lørdag, november 19, 2016

Sammenhold

Noget af det, der bekymrer mig mest i dag er, at vi fjerner os fra hinanden, vi putter hinanden i kasser, sætter etiketter på og  får dermed orden på en uordentlig verden. Men sådan er mennesker jo ikke. Jeg er venner med mennesker, som jeg ganske enkelt ikke forstår, hvordan de med de værdier, den viden, de har og den måde de møder det enkelte menneske på, kan stemme eller mene som de gør i det offentlige rum. Men de er mine venner og jeg holder af dem. Det kan gøre ondt i hovedet, hjertet og hele kroppen, når jeg tænker på, hvor langt vi står fra hinanden, det kan jeg jo se, når jeg læser blogge. Vi tør ikke lade vores forståelse af sammenhæng blive sat til side for oprigtigt at lytte til hinandens forståelse. Vi graver os ned i skyttegrave og bekriger hinanden i stedet for at åbne øjne og hjertet for underet, at vi er til.

Nå, det var egentlig slet ikke det jeg ville skrive, da jeg skrev overskiften, men så kom tankerne alligevel ud. I stedet for vil jeg i dag fokusere på det sammenhold, vi fem søskende har. Vi er absolut ikke enige, og hvis vi gik i kødet på hinanden, kunne vi også godt skilles som uvenner, men det vil vi ikke. Vi vil hinanden, vi er bevidste om den uvurderlige gave, det er at have nogen, der kender en på godt og ondt og trods det holder af en, så vi holder sammen. Jeg håber, at mine børn har fået den gave med sig, de er ikke fem, men to, men de har mange kusiner, fætre og venner, som kan følge dem på deres færd og bevidne deres liv.

Der er lavet ny portion af marmelade, der er købt lækre oste og godt brød, der er vasket tøj, der er ryddet op på værelser, der er købt gløgg. Det sidste havde vi ikke aftalt, men jeg ved at min søster kommer med bondeklejner og ingefærsmåkager, for det er ting, der hørte vores barndomshjem til i adventstid. Og så fik jeg lyst til gløgg dertil. Vi skal have en god gammeldags frokost med æg, tomater, sild, pålæg og oste. Sådan som jeg forbinder det med min barndoms fridage og ferier. Den sørger jeg for. De københavnske søskende sørger for øl og sodavand, den sidste jyske søster tager lækkerier med til aftenhygge, så vi skal nok klare os.

Nu mangler jeg bare at få hentet et tørklæde, jeg har bestilt og få lagt vasketøj sammen, inden frokosten skal forberedes. God lørdag til jer.

Morgenbilleder, hvor solen farver træernes toppe og gør våde marker til et smukt syn.

DSC_2622DSC_2623

14 kommentarer:

  1. Man skulle tro, at (omtrent) samme politiske holdning og stærke venskaber hørte sammen, men sådan er det ikke altid. Tænk bare på de to bedstevendinder Kirsten Jacobsen og Lilli Gyldenkilde fra hhv. DF og SF ... ens basale livsværdier skal dog helst være ens, men det kan de også sagtens være, selv om den ene er blå og den anden rød.
    I må hygge jer med frokost og gløgg og alting ... min familie kommer først i eftermiddag, så jeg lavede en masse aftensmad allerede i går :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, de to tænker jeg på, når jeg er ved at opgive håbet om at holde sammen. Det kan lade sig gøre.
      Tak og i lige måde. Mine søskende har bestemt, at vi ikke skal lave aftensmad selv, så må vi se hvad vi finder på :-) Der er ikke mange spændende take-away steder herude på landet (faktisk ikke en eneste)

      Slet
  2. Sikke en smuk morgen!! Ja, sammenhold er vigtig! Jeg synes der har været og er meget splid i min familie, og det er jeg ked af. Jeg ville helst bare sende en fredsdue, men det kan være svært. Jeg er heldigvis ikke en del af spliden, men efter som den er i familien, så er den jo tæt på. Jeg håber du får en dejlig dag, Lene, det lyder det til at det bliver!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, rigtig dejlig og fredsduer kan godt blive lidt trætte, så må de hvile vingerne lidt :-)
      Tak og i lige måde.

