lørdag, maj 14, 2016

Landmandsliv anno maj 2016

 

P1040274P1040275P1040277P1040283

Døren står åben ud til gårdspladsen, solen har valgt at være hos os det meste af dagen sammen med blæsten og den køligere luft. Jeg fik åndenød inde på kontoret og tog en rask beslutning. Nu skulle det være. Jeg har været ved at give op og er heller ikke i mål endnu. Fordelen ved så sjældent at dykke ned i bunker og mapper er, at meget kan kasseres, uden at jeg skal involvere landmanden. Han sidder på en traktor og spreder gødning til kartoflerne. Medarbejderne holder fri, og faktisk tror jeg, at landmanden nyder bare at være sig selv uden at skulle tænke på at sætte andre i gang eller at skulle vejlede. Måske får han åndenød, når han ser bunkerne på spisebordet, bunker som jeg mener skal kasseres, men som han er nødt til at tage stilling til. Når de bunker så enten er makuleret, smidt i papircontaineren eller brændt, så kan jeg begynde at få bunkerne på skrivebordet sat i mapper. I dag røg alle disketterne ud, i dag er princippet om pligt til at gemme fem år tilbage håndholdt, og så alligevel ikke, for der er jo også minder gemt i gamle faktura, ansøgninger og ordrebekræftelser. Minder om dengang vi var 26 og 28 og stod med en nyindkøbt gård med lån på det hele og med renter på 17-20 %. Ikke så sært at sygeplejersken dengang sommetider havde svært ved at overskue finanserne. Men hun gjorde det, og alle årene har det været mig, der har ført regnskabet og siden hen begyndte jeg at kontere på computer. Jeg glæder mig til et ryddeligt kontor, så jeg kan få konteret forårsmånedernes regnskab. Min egen lille skuffe med fakturaer er også ryddelig. Anne med bloggen Mandagspigen, som desværre døde sidste år i juni, lærte mig et system. I stedet for at få sat regninger i mappe, hvilket jeg aldrig gjorde, så putter jeg nu årets regninger i en plastikpose. I dag røg poserne for 2007 – 2010 ud, de blev først kigget igennem for større regninger eller regninger med mindeværdi, dem gemte jeg i den dertil beregnede pose. Anne anbefalede også, at man havde en bog, hvor større indkøb blev skrevet ind med årstal, så man altid kunne finde fakturaen. Det har jeg ikke været så god til, men nu er min skuffe til at komme ned i igen, og samtidig fik Anne en kærlig tanke. Faktura med mindeværdi denne gang var måltidet på en restaurant i Normandiet på vores sølvbryllupsdag sammen med vores børn. Der var også min første faktura fra rengøringsfirmaet, en af de bedste gaver jeg nogensinde har givet mig selv. Den slår dog ikke det at vælge at blive mor og at gifte mig med landmanden. Før jeg bliver alt for sentimental, må jeg hellere komme videre med projekt kontor-til-glæde-for-en-landmandskone. God lørdag til dig.

P1040280P1040282

12 kommentarer:

  1. Det er så godt at få ryddet op - og disketterne vækker minder om for længst svundne tider; det er da altid noget, at det ikke er er 5 1/4 tommers :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, de store disketter røg sidste gang jeg ryddede op :-)

      Slet
  2. Det kan være rigtig svært at komme i gang med oprydning, men bagefter er det en skøn følelse. Jeg savner at læse med på Annes blog. God pinse KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, det er en rigtig god følelse, jeg er ikke i land endnu, men det pynter allerede :-)
      Åh ja jeg har fundet Annes instragramsbilleder, jeg kom jo først på instragram efter Annes død, så lige nu kigger jeg billederne igennem og savner.

      Slet
  3. Du må hjertens gerne blive sentimental - jeg synes det er meget flot og dejligt, at du efter så mange års ægteskab kan sige, at det at gifte dig med din mand var en af de bedste gaver du har givet dig selv. Et kram til jer for det og god fornøjelse med den videre oprydning - med eller uden landmand :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og desværre kan jeg ikke få landmanden lokket med på oprydningsopgaverne. Nogle gaver kan indimellem føles lidt besværlige ;-)

      Slet
  4. Det er altid dejligt at få ryddet op, måske ikke så længe det påstår, men når man er færdig med opgaven ... åh så skønt.

    Vi er også i gang med at rydde op, men i det lidt mindre for det bliver taget i små portionen ( en kasse af gangen ), men da det er syv år siden, min Skats farmor døde, og henholdsvis 13 og 23 år siden min far og mor døde, så kan vi hvis godt rydde op og især kraftigt ud i alt det af deres, vi stadigvæk opbevarer.

    Forsat god arbejdslyst, det bliver så dejligt for dig at få tyndet ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Tine, det er da også noget af et projekt, I har gang i. Mine søstre har lovet at hjælpe mig med kasser, jeg som den sidste tog med hjem fra mine forældres hus, da det blev solgt. Det glæder jeg mig til, de fylder godt op på loftet.

      Slet
  5. Wow. Sikke et arbejde. Må være en lettelse at komme igennem bare lidt af det - gerne i små bidder. Sjovt gensyn med fænomenet 'disketter'.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, min vejrtrækning er helt anderledes nu, når jeg går ind på kontoret :-)

      Slet
  6. Dejligt at lege fen shui :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det havde jeg ikke lige tænkt på at det var det jeg gjorde :-)

      Slet