lørdag, september 17, 2016

Stilhed

Selv om vi egentlig ikke taler så meget herhjemme, så er der aldrig helt stille. Den ene ser fjernsyn eller youtube videoer, den anden ser serier eller spiller wordfeud. Vi har hver vores måde at lade op på. Vi ved dog, hvor hinanden er og kan altid falde i snak, når vi har brug for det.

Formiddagen har været stille, men jeg fik vasket tøj, plukket hindbær, ordnet regninger, set serier, drukket te. Stille og alligevel ikke. Landmanden og en medarbejder sorterede kartofler, sønnen og kæresten sov. Eftermiddagen har været fyldt med snak vekslende med stilhed, når de unge og fruen fordybede sig i hver sin computerskærm. Nu er aftenen midtvejs, landmanden og sønnen er ved at gøre klar til mandagens arbejde ude i kartoffelhuset. Sønnens kæreste er i gang med forberedelserne til bachelorskrivning. Der er købt kagetapas, så vi skal rigtig smovse, når det en gang bliver fyraften for landmanden.

Jeg længes efter at komme på retræte med stilhed igen, Charlotte har holdt retræter i Sverige, hvor hun nu arbejder, blandt andet kombineret med vandring. Det gad jeg godt prøve, tanken om at gå i Guds Natur dagen lang i stilhed er tillokkende, det må være vederkvægende. De to gange jeg har været af sted, gav mig helt sikkert mod på mere, men der er bare tidspunkter på året, hvor jeg ikke kan tage fra gården 3- 4 dage. Stilhed gør mig godt, jeg giver mig selv lov til at gå en tand dybere ind i mig selv. Alt for ofte har jeg tusinde ting i gang på én gang, på retræten er der kun mig, stilheden og en fast ramme om dagen, som jeg bevidst har valgt er den kristne ramme. Retræte og vandring står på min mentale ønskeliste, der er kun en, der kan sørge for, at det går i opfyldelse, og det er mig.

Men lige nu vil jeg nyde, at vi er fire, der skal samles om aftenteen og de mange små lækre kager.

P1040714P1040715

12 kommentarer:

  1. Stilhed er vederkvægende. Vi boede i sin tid på 3. sal over en befærdet vej (bl.a. busser). Man vænnede sig til støjen, hørte den så at sige ikke, men da vi flyttede til den stille villavej, skal jeg love for, at vi kunne høre stilheden. Det var, som om pulsen faldt adskillige slag, og man først nu kunne slappe rigtigt af. Støj stresser!

    SvarSlet
    Svar
    1. Erik, og dit eksempel understreger hvor meget vi kan vænne os til, og først efterfølgende finder ud af at det har stresset vores krop.

      Slet
  2. Sådan en stilheds-/vandreretræte, det lyder godt nok fantastisk! Stilhed er stærkt undervurderet, jeg tror vi bliver tossede i hovedet uden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, jeg er meget talende, men jeg er også meget stille, og jeg har brug for begge dele.

      Slet
  3. Har lige været tilbage og læse dine indlæg om retræterne. Lyder virkelig som nogle gode oplevelser du har haft dig - og at det har gjort dig godt, trods det at du også har en masse stilhed (og ståhej) i din hverdag. Sikke en skøn oase du giver dig selv :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, tak fordi du læser dem, og når jeg læser dem, så kan jeg jo mærke, at jeg skal finde tid til et ophold.

      Slet
  4. Stilhed er også for mig en absolut nødvendighed, hvis jeg skal overleve, og jeg kan sagtens genkende det, Eric siger. Jeg troede jeg havde et stille kontor - lige indtil en dag strømmen gik - SÅ blev der stille. Heldigvis har jeg nu masser af stilhed i hverdagen, så jeg behøver ikke at opsøge yderligere stilhed, men ingen kan være i tvivl om, at en retræte er noget der gør dig godt.
    Og så er jeg meget glad for, at du skriver, at du og de unge sidder med hver jeres skærm, selv om I måske ikke ses så tit. Det gør vi også - både når de er her, og når vi er i England. Vi kan også snakke meget, men vi kan også være stille sammen, med småsnak indimellem. Hverken C eller jeg ville kunne snakke nærmest uafbrudt i en uge - vi har begge brug for meget stilhed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg kunne ikke fungere med larm/støj hele tiden, og derfor må jeg også af og til lukke døren til gemalen, fordi han har høj volume på nyhederne (hmm måske et høreapparat?) :-)
      Når vi kørte i bil sammen, da børnene var små, kunne vi køre meget langt uden at nogen sagde noget. Vi sad i hver vores tankeverden og bare nød turen :-) Så jeg er også glad for at I kan gøre det samme.

      Slet
  5. Jeg har også indimellem tænkt på at tage på en retræte enten ude i naturen eller eller i et kloster. Jeg vil gerne stilheden.

    God søndag til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne, og i lige måde. På retræte.dk kan du finde tilbud om flerdages og endags retræter i Danmark, hvis du har lyst til at prøve. De retræter jeg var på, var jo også uden aviser, elektroniske medier osv. Der var et bibliotek, men det var med kristne bøger med fokus på meditation og tankevirksomhed. Og jeg nød det, jeg tjekkede kun min mobil om morgenen og om aftenen, og det vidste min mand. Men han skrev slet ikke, for det kunne jo godt vente, til jeg kom hjem igen.

      Slet
  6. Jeg melder mig gerne under fanerne ift. retræte med stilhed, men det går nok ikke, vi tager af sted sammen :) Så vil der vist ikke blive stille. Jeg ynder at tage i sommerhus for mig selv en gang om året, så jeg kun har mig selv og min bærbare til at give lyd.
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, sejt at du tager i sommerhus alene. Og hvis vi skulle, kunne vi nok godt tie stille :-)

      Slet