      Slet
  3. Rigtig god lørdag til jer, det lyder hyggeligt :)
    Jeg har det lige sådan med mine søskende. Af respekt for vores sammenhold, er der simpelthen ting vi ikke debatterer, dertil er vi alt for uenige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Gitte, og de blev faktisk hele weekenden, skønt :-)

      Slet
  4. Jeg kender det alt for godt, desværre. Jeg har altid tidligere været i stand til at have venner med meget forskellige politiske holdninger, også nogle som ligger fjernt fra mine. Heldigvis har vi altid været i stand til at debattere meget livligt og lidenskabeligt, samtidig med at vi altid skiltes som venner. Det tror jeg er vigtigt at kunne.
    Fornylig havde jeg desværre den oplevelse, at et familiemedlem insisterede meget hårdnakket på at diskutere sine meget populistiske og indvandrerfjendske holdninger med mig - uanset, hvor meget jeg forsøgte at glide af, blev han ved, og til sidst gav jeg igen og nu ser det desværre ud til at det har slået skår i vores relation. Jeg kan mærke, at jeg går med en vrede mod ham, for jeg følte, jeg blev tvunget ind i diskussionen, hvor jeg sagtens kan rumme at vi har forskellige synspunkter. Det kunne han nemlig ikke. Jeg synes, det er svære tider i øjeblikket, men jeg er fast besluttet på, at forsøge at forstå andre mennesker, frem for at støde dem fra mig. Det kræver så lige lidt øvelse at holde balancen ind imellem :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, det er så trist når det sker.

      Slet
  5. Et dejligt indlæg, Lene. Dine indledende betragtninger stemmer ganske godt over ens med situationen i verden, fx med valget af Trump i USA. Hver gruppe lytter kun til sig selv og "lader som om", der ikke findes andre typer mennesker.
    Det er skønt, når man blandt venner og i familien kan være enige om at være uenige. Jeg håber, I får en god dag (weekend?).

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, vi har haft en dejlig weekend, og vi diskuterede, og som min lillesøster sagde, så finder vi et emne inden diskussionen lukker, som vi er enige om, og så er alt godt igen ;-)

      Slet
  6. Når jeg læser om sammenholdet i din familie, kan jeg godt blive lidt misundelig, for vi kan bestemt ikke mønstre noget tilsvarende i min familie, og lige i øjeblikket knager det ekstra i fugerne. Jeg kender de allersødeste mennesker, der har stemt på Trump. Jeg fatter det ikke, men i relation til mig/os er de stadig de samme allersødeste mennesker, og det jo det og kun det, jeg behøver at forholde mig til. God dag til jer, og hvad er forresten bondeklejner?

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, næh det er hårdt når det knager sådan, og jeg er meget taknemlig for vores sammenhold. Tak og bondeklejner er det bagerne kalder norske klejner, altså gærdejsklejner :-)

      Slet
  7. Du har ret i at vi i mange sammenhænge står langt fra hinanden på tværs af verden og vores lille land.

    Jeg tænker også at det skrevne ord ofte er let at misforstå og at det for nogle er let at fare i blækhuset og skrive noget som jeg tvivl på at de ville sige face to face.

    Jeg tror fortsat på at vi kan klare og undgå rigtig mange konflikter/problemer hvis vi vil oprigtig dialog, har respekt for hinanden og vores forskelligheder og i høj grad ser værsien af et forpligtende fællesskab. Dejligt at læse at I havde en dejlig weekend. Rigtig god dag KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Anette, tak og ja at tale sammen og give plads til hinandens meninger er godt. Håber det er nok.

      Slet