torsdag, august 04, 2016

En lille loppe

Sommerhussæsonen sluttede som altid med, at datteren og hendes gymnasieveninder lånte det en weekend. Jeg er imponeret over, at de stadig trods job, mænd og børn finder tid til at være sammen. De har vist faste traditioner for weekenden, og en af dem er, at takkegaven til os findes på loppemarkedet i Hune. Og de er gode til det. Vi har fået små og smukke vaser, vi har fået en keramikplade med gruk af Piet Hein og vi har fået to smukke æggebægre i gammel stil. Datteren er god til at snuse op, hvad vi lige står og mangler, og i år var ingen undtagelse. Mine gamle plastiksmørbøtter med blomsten på var nu gået i stykker. Så hvad stod der på bordet, da jeg hentede datteren?

Ganske rigtigt en smuk beholder til smør, ovenikøbet fra Lyngby porcelæn. Den gør mig glad og jeg glæder mig til at tage den i brug.

DSC_2261DSC_2262

Hverdagen er i gang herhjemme og som vanligt glemmer vi at tage lidt af sommerhusstilen med hjem, det der med at sætte sig ud på terrassen, det der med at få gået ture. I morgen har jeg fri, faktisk har jeg fem fridage, men den sidste har jeg selv inddraget til arbejde, fordi jeg disse dage har arbejdet med i plejen. Dagen i dag lignede dagen i går, bortset fra at i dag nåede jeg ikke at holde pauser eller at spise, mens jeg var på arbejde. men da en del arbejde foregik ved computer, fordi alle patienter får informationerne på skrift, og jeg udskrev/overflyttede en del patienter, ja så fik jeg drukket vand og te. Nu har jeg både fået mad, vand og te og billedet af smørskålen skal minde mig om, at det er sommer, og at jeg har lovet mig selv at nyde havearbejde og bærplukning i morgen. Frisk luft og arbejde har aldrig skadet nogen, tværtimod, og bærrene er jo gode i kager og til marmelade. Jeg snupper lige en serie og en kop te mere, mens jeg funderer over, om jeg lige som Ellen kunne finde på ligefrem at elske havearbejde, når jeg bliver “efterlønner”. (det tror jeg så aldrig kommer til at ske) God sommeraften til dig.

DSC_2264

24 kommentarer:

  1. Åh, sådanne loppefund er de bedste i hele verden! Særligt når man får dem som gave :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, det er bare så skøn en gave og jeg ville aldrig finde de ting, for jeg gider ikke shoppe hverken i butikker eller på loppemarkeder :.-)

      Slet
  2. Hvor er det en skøn gave. Jeg tror heller aldrig havearbejde vil blive mit foretrukne :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, så dejlig en gave og nej, vel?

      Slet
  3. Hvor har du bare en dejlig og observant datter, som lytter efter det, du slet ikke er klar over, at du fortæller hende :-)
    Hehe - jeg sagde jo det samme, Lene ... altså at jeg aldrig ville komme til at holde af havearbejde - og se nu bare, hvad der er sket! Man ved aldrig, og der sker åbenbart noget med én, når man ikke længere har travlt på arbejdsmarkedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er hun og hun gør mig glad :-)
      Vi får se, jeg ved jo det er det, der er sket med dig, men jeg har grumme svært ved at tro det om mig :-)

      Slet
  4. Altså Lene, pas nu på dig selv! Du må sørge for at guffe noget i dig, når du sidder ved computeren, så du ikke skal leve af kærlighed og tevand. Fin lille smørbøtte, der vil kunne glæde dig i mange år frem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak, jeg passer på, og faste har ingen taget skade af, når det kun er 10 timer :-) Jeg elsker ting, der vækker minder om giveren.

      Slet
  5. Sikke en lækker loppe-gave.
    Jeg skal da love for, at du er landet i hverdagen. Jeg håber virkelig for dig, at dine fridage bliver brugt til fridage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, så lækker og jeg har gode planer for fridagene :-)

      Slet
  6. Det er dog en usædvanlig dejlig smørskål.

    Det lyder som om, du virkelig trænger til dine fridage. Husk at holde fri.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, den er skøn og jeg lover, jeg holder fri, nogle af dagene :-)

      Slet
  7. Det er så skønt med gavmilde og betænksomme børn.
    Det er muligt at kunne holde af havearbejde :-) Nogle gange kræver det blot lidt positiv overtalelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kisser, det er dejligt :-) Jeg kommer aldrig til at holde af det, men når jeg får mig overtalt, så kan jeg godt fordybe mig. Men helt ærligt jeg vil hellere bruge min løn på en havemand og hjælp til andre end på tøj ;-)

      Slet
  8. Elsker traditionen med loppefund. Mega hyggeligt og hjerteligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, lige nøjagtig, og da jeg som sagt ikke er til shopping, så elsker jeg, når andre finder noget, jeg lige nøjagtig stod og manglede :-)

      Slet
  9. Små sjove ting er ofte de dejligste gaver. Betænksomt og opmærksomt fundet på af din datter.
    Havearbejdet er ekstra udfordrende i år... alt det vand får det til at vokse uhæmmet de forkerte steder. Jeg kunne ønske mig en fe, der lige pif paf puf kunne rydde min jord!

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, min datter er god til sådanne ting. Alt er vokset helt ud af proportioner, jeg har helt mistet energi og lyst til at gå i gang :-)

      Slet
  10. Den slags små, pudsige sager ér bare bedre :D Så så fint et fund.

    - A

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, sådan en gave er jo fyldt med omtanke og meget bedre end det gængse i livsstilbutikkerne :-)

      Slet
  11. Hvor er det en smuk smørskål.
    Det er tage gøremålene med fra ferietiden til hverdagen, det "glemmer" jeg også, hvorfor ved jeg ikke, for tiden er der.
    Jeg har så først taget hul på ferien sent fredag. Så måske vil jeg huske det når hverdagen igen banker på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, rigtig god ferie til dig. Vi kunne også sagtens tage nogle af tingene med ind i hverdagen, så hvorfor er netop et godt spørgsmål :-)

      Slet
  12. I min verden, må der gerne være forskel på ferie 'ude' og ferie 'hjemme' Det er netop det, der gør at man længes til det andet sted.
    Havearbejde kan både være en sur pligt og en stor nydelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Så sandt, Pia og helt ærligt, jeg har aldrig oplevet den store nydelse ved havearbejde, det er derfor jeg misunder jer andre lidt :-)

      Slet