torsdag, juni 30, 2016

Mon det kommer til at regne? Pyt ,vil du med?

Regnen truede stadig på radarbillederne i går formiddags, da jeg tog traveskoene på og pakkede tasken med vand, regntøj og kortet over stisystemet. Badedragten var på inden under travetøjet, for målet var en kombination af en lang travetur og havbad. Jammerbugt Kommune har mange velholdte stier, og jeg ville på opdagelse, gå steder, jeg endnu ikke har gået. 
Først tog jeg sti 100, som går langs kysten men bag klitterne. Jeg benyttede mig af et lille skilts opfordring til 700 meter intervaltræning og skiftevis løb og gik 100 meter.


Efter nogle kilometer kom skiltet til venstre med nummer 27, den skulle gerne føre mig ned til vandet, men først gik jeg gennem skoven


Stierne er velholdte, der er lagt flis mange steder, men indimellem har jeg stifolkene mistænkt for, at de kender stierne alt for godt, for det er ikke altid synligt, hvilken vej, man skal gå. Kortet gav mig ingen hjælp, jeg kunne se, at stien skulle ende i en vej, men hvilken retning skulle jeg gå? Jeg valgte den rigtige, til højre og så var vejen der.


Mens jeg ledte efter stien, som skulle være efter et sving på vejen, stoppede et ældre tysk ægtepar op og spurgte om vej til Blokhus. De var på cykel, men hvordan forklarer man vejen, når de står midt i en masse blinde veje med stisystemer, som kobler vejene sammen for vandrende og indimellem også for cyklister? De fik øje på sti 27, og jeg forklarede dem, at den førte til stranden, og at man kunne cykle på stranden til Blokhus. Jeg gik først og så drog de også af sted.  Stien så fint farbar ud, også for cyklister. Vandet kunne man se ude i det fjerne.



Der var indbygget pulstræning i stisystemet, for det gik op og ned og man kunne sjældent se hele vejen frem. Her tænkte jeg, at nu var jeg snart fremme ved vandet.


Men nej, næste udsyn viste flere klitter, hybenroser og stien, der bugtede sig mellem duftende hyben.


Nu skiftede stien udseende, fra at være belagt med flis bestod stien af sand. Mon ikke cyklisterne bag mig trak deres cykler? Det var længe siden, at jeg havde hørt dem bag mig. Jeg gik vist i et andet tempo end dem.


Over den sidste klittop og nu kunne jeg se vandet og stranden.


Selv om der ser tomt ud på billedet, var der mere trafik på stranden end tidligt om morgenen. Jeg gik langs vandet og nød bølgernes brus og mågernes skrig.


Nogle havde efterladt et flot bygningsværk, jeg håber for dem, at de fik lov til at se kanalen fyldt med vand.


Da jeg var nået hen til, hvor jeg skulle dreje op i sommerlandet igen, smed jeg travetøjet og tog en dukkert. Vandet var skønt, mildt og lige tilpas køligt til, at jeg fik energi af det. I dag tog jeg mig tid til at få tørret fødderne, så traveskoene kunne komme på igen. Hjemme igen kunne jeg via ruteplanner se, at turen havde været på 8 kilometer. I dag får jeg besøg af den sidste af mine yngre søstre, det glæder jeg mig til og jeg håber, vi kommer ud og gå. God torsdag til dig.
PS og det tyske ægtepar? De kom cyklende forbi mig på stranden med kurs mod Blokhus.


