søndag, oktober 30, 2016

Vintertid

Eller hvad vi nu skal kalde det. Egentlig er det vel bare normaltid. Man har nu påvist en sammenhæng, endda ret markant, mellem depression og overgangen til vintertid. Diagnosen depression på psykiatriske hospitaler stiger, når vi går over til vintertid. Det at man fra den ene dag til den anden mister en times lys i slutning af dagen har betydning for humøret/sindstilstanden. Her i huset var jeg dog glad for den ekstra time i morges. Jeg har planer for søndagen, dejlige planer. Det havde jeg også for lørdagen. Og kombinationen af sent i seng og tidligt op er ikke særlig god for mig mere.

P1040880

Landmanden er ud af en stor søskendeflok, han har også en stor fætter-kusineflok på sin fars side. De har bare aldrig rigtig haft noget med hinanden at gøre i deres voksenalder. For fire år siden tog en kusine initiativet til en fætter-kusinekomsammen, og det har været en succes. De ældste er midt i 70erne, de yngste midt i 50erne, og i går var vi samlet for 3. gang. Det var så sjovt, jeg er gift ind i en familie med let adgang til latter og smil, med evnen til at fortælle historier på en levende og medrivende måde og med evnen til at fokusere på det gode i livet. Og så sidder man der midt i efterkommerne af fire søskende og kan se, at de evner har de alle. Hold nu op som der blev fortalt, snakket og ikke mindst grint. Og man kunne se lighed mellem fætrene, man kunne se lighed mellem kusiner. Det var en dejlig aften, og midt i al latteren var omsorgen der også. En kusine har det ikke godt, er alvorligt syg, og deltog derfor ikke, og med det samme blev der arrangeret besøg af flere. Denne familiesammenhørighed, dette bånd af fællesskab, den bevæger mig. Og selv om landmanden og jeg er meget forskellige, og indimellem skærer os på hinandens synspunkter, så er de værdier, som hans familie værdsætter og helt naturligt lader komme til udtryk på sådan en dag, fuldstændig de samme værdier, som jeg føler, er til stede i mine egen søskendeflok og i min fætter-kusineflok. Jeg er dybt taknemlig for at have lært en skøn vendsysselsk familie at kende.

P1040877

Mens jeg prøver på at vågne og plejer en ru hals, som driller, og en begyndende forkølelse, glæder jeg mig til søndagens program. Da min mor døde for otte år siden, organiserede vi os. Vi tre døtre i Jylland besøgte vores far på skift, først i vores barndomshjem i fire år, siden fire på plejehjemmet. I begyndelsen havde vi hver især et hverdagsbesøg hver tredje uge og et weekendbesøg hver måned. På den måde fik vores far besøg mindst to gange om ugen. Vores to søskende på Sjælland tog sig af et weekendbesøg hver måned. De sidste år blev besøgende reduceret til mindst et besøg om ugen, vores far var nu så dårlig, at han sov efter to timers besøg. Da vores far så døde i sommers, snakkede vi om, at vi tre jyske søstre skulle starte en ny tradition, vi havde de sidste år mødtes hos vores far hver anden måned og vores far (og vi) nød de timer. I dag starter denne tradition, vi vil gå sammen, vi vil snakke, mens vi får set nogle af de vandreruter, der er omkring os. I mine tanker havde jeg tænkt, vi mødes ved 11 tiden til lidt brunch og så går vi fem kilometer. Næ nej, jeg gjorde regning uden min ældste lillesøster. Vi mødes klokken ni, og hun har fundet en rute i Rold Skov på 17 kilometer! Forrige sommer gik hun og jeg 14 km i Blokhus klitplantage, og vi har tit snakket om at ville gå El Camino sammen. Fem kilometer er dermed alt for lidt, så jeg finder traveskoene frem, drejer ind om bageren efter rundstykker, og så glæder jeg mig til walk and talk på denne søndag, hvor ferien nu officielt er slut.

God søndag til dig.

P1040878P1040879

16 kommentarer:

  1. God søndag i lige måde! Så længe der er latter, nærvær og omsorg, så går det alt sammen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv. Lige nøjagtig :-)

      Slet
  2. Fantastisk god idé med søster-traditionel-travetur. Genialt. Rigtig god fornøjelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, tak, vi havde en rigtig god tur med ømme benmuskler til følge :-)

      Slet
  3. Traditioner, man holder af, er fortrinlige. Det er heller ikke værst at lægge kimen til nye.
    Det med vinteren og mørket er vi mange, der ikke holder af, men det er da fremskridt, at jeg i dag huskede at stille tiden på min privat hostede blog :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, traditioner skal man kigge på en gang imellem, for måske skal nye afløse de gamle. Den her tradition glæder jeg mig til at indføre :-)

      Slet
  4. Jamen man har jo den samme mængde dagslys? Det er bare forskubbet!
    Nå, men det har jeg ingen forstand på ... derimod ved jeg godt, at jeg aldrig får gået 17 km eller en Camino :-) Jeg gik engang 2 x 20 km (fordelt på to dage) - det kommer ikke til at gentage sig, men jeg vil ønske dig god fornøjelse og held og lykke med foretagendet :-)
    Dejligt med familietraditioner - gamle såvel som nye!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Ellen, vi gik så kun 11 km i dag :-) Caminoen drømmer jeg stadig om, måske ikke den helt store udgave, men mindre kan også gøre det :)

      Slet
  5. Det var da lige den rette dag at vælge en vandretur. Der hvor jeg var i Midtjylland, var der helt vindstille, så flaget til niecens fødselsdag hang lige ned. Og alle unger hyggede sig udenfor længe, mens vi andre sad over det kæmpe kagebord og snakkede :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, det var lige netop den rette dag :-) Og I havde da en skøn dag :)

      Slet
  6. Halløj, for nogle flotte himmelbilleder!
    Det er en skøn tradition, I har fået taget hul på. Og denne weekend var da flot at gå tur i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak og den tradition vil vi gerne fortsætte med :-)

      Slet
  7. Sikke en fin ny tradition :-) Caminoen kunne jeg også godt tænke mig (en bid af). God bedring med hals og forkølelsesfornemmelser - eller du gik dem måske væk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten, halsømhed er først forsvundet i dag.

      Slet
  8. En dejlig weekend og det med en ekstra time, familie hygge og travetur.
    Vintertid/normaltid - det er skønt det er lyst en time tidligere om morgenen, desværre holder det for kort, og det så bliver mørkt så tidligt om aftenen, det kniber at nå en længere travetur i hverdagen, så ja, det begrænser muligheden for lys. Jeg valgte at trave en tur søndag formiddag, da skinnede solen her, så håber det har givet lidt til de grå dage vi nu har mødt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, det bliver nemlig sværere at komme ud, især når man gerne vil have lys på sin tur.

      Slet