torsdag, november 03, 2016

Med lidt andre briller på

ser verdenen pludselig bedre ud. Sådan tænkte jeg midt i arbejdet og det gjorde det bedre, men ændrede ikke på min mening.

? (havde det her været en film, ville der stå ti timer tidligere)

Jeg har haft hjemmearbejdsdag, det sidste interview i vores projekt skulle transskriberes. Mine to kolleger i projektgruppen sad også hjemme og transskriberede. De har faktisk taget det største slæb med transskribering af alt 9 interviews. Jeg har haft rigeligt om ørerne med mange forskellige bolde i luften og mange af mine projektdage har jeg måttet inddrage til andet arbejde. Jeg havde også store problemer med mit første transskriberingsinterview, jeg kunne ikke høre, informanten og jeg snakkede ind over hinanden, der blev mumlet, optageren var ikke tæt nok på informanten osv. Til sidst hang det mig langt ud af halsen, og jeg var dybt frustreret over forløbet. Det sidste interview ville jeg tage, for at vi blev færdig i dag. Det er også gået fint med at høre og skrive, jeg er næsten færdig. MEN, for der er et men, jeg har været så vred og frustreret på mig selv over min interviewform. Jeg kom til at stille mange lukkede spørgsmål i stedet for åbne spørgsmål, nok fordi samtalen let gik i stå ved de åbne spørgsmål. Det irriterede mig, fordi jeg flere gange faktisk overså muligheden for at spørge ind til det sagte. Så var det, at jeg tog andre briller på, for hvis man så på, hvilken viden informanten fik, så var jeg en god sygeplejerske. Vi fik snakket meget af det igennem, som vedkommende havde glemt eller ikke forstået under den korte indlæggelse. Det er ikke en undskyldning, for jeg har ikke ændret mening om, at det her kunne jeg have gjort bedre. Men det hjælper lidt på selvtilliden. Den forlorne hare lavet af hjortefars er i ovnen, rødkålssalaten efter Pollyannas opskrift er lavet, kartoflerne er klar, så nu vil jeg få de sidste ti minutter transskriberet, og bagefter skal jeg have sendt korrekturrettelser til mit første forsøg som forfatter (fagbog). Er jeg tilfreds med det kapitel? Nej, men det er det bedste min medforfatter og jeg kunne præstere under de givne arbejdsforhold. Og flere af kollegerne har læst det igennem og sagt god for det, det ændrer dog ikke på min mening. Så alt i alt er det en af de dage, hvor jeg nemt kunne komme til at føle mig som Kejseren i kejserens nye klæder (han har jo ingenting på), men der vil jeg ikke gå hen! Jeg rummer nemlig så meget andet end det. Det handler blot om at tage andre briller på. God torsdag aften til dig.

Morgenstundsbilleder, inden jeg forskansede mig ved min computer med høretelefoner.

DSC_2572DSC_2573

8 kommentarer:

  1. Rolig nu. Interviewteknik er som så meget andet noget, man skal lære, og det er du i fuld gang med, kan man læse ud af dine ærgrelser. Hvis det var lige til, kunne man jo sætte hvem som helst til det, som ikke havde din dedikation.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, så er det bare ærgerligt at det er den sidste. Har interviewet 6, og jeg mener selv, at de andre var bedre :-) Men som min kollega sagde, der er jo en årsag til at der skrives store bøger om denne undersøgelsesform.

      Slet
  2. Eric sagde det så godt og rigtigt.
    Selvfølgelig skal man have selvkritik, men du har da vist så rigeligt af det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, faktisk synes jeg, at selvkritikken er i orden her. Jeg håber, når jeg læser de andre interview, at jeg ikke sidder med samme følelse, for jeg synes, jeg var bedre i dem :-)

      Slet
  3. Det er første gang du har kastet dig ud i dette, så hvis ikke der var plads til forbedringer, ville det sørme være lidt underligt og trist. Øvelse gør mester :) Og så er du vist også noget krævende og hård ved dig selv.
    Du har skrevet en bog ! :)

    SvarSlet
  4. Miri, jeg er krævende, det synes jeg også man skylder sig selv og andre involverede. Men det var faktisk også det jeg kom frem til, at jeg har gjort det så godt jeg kunne, der hvor jeg er.. Og ja, ikke en bog, men et kapitel :-)

    SvarSlet
  5. Rom blev ikke bygget på 1 dag. De første gange er og vil være en øvelse, du vil finde behov for ændringer, og bruge andre teknikker, pludselig sidder den som så meget andet, og du vil måske fylde på, ændre igen, for det ikke bare bliver en rutine, og informanten vil føle, det bare er noget der skal overstås, det kan rutineprægede opgaver nemt blive.
    Dejlige billeder.

    SvarSlet
  6. Godt at der findes flere forskellige briller at se verden med ;)

    SvarSlet