21 kommentarer:

  1. Tak for turen som er meget anderledes end min :)-*Jeg har været dygtig til at gå i en måned - hele juni (ikke weekender), har jeg gået 5,6 km. hver morgen, nogle dage går jeg kun 3,8 - jeg bliver nemlig monstertræt og får ekstra ondt, når jeg går langt - det er ligesom jeg kun har en vis portion energi, når den er brugt, i dette tilfælde på at gå, så har jeg ikke mere til resten af dagen, jeg har tudet af træthed, men jeg bliver ved med at gå - min bagdel og mine benmuskler har så godt af det ;) Nu må jeg se, hvordan det går (hø hø) i fremtiden.
    God dag - jeg vil nu læse lidt, indkøbene og gårturen er klaret, så fri indtil aftensmaden - som er rester.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Helle. Du er så sej, det håber jeg, du ved, at jeg synes. Du var den, der inspirerede mig til at komme ud og gå. Og trætheden, ved jeg, fylder meget. Desto sejere er det, at du kommer af sted. God læsedag, og rester er bare perfekt til aftensmad :-)

      Slet
  2. Du er modig at gå i skove med stier, du ikke kender. Jeg ville fare fuldstændig vild og blive nødt til at komme ud ved hjælp af Falck eller anden form for redningstjeneste. Især i overskyet vejr, hvor jeg ikke engang kan orientere mig efter solen på himlen :-)
    Går du en så lang tur med en skuldertaske? Jeg kan anbefale en lille rygsæk ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, stisystemet har sit system, så jeg kan altid komme ned til stranden. Store skove tør jeg ikke gå i alene, men klitplantagerne her med sommerhuse drysset ud over det hele føles ikke som skove :-) Og så har jeg en rimelig god stedsans og havde som sagt også kortet med.
      Jeg skal helt sikkert have fundet en rygsæk, det andet er noget bøvl og normalt går jeg ikke lange ture med skuldertaske :-)

      Slet
  3. Jeg når ikke et af mine yndlingssteder i Danmark denne sommer - så tusind tak for en virtuel tur - det er et godt "plaster på såret" man kan jo ikke alt KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, og det sidste er det vigtigste, man kan ikke alt, så vi må huske at nyde det vi kan :-)

      Slet
  4. Det ser temmelig labyrintisk ud, men med god tid og ordentligt fodtøj - og ikke mindst en god fornemmelse af retningen - gør det jo ikke så meget. Tak for turen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv, tak Fruen i midten, et godt kort sammen med tid er gode vejvisere :-)

      Slet
  5. Fedt! Fedt med beskrivelsen, fotos - og ikke mindst at du kommer afsted, nyder og endda får badet og tørret fødder. Sådan noget som en anden en (mig), vil ønske at jeg fik gjort (gør jeg ikke). Fedt at du gør det, Lene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Liv, og det med at fastholde øjeblikket her på bloggen er med til at holde mig fast i øjeblikket, hvor jeg da også bare kunne lade være :-)

      Slet
  6. Mmmmm.... Har duften af hybenroser hængende i næsen nu! Det er sådan balsam for sjælen. Jeg er nogle gange helt desperat over at være spærret inde på stenbroen... Uden hybenroser og havluft.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, ja balsam for sjælen, sådan føler jeg det, når jeg lander i huset i skoven ved klitten og havet :-)

      Slet
  7. Du er vel nok sej!
    Bare jeg havde din viljestyrke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, anonym, jeg føler mig jo ikke særlig viljestærk, men ved at skrive om det, så får jeg sat nogle spor i min hjerne, som gør, jeg nemmere kan holde fast :-)

      Slet
  8. Tak, Hanne, det var en skøn tur.

    SvarSlet
  9. Du er så inspirerende. Jeg må i gang med at bade igen ;-)
    Tak for turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Betty, det er jo det Blogland kan bruges til, at vi holder hinanden i gang og inspirerer

      Slet
  10. Godt jeg ikke selv skulle finde vej. Dejlig tur, - man fik helt åndenød på grund af al den intervaltræning og spændingen med tyskerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, selv på små ture kan opleve noget spændende :-)

      Slet
  11. Tak for turen... Jeg elsker det klitlandskab! Imponerende med det tyske cykelpar.
    Kan også kun anbefale en rygsæk. Har brugt Hagløfs i mange år men er gået over til Osprey. Mine rygsække skal være vandtætte, sidde godt , have mange lommer og en udvendig til vandflasken!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne,tak for tippet. Jeg har før hørt om Osprey. Hvilken type har du?

      Slet