tirsdag, maj 17, 2016

Måske skulle vi lege noget mere?

Og dem, der har opfundet disse tilgange vil helt sikkert sige, at det ikke er leg, men en måde at få de kreative hjernevindinger i gang på.

Den sidste supervision sluttede af med en ny måde at komme omkring et emne på. Jeg har før prøvet, når jeg har siddet i det reflekterende team at skulle finde to postkort, som symboliserede det, jeg lige havde hørt og hvad det fik mig til at tænke på. Det virker godt både for den, der lytter og ser på postkortene, og for dem, der finder postkortene og undervejs i deres præsentation af det valgte kort også får sat andre ord på, end man ellers ville have gjort. Denne gang skulle vi hver især finde en sten som symboliserede vores professionelle “jeg”, først tænkte jeg, hvordan skal jeg kunne det? Men som med den øvelse som med så mange andre er der ofte nogle hjælpespørgsmål med, og langsomt fik jeg tænkt over mig, men også over min sten. Det var sjovt som det at sidde med stenen og mærke på den, dens på afstand lidt skarpe kanter mærkedes bløde og afrundede af tidens tand. Den havde afgrænsninger, den var ikke bare rund. Den var varm i farven og alligevel med mørke toner i sig. For mig symboliserede det at jeg på overfladen godt kan virke lidt, ja, overfladisk og Happy-go-lucky, men at jeg faktisk tør at være til stede i mørket og sorgens rum.

P1040288

I dag prøvede jeg så noget nyt, vi har sat et udviklingsprojekt i gang med fokus på sygeplejen, hvordan forener man den akutte sygepleje med den rehabiliterende sygepleje i en hyperakut afdeling? Vores leder satte arbejdsgruppen til at bygge med Legoklodser, og det var utroligt, hvad vi sammen kunne få ud af de klodser og alle de gode snakke, vi havde undervejs. Til sidst stod der små Legoscenarier med 1) hvis vi kun skulle tænke akut sygepleje, eller 2) hvis vi kun skulle tænke rehabiliterende sygepleje. Der stod små scenarier med hvad vi syntes, vi skulle sætte fokus på lige nu, hvis vi skulle kombinere akut og rehabiliterende sygepleje. Mine kolleger var så gode, og jeg håber, at de gode diskussioner bliver startskuddet til mange gode diskussioner i sygeplejegruppen. Desværre måtte jeg gå før tid, fordi jeg pludselig blev voldsomt forkvalmet med en brokkende mave og svimmelhed som følgesvend. Heldigvis var svimmelheden ikke af den slags, der forhindrede mig i at gå eller køre, men mere en konstant tilstedeværelse af noget, der ikke var i vater. To timers søvn har hjulpet på begge dele, og en aftale med landmanden er i hus. Vi får pizzaer fra det lokale pizzeria i aften. For vejret er med landmændene, så der lægges kartofler, der pløjes med en ny vendeplov, der sorteres kartofler og landmanden har overblik over det hele, samtidig med han selv deltager i det hele. Og landmandskonen bager boller, kager, smører madpakker og laver aftensmad i et væk, så sådan en aften som i aften føles som en friaften. Den vil jeg nyde og så tage den med ro, så arbejdsdagen i morgen ikke kommer i fare. Vi skal ikke bygge Lego, men vi kan jo godt tage snakken fra sygeplejebyggeriet med ind i afsnittet. Det glæder jeg mig til. God aften til dig.

P1040286

9 kommentarer:

  1. Jeg kunne da ellers godt se jer to for mig, siddende med hver jeres lille bunke legoklodser og bygge på at symbolisere jeres meget forskellige arbejder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, og vi har en masse Lego på loftet ;-)

      Slet
  2. Hanne, det er netop det koncept min leder havde prøvet, og hun har haft succes med at sætte to projekter i gang hos os på den måde.
    Jeg ser mig ikke som kreativ i forhold til fantasi, men på en eller anden måde kom det alligevel frem under processen :-)

    SvarSlet
  3. Håber at du har alting i vater igen ♡

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liv, det er mere vater nu end for nogle timer siden. Jeg satser på at en god nats søvn agerer vaterpas :-)

      Slet
  4. Svar
    1. Tak, Pollyanna, jeg har det godt igen :-)

      Slet
  5. Jeg har ikke bygget med legoklodser eller fundet sten i arbejdssammenhænge. Men jeg har kigget på billeder og postkort, og min oplevelse er, at det sætter tingene lidt i perspektiv, at alting et øjeblik bliver vendt på hovedet og at det er godt i en proces mod noget nyt eller bare for at ruske op i plejer.
    Jeg kan ikke forestille mig andet end at snakken vil gå, for mon ikke I har set nye perspektiver i det gamle.
    God bedring :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Pernille, du har ret, alt bliver vendt på hovedet og man bruger andre ord, finder andre ord, og det er godt :-)

      Slet