tirsdag, juni 14, 2016

Rund, blød og lækker

Jeg nyder den varme te, veltillavet med en svag smag af bær. Smagen er rund, blød og lækker. Dagens øvrige tetilbud har været posete fra sygehusets kantine. Det har været kursusdag igen i dag, det gik godt, men jeg skal arbejde med min egen forventning og min måde at aflæse ”succes” i kollegers udtryk. Ikke alle er lige læsbare, og det er ikke det samme, som at de ikke synes om kurset. Lige efter kurset satte jeg mig i bilen og kørte til Viborg for at besøge min far. Jeg var godt træt, så jeg overlevede turen med chokolade, banan og lakridskonfekt. Vi hyggede os, jeg fik flere smil og grin, jeg fik også svar på direkte spørgsmål, men jeg kan godt se, at min far forsvinder langsomt. Vi dansede til musik, her kunne jeg se min fars undren først, og så fik jeg et smil og et grin. Til sidst slappede vi begge af til Antikduellen på DR1, hvor vi holdt hånd og småblundede sammen. Det er vel også samvær.

DSC_1725DSC_1726

Nu er jeg hjemme igen og nyder som sagt den første rigtig gode kop te i dag. Om lidt bliver jeg nødt til at være fornuftig og gå i seng, sidste nat endte med fem timers meget afbrudt søvn, jeg satser på, at gråvejret har kølet soveværelset ned. Inden da snupper jeg lige en times sofaseriekigning. God aften til dig.

DSC_1729

11 kommentarer:

  1. Samvær uden snak kan være noget af det bedste og mest intense samvær.
    Man må aldrig gå ned på udstyr, og du sørger samtidig for, at portørerne ikke bliver arbejdsløse lige med det samme ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, så sandt og jeg nød :-)

      Ha, jeg er glad for (og det er portørerne nok også) at næste kursusdag er i dag, så det hele kunne blive stående :-)

      Slet
  2. Det at være sammen med dans, smil, grin og kram er en stor gave, den er dejlig at tage med hjem.
    Det er ikke alle der har et tydeligt og læsbart krops/ansigts sprog. Kun hvis der er fuld fokus, det er jo ikke muligt for dig som underviser, at have blikket rettet om alle.
    Godt der er et kursus igen i dag, god arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde. Det betyder som Betty også skriver nedenunder så meget med levende og læsbare mennesker, som man underviser.
      Dans, smil og kram er den måde vi nu kommunikerer sammen med vores far.

      Slet
  3. Jeg synes det lyder som nogle gode stunder med din far! Og så med en god kop te efterfølgende, så er livet rart!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, jeg nyder de små stunder med min far og te gør altid underværker :-)

      Slet
  4. Det er så dejligt at læse om dit samvær med din far.
    Er der ikke noget om, at jyder ikke er så expressive?? ;-) Jeg har hørt københavnske skuespillere og andre, der optræder, sige, at jyder er karrige med applaus.
    Da jeg selv begyndte at undervise, opdagede jeg, hvor stor forskel, der er på folks reaktioner. Det er så inspirerende, når tilhørere/publikum er levende. Jeg havde især en kollega, der var så levende i sine ansigtsudtryk. Jeg sagde engang til hende, at hun var en dejlig tilhører. Jeg tænker også selv på det, når jeg bliver undervist eller foredraget for. At jeg/vi også har et ansvar for at bidrage med vores vågenhed og tilstedeværelse. Jeg spillede amatørteater for mange år siden. Da var det også tydeligt, at publikums reaktioner var forskellige. Bedst var det, hvis en arbejdsplads havde købt en hel forestilling. Så var de lidt i festhumør fra starten.
    Men sådan nogle ting, kan man jo ikke snakke om, før man begynder sin undervisning. Det vigtige er, at du er glad for og interesseret i det, du formidler. Og det skinner tydeligt igennem, i det du fortæller her. Så keep up the good spirit ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, tak. Jo jeg har også fået det at vide af en skuespiller. Og det at kunne aflæse engagementet i folks blik er så afgørende for vores undervisning, den bliver bare bedre.

      Slet
  5. Skønt at synke ned i en sofa eller lænestol med sin yndlingste efter en lang, travl dag :-) I kan stadig hygge, du og din far, hvor er det dejligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, te er godt, og gode hyggestunder har vi stadig sammen med vores far :-)

      Slet
  6. Tak, Hanne, dansen gør glad :-)

    SvarSlet