torsdag, august 11, 2016

Det fortalte præsten ingenting om

Min søster havde sagt det, men jeg troede, hun tog fejl. Så kom der en officiel skrivelse i forbindelse med min fars død og min funktion som kontaktperson for familien. Den var god nok, jeg hedder ikke det, jeg troede, jeg hed!

Da jeg blev gift i 1985, valgte jeg modsat mange andre fra den tid at få min mands efternavn og så mit pigenavn som mellemnavn. Det står på min vielsesattest og på mange officielle papirer, lige som det også står på mit pas. Faktum er bare, at holder man sig til CPRregisteret, så hedder jeg juridisk set kun mit efternavn, det andet betegnes som addressatnavn. En venlig sjæl i min kommunes folkeregister forklarede mig sagens sammenhæng. Fra 1982 – 2006 kunne man i følge navneloven ikke få sit pigenavn som mellemnavn, det blev først muligt ved navnelovens ændring i 2006, Se det fortalte præsten ikke noget om, da vi var til samtale før brylluppet. Gad vide om jeg så havde taget min mands navn? Nu er der kommet orden på navnene, og jeg er 510 kr fattigere.Til gengæld hedder jeg det navn, som kun 17 i Danmark er døbt eller har giftet sig til. Fire er døde, mine forældre og desværre også to niecer, så vi er 13 tilbage. Faktisk er jeg slet ikke døbt det navn. Min far og hans 14 søskende fik sammen med deres efternavn et mellemnavn, faktisk to, for den ene del af flokken fik deres fars kaldenavn som mellemnavn og den anden del deres mors pigenavn som mellemnavn. Min far blev altid kaldt sit mellemnavn og ville gerne, at min mor også fik det. Det kunne hun ikke jævnfør den daværende navnelov. Vi børn kunne godt få det. Da mine forældre så ventede nummer tre, blev de enige om, at alle i familien skulle have det mellemnavn, som både min far og mor blev kaldt til daglig. Det kunne stadig ikke lade sig gøre, så i stedet for konsulterede de en navneperson, som sammen med dem opfandt et navn, hvori kaldenavnet indgik, og det købte mine forældre. Og således fik min far brev fra kongen om, at han og hans to piger fra nu af hed dette navn, min mor fik bare en ny vielsesattest. Nu hedder jeg det igen, så er jeg glad.

P1040600

25 kommentarer:

  1. Det lød altså temmelig indviklet, men jeg kan se, at du er tilfreds, og så er jeg det også ... det må da også være rart at komme til at hedde det, man gik rundt og troede, at man hed. Hvis ellers jeg har forstået det korrekt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, indviklet blev det nok fordi jeg ikke vil skrive navnene :-) Men nu hedder jeg Lene K.C., sådan som jeg altid har troet jeg hed :-)

      Slet
  2. For mig lød det også indviklet, men sådan er det med navnesager. Min farfar hed det, som slægtsgården hed, men min far fik ikke navnet. Jeg og min bror fik det som mellemnavn. Min bror ønskede for mange år siden at få slettet det Poulsennavn, der fulgte efter. Men det skulle andre med samme navn give tilladelse til. Der var en, der ikke ville give den tilladelse. Navneloven blev ændret - og han kunne slette det uden at spørge. Så han var glad.
    Og du er glad. Det er godt ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, navnesager er ofte komplicerede, her drejede det sig nu blot om at jeg troede jeg havde et mellemnavn, hvilket jeg ikke havde :-)

      Slet
  3. Ja, nogle gange er den slags ting ret komplicerede! Der var også noget roderi da jeg blev gift, selvom de nøjagtige detaljer fortaber sig i glemselens tåger. Jeg endte da også med at slippe en skilling, men det er da blevet dyrere siden sagen var aktuel for mig i 2006...

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, alting bliver dyrere, således også vores navne :-)

      Slet
  4. Din historie ligner min mht. navne i forbindelse med giftermål (samme årstal). Jeg ser også alle mine tre navne på alle papirer, inkl. sygesikringskort osv. Gad vide, om jeg heller ikke hedder, det jeg tror. Jeg synes ellers, det var så smart at kombinere traditionen med at tage sin mands navn og samtidig beholde sit eget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, du kan tjekke i CPRregisteret, der står dit juridiske navn.

