fredag, juni 17, 2016

En tedåse

Mens jeg hælder te i teposen, kommer jeg til at kigge nøjere på tedåsen. Pludselig er jeg tilbage i tiden, for tedåsen fik jeg af elevkammerater efter periode med gruppearbejde. I dag ville man nok kalde det projektarbejde, vi var tæt på at være færdige som sygeplejersker, for som jeg husker det, var denne skoleperiode beregnet på at klæde os på til eksamensopgaven. Jeg og to andre fra holdet boede på kollegiet, som var oven på skolen. Alle andre var flyttet ud i lejligheder eller boede allerede sammen med nogen, inden de startede på sygeplejeskolen. Gruppelokalerne lå på en etage under etagerne med kollegieværelser, derfor var det nemt for mig at brygge te til gruppen hver dag.

DSC_1733

Dengang var man sygeplejeelever, der var ikke noget med studiedage, SU, lange ferier etc. Vores ferie lå altid uden for de gængse ferieperioder, så vi kunne være på afdelingerne i ferietiden og på helligdage. Vi skulle bo på sygeplejeskolen det første halve år, eller rettere sagt, det skulle vi ikke, men da vi ikke fik løn i den periode, men gratis kost og logi, så gjorde alle det nærmest. Det første halve år var egentlig ikke en del af uddannelsen, men en forberedelse til uddannelsen og blev derfor kaldt forskolen. I det halve år var vi to klasser, der bestod af en blanding af elever fra Thisted og Viborg Sygeplejeskole. Derefter blev vi en klasse på godt 30 sygeplejeelever. Vi er mellem 12 – 17, der stadig mødes en gang om året. Næste år har vi 40 års jubilæum for vores start på sygeplejeskolen. Det er lidt vildt, 40 år!

Tilbage til tiden med gruppearbejde, jeg er jo en af dem, der stortrives i gruppearbejde, jeg elsker at arbejde sammen med andre. Jeg er så ofte også en af dem, der trækker læsset, for går der for meget snak og for lidt handling i gruppen, så tager jeg teten. Indimellem i mit voksne liv øver jeg mig i at sidde på mine hænder og ikke sige noget, for jeg får altid skrabet arbejde til mig. Som jeg husker det, var den her gruppe en, hvor alle bidrog, og hvor jeg blev klogere og beriget af at være sammen med de andre. Da vi var færdige, fik jeg denne lille tedåse med pernodte i som tak for alt det te, de havde drukket. Tænk at jeg kan huske tetypen. Men det har gjort indtryk på mig, at mine søde elevkammerater havde tænkt på mig.

DSC_1734

Jeg har netop modtaget mail med invitation til årets elevtræf, denne gang bliver det i Skive. Skive var en del af min elevtid. Jeg boede på kollegium der, mens jeg havde et halvt år som ”stor” elev i medicin og kirurgi og afsluttede disse to praktiksteder med det man kaldte ”stuegangseksamen”. Jeg glæder mig til at være sammen med mine elevkammerater. Vi plejer ikke at mangle samtalestof til en hel dag sammen.

Samtalestof mangler vi heller ikke på min afdeling, der er masse af ting vi kan drøfte, hvis vi har tid til det. Jeg glæder mig ekstra meget til mine tre aftenvagter i weekenden, for jeg skal ikke være ansvarshavende, jeg skal heller ikke trombolyseansvarlig, jeg skal ganske enkelt være sygeplejerske med trombolyse2 funktion, dvs. jeg skal assistere og hjælpe den trombolyseansvarlige sygeplejerske ved trombolyse og ellers skal jeg være hos patienterne. Jeg er vild med, når jeg får sådanne vagter. God fredag til dig.

DSC_1722

17 kommentarer:

  1. En tur ned ad mindernes sti er altid hyggelig.
    Tedåsen er sød, men pernodte er lidt ... aparte. Smagte den virkelig af pernod?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, pernodte smagte af pernod,som jeg husker det, det var det store hit dengang :-) I dag kan man få baileyte :-)

      Slet
  2. Helt enig; gamle genstande, der kan bringe én tilbage til en helt anden tid, er de bedste ting!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, det er derfor jeg har svært ved at smide ud, der er alt for mange minder knyttet til genstandene :-)

      Slet
  3. Hvor er det godt, du sætter tankerne på skrift, for vi kender jo alle til at en eller anden ting, duft el.lign. bringer minder frem. Det var sjovt at høre om din uddannelsestid.
    40 år er lang tid - og det er der, vi er blevet til dem, vi er i dag. De næste 40 år (måske) vil nok være mere stilfærdige i sammenligning.
    p.s. Om en uge skal jeg til 40-års studenterjubilæum, og min søde husbond og jeg flyttede også sammen for 40 år siden. Det er godt nok vildt at tænke på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, det er også hyggeligt at hente minderne frem. Jeg har også 40 års studenterjubilæum i år, men jeg har modsat dig valgt ikke at deltage i det. Kom frem til at jeg ganske enkelt ikke havde lyst, har ikke set dem i mange år.
      Wow, I var da unge, da I flyttede sammen, og det holder endnu, fantastisk. Min mand og jeg har kun kendt hinanden i 36 år.

      Slet
    2. Vores gymnasieklasse har set hinanden hvert femte år - mere eller mindre, så vi har efterhånden fået noget særligt sammen. Også selvom vi var meget opdelte tilbage i gymnasiet.
      Jeg ser til gengæld ingen af mine studiekammerater. Der var åbenbart ikke så meget at bygge på.

      Slet
    3. Conny, og jeg tror netop dette med at se hinanden hyppigt er en styrke. Jeg mødtes med mine elevkammerater hvert år i mange år, så havde jeg 11 år hvor jeg ikke så dem pga sygdom og dødsfald i min familie omkring den dato, hvor vi mødtes. Nu er jeg tilbage igen og jeg holder så meget af det.

      Slet
  4. Sikke en masse dejlige minder du henter op af din fine tedåse. :-)
    God weekend i det nordjyske.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Inge og i lige måde. Ja nogle gange skal der meget lidt til før minderne står i kø :-)

      Slet
  5. Dejligt med en dåse fuld af minder. Pernod-te, - det er godt nok mange år siden, måske helt tilbage i halvfjerdserne, at jeg har smagt det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tidsmæssigt kan det godt passe. Jeg blev færdig i marts 81, så det har nok været i 80, at jeg fik dåsen med te :)

      Slet
  6. Hanne, der skal ofte ikke så meget til før minder kan fremkaldes. Ja 40 år er lang tid, de første 3½ år var så som elev.

    SvarSlet
  7. Hvor er den skøn din tedåse, og denne pernodte kan jeg godt huske, mon den findes stadigvæk, og om den smager som jeg husker :-)
    Var det ikke noget med at man kunne begynde på sygeplejeskolen direkte fra realen? Eller var det tilbage i 50´erne/60´erne?
    God lørdag/weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde. Da jeg blev optaget i 1977, var kravene forskellige på de forskellige sygeplejeskole. I viborg skulle vi til optagelseprøve uanset om vi havde studentereksamen, men jeg havde elevkammerater, som ikke havde studentereksamen.

      Slet
  8. Som altid en dejlig læseoplevelse, Lene

    SvarSlet