tirsdag, september 06, 2016

Læsning er det, der sker her

Mine fridage har ikke meget kød på af aktivitet, det er som om jeg er røget i et hul af manglende energi. Så jeg prøver at være god ved mig selv og giver mig selv lov til at læse. I sidste uge røg der lige fire bøger fra bibliotek og til bibliotek i løbet af fire dage. Et af de steder, jeg bliver inspireret til nye bøger, er hos Valdemarsro.Ud over Ann-Christine har rigtig mange gode opskrifter, så kommer der hver gang, hun anmelder en bog, en lind strøm af gode anbefalinger fra hendes læsere. Så har du brug for inspiration, så gå på opdagelse her i kommentarerne. Hvor jeg før slugte krimier, kan jeg slet ikke udholde tanken om krimier, så jeg læser gode historier med gode personfortællinger. De fire jeg har læst er:

Britt-Marie var her af af Fredrik Backman: jeg er vild med Backmans univers og denne bog levede op til hans finurlige sprog og fortællinger. Den kom ikke på højde med den første (og som er den sidste af hans bøger), jeg læste. Men jeg kan klart anbefale den.

Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh: jeg er enig med Ann-Christine, det er en fin lille fortælling om livet, tilgivelse, kærlighed og modgang.

Historien om A.J.Fikrys liv af Gabrielle Zevin: igen en fin lille fortælling om glæden ved at læse, om livet og om kærligheden.

Hjemkomsten af Victoria Hislop: egentlig ville jeg læse Øen af forfatteren, den havde de ikke på biblioteket, så jeg kastede mig over denne bog. En god fortælling, hvor man får beskrevet konsekvenserne for den enkelte familie af borgerkrigen i Spanien lige før 2. verdesnkrig. Den starter i nuet, går tilbage i tiden og binder så nuet og fortiden sammen på en god måde. Letlæst, godt fortalt, lige en bog for mig. Da jeg tjekker andres anmeldelser, kan jeg se, at det er godt, at jeg læste denne bog først, for Øen skulle åbenbart være endnu bedre og derfor bliver folk skuffet over Hjemkomsten. Jeg var ikke skuffet, og det er den her anmelder heller ikke, hun læste også Hjemkomsten først.

På bibloteket ligger Øen og Det store Spring, sidstnævnte af Jojo Moyes, dem skal jeg have hentet i dag inden aftenvagten. Jeg har lagt mine specialedage om til om aftenen i går og i dag for at støtte en af mine nye kolleger. I går nåede vi omkring en del, i dag er hun desværre syg, så jeg snupper en regelret vagt i aften efter personalemøde. På personalemødet skal jeg forsøge at binde tråde mellem problemområder og en ny måde at anskueliggøre og tale om sygeplejen på. Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert godt. Nu vil jeg tage min støvsuger, vi har et stuehus, der står tomt på den anden gård, og da vi skal have fibernet ind om nogle dage, så synes vi ikke, fiberfolkene skal gå mellem døde fluer. Af sted med mig, så kan jeg tænke over, hvordan jeg skal gribe formidlingen an i eftermiddag. God tirsdag til dig,

P1040657

10 kommentarer:

  1. Bøger er det bedste der findes! God fornøjelse med 'Øen'. Jeg gav den fire stjerner ud af seks... Den er god underholdning, men jeg manglede lige den sidste finish før den røg op som en af de rigtigt gode bøger. Glæder mig til at høre hvad din oplevelse af bogen er! Jeg har lige læst 'Forbandede yngel' af Anne-Cathrine Riebnitzsky, den var fantastisk! Lige nu er jeg gået i gang med 'Min mormor hilser og siger undskyld'. Der bliver sagt 'skidegodt' flere gange end i en Olsen Banden-film, har jeg ind til videre konstateret! :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, jeg ved ikke hvorfor jeg har en tilbageholdenhed over for Riebnitzskys bøger, jeg må vist udfordre den :-)

      Slet
  2. Tak for gode anbefalinger.
    Britt Marie har jeg læst, og jeg var vild med den. Måske minder hun lidt om mig selv på GANSKE få punkter....

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg holdt også af bogen, men endnu mere af dem tredje bog :-)

      Slet
  3. Jeg er også trådt ind i Backmans univers, først med Ove og nu med Britt-Marie. Jeg er godt underholdt, selv om jeg egentlig ikke bryder mig om hovedpersonerne - men de er jo arketyper og man kan jo ikke sige sig fri for at genkende et og andet hos sig selv :-)
    Jeg har købt mig et abonnement på storytell, selv om jeg egentlig aldrig rigtig har forliget mig med lydbøgerne. Men på det sidste har jeg erkendt, at de kan have fordele for en familie, som er meget på farten - nu lytter vi sammen i bilen, når vi henter og bringer Andreas, der er noget for hele familien og det har også en værdi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, og jeg tager så bøgerne i den omvendte rækkefølge :-) Jeg har opgivet lydbøgerne, mest fordi jeg ikke kan få min app til at fungere. Dejligt med fælles højtlæsning.

      Slet
    2. Jeg har haft præcis samme problem, Lene!
      Men storytel virker fint, det er en app, man downloader til sin telefon og så aflytter bøgerne i. Man kan lytte til så mange bøger, man lyster, man gemmer dem blot i sin boghylde. Og man kan downloade 5 bøger af gangen, som kan aflyttes, når man er offline. det koster 129,- om måneden. Lidt dyrt, måske - men Andreas' yndlingsbogserie ligger der og der er masser til os andre på både dansk, engelsk og tysk, så synes jeg, vi får noget for pengene :-)

      Slet
    3. Tak for info :-)

      Slet
  4. Svar
    1. det er helt okay, jeg kan godt lide L :-)

      Slet