      Slet
  5. Hmmm, se det var da interessant! Nu sidder jeg og bliver temmelig meget i tvivl om, hvorvidt Donnaen og jeg overhovedet hedder det, vi tror, vi hedder. Jeg er blevet gift (endda to gange) i det tidsrum og mente egentlig helt bestemt, at mit pigenavn hver gang blev mit mellemnavn. Men det gjorde det måske slet ikke? Hmmm hmmm.

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg tror vores børn hedder det, de hedder, de er jo døbt det. Det er mere os. Som sagt du kan tjekke det i CPRregisteret

      Slet
  6. Det med navne sager kender jeg lidt til, så forstod det du skriver om.
    Jeg er selv blevet døbt med et ikke helt almindelig mellemnavn. Og da jeg var lidt træt af at blive kaldt mit efternavn med et s efterfulgt af datter, ville jeg gerne af med det. Jeg kæmpede frem til 2006, hvor jeg fik mit mellemnavn som efternavn, det kostede lige nyt kørerkort og pas, sygesikringsbeviset og navnet var gratis i nogle mdr. i 2006.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, dejligt at du fik det ordnet, og ja jeg skal have nyt pas, derfor ville jeg have det ændret nu.

      Slet
  7. Hehe.. det lyder lidt indviklet, men jeg tror jeg har forstået det, du hedder nu det du altid har kaldt dig.. :-)
    I forbindelse med mit første ægteskab fik jeg også min ex-mands navn, men jeg brugte det aldrig, jeg fortsatte med at kalde mig Inge S.. Da vi blev skilt skyndte jeg mig at få mit gamle navn noteret som mit "rigtige" navn, og selv om Hasse og jeg er gift, har jeg ikke valgt hans efternavn, jeg kan åbenbart ikke finde ud af at hedde andet end det jeg altid har heddet.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Inge, min søster blev så gal over at hun skulle betale, så mens hun var i gang, slettede hun første stavelse af sit fornavn og sin mands efternavn og nu hedder hun det hun altid er blevet kaldt kaldt :-)

      Slet
  8. Hold da op, sikke en historie. Faktisk har jeg godt hørt det med det manglende pigenavn i forbindelse med giftemål i den årrække. Er selv gift i 2004, men jeg tænker da, at jeg alligevel hedder det jeg hedder?! Eller ... nå. Hmmmm ... må undersøges.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, ja undersøg det, jeg troede min søster var gal på den, fordi jeg på alle papirer hed begge del, men det er kun fordi det er et adressatnavn.

      Slet
  9. Da jeg i si tid blev gift, fik jeg lov at bruge min mands mellemnavn. Vi fik forklaret at jeg hedder det ikke officielt, men det fremgår af alle offentlige papirer, på mit sygesikringsbevis og så videre.
    Det er efterhånden længe siden jeg blev skilt, jeg bruger stadig mellemnavnet, det står stadig alle steder, mine børn hedder det, og ingen har gjort krav på en tilbagekaldelse.
    Men jeg ved faktisk ikke om jeg må :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, jeg tror ikke det bliver tilbagekaldt, men du kan risikere ved pasfornyelse, at de går ud fra det juridiske navn.

      Slet
    2. Nemlig. I mit pas, på mit Viaskort etc hedder jeg kun mit juridiske navn :)

      Slet
    3. Pernille, og sådan ønsker jeg det så ikke på mit visa og pas :-)

      Slet
  10. Hanne, min far var slægtsforsker :-)

    SvarSlet
  11. Jeg var i samme situation som du, men i forbindelse med liberaliseringen af navneloven fik hele familien gratis orden på sagerne, så vi kom til at hedde det samme og uden "Jensen", som vi ikke brugte. Så nu står det ét og samme efternavn i alle dokumenter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, og da jeg ikke var klar over at det var sådan, lagde jeg heller ikke mærke til den liberalisering :-) men godt at I fik det ordnet.

      Slet
  12. Tillykke med dit nye gamle navn :) I kunne jo havde taget dit navn som efternavn, det er da værd at bevare. Godt, at du fik styr på tingene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak, jeg er ved at bearbejde gemalen til at tage mit navn som mellemnavn, så vi alle fire hedder det samme :-) Mit navn er ikke kendt i kartoffelkredse, så han må hellere beholde sit efternavn ;-)

      Slet