at tage fat på i min vagt.
      Ja lærerjobbet er et kapitel for sig. Min søn har i øvrigt opgivet det, desværre, han kunne ikke trives med det.

      Slet
    2. Det gør mig ondt at høre, at din søn har opgivet, men jeg forstår ham desværre godt, alle disse nye tiltag der er indenfor den verden har ikke just gjort det nemt at undervise i dag æv, for børnene har jo brug for de gode lærerkræfter.
      kh. Marianne

      Slet
    3. Marianne, han er heldigvis afklaret med det, men jeg synes det er trist, han ville have været så god som lærer.

      Slet
  5. Tak for endnu en gang refleksion - faktisk har jeg flyttet mig i min egen tilgang til det der screening, efter input fra kloge mennesker KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anette, det er godt at vi kan flytte os :-)

      Slet