fredag, november 11, 2016

Her sidder jeg

Leonard Cohen har været en del af lydkulissen i livet, mens jeg har levet. Det har bare aldrig været min musik, og det er nok en fejl. Lige nu har jeg fundet sange fra hans sidste udgivelse, og jeg nyder den dybe, rustne stemme, teksten (som jeg ikke helt forstår meningen med, andet end at det vel handler om døden, afslutninger og kærlighedens ende) og musikken. Ud af vinduet kan jeg se månen, endnu ikke helt fuld, men den lyser klart og jeg kan se de sjove changeringer, som månekraterne laver. Jeg overvejer, om mørkeskrækken skal afholde mig fra at gå en tur, hovedpinen kunne trænge til frisk luft, kroppen ligeså og hele mig ville nyde at gå i stilhed og få kroppen til at pulsere. Landmanden er til reception, så aftenmad behøver jeg ikke at tænke på. Jeg sidder her lidt endnu. Nyder den rustne stemme og den skønne musik.

Håber du har nogen, du kan sende et smil til, nogen som kan se dig. Livet er så kort, og ikke alle får lov til at blive 82 år gammel og udgive en CD med smuk og dejlig musik en lille måned før ens død. I morgen skal jeg til begravelse, en kvinde lidt yngre end mig, og som jeg kun har mødt få gange, men som er familie til landmanden. Det gør ondt at tænke på hendes børn, som godt nok er voksne, men det at miste bliver vi aldrig for gamle til at blive mærket af. Det sætter ens eget liv i relief og får mig til at skønne endnu mere på hverdagslivet. I aften vil jeg hæve hovedet og se månen og alt det smukke trods mørket. Jeg er klar til at gå ud i mørket.

DSC_2598DSC_2600DSC_2602DSC_2606

Som du kan se, gik jeg ud i mørket, ikke langt, men nok til at komme væk fra husets lys og se stjerner. Nok til at mærke kulden og få den pulserende fornemmelse i kroppen. Nok til at brillerne duggede til, da jeg kom ind. Nok til at lege og se om jeg kunne fange månen og lyset med mobilen. God fredag aften til dig.

13 kommentarer:

  1. Jeg kender naturligvis en del af Leonard Cohens musik, men jeg vil huske ham for noget helt andet. Leonard Cohen levede en periode af 90'erne som zenbuddhistmunk i et kloster og det blev der lavet en portrætudsendelse om. Her talte han bl.a. om, at det netop var ydmygheden og disciplinen, som tiltalte ham ved klosterlivet og her sagde han noget vigtigt, som jeg aldrig har glemt: at visse menneskelige karaktertræk kun kan fremelskes gennem hård arbejde og streng (selv)disciplin, hvilket han også havde oplevet gennem sin far som vist var søofficer.
    Og derfor tænker jeg altid på Leonard Cohen når jeg ud på de små timer i nattevagterne står med en dement, konfus eller bare særligt krævende patient. På det tidspunkt er jeg altid så tynget af træthed, at jeg kunne kaste op og egentlig skulle der ikke meget til for at give efter for irritationen, men jeg vælger at disciplinere mig selv og istedet vælge de kærlige og omsorgsfulde karaktertræk. Jeg bliver ofte af patienter rost for at være frisk, energisk og i godt humør selv om det er langt ud på natten. Så smiler jeg bare. Men når mine kolleger roser mig for det samme, siger jeg altid, at jeg er lige så træt som alle andre, men at jeg bare vælger anderledes.
    Jeg vil altid være Leonard Cohen taknemmelig for, at han hjalp mig med at blive bevidst om det valg :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, hvor må dine patienter og kolleger være glade for dig. Sikke en smuk fortælling.

      Slet
  2. Jeg har heller aldrig været LC-fan, og udover Suzanne og Halleluja kender jeg ikke rigtigt hans repertoire, selv om hans stemme ikke var til at tage fejl af.
    Væk med den dumme hovedpine og sikke en sød og fin kommentar fra Henriette :-)

    PS: Du må ud og kigge på superfuldmåne om tre dage - den bliver ikke lige så stor igen før om 18 år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, Henriettes kommentar er netop fin og sød. Er det søndag eller mandag, at jeg skal holde øje? Tælle er åbenbart ikke lige min stærke side i aften :-)

      Slet
    2. Jeg tænkte på datoen - det er den 14. den er helt fuld, men det virker sikkert også både dagen før og dagen efter :-)

      Slet
    3. Tak, så må jeg kigge i aften og i morgen aften :-)

      Slet
  3. Ja, SÅ fin kommentar, Henriette!! Wauw!
    Det er vildt hele det eksistens-halløj, men apropos berømtheder, der bliver buddhister, så sagde Richard Gere på et tidspunkt "growing old is a privilige, denied to many". Det tænker jeg også ret ofte på.
    Godt du kom ud at gå, Lene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, netop wauw. Og det er et privilegium at blive gammel, gid vi unge som gamle kunne kønne på det.

      Slet
  4. Jeg tilslutter mig koret - Wauw Henriette.
    Samtidig kommer der en tumps up (y) - Du og mørke så sejt. Og dejlige billeder du fik på turen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, nemlig :-) Og tak.

      Slet
  5. Sikke nogle smukke tanker - som du ofte deler her på bloggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Liv, tak, det er min måde at få tankerne sat på plads :-)

      Slet
  6. Hanne, og selv om vi så ikke var fan, så har vi også hørt Halleluja i mange versioner i disse dage :-)

    SvarSlet