tirsdag, december 13, 2016

en lille trold med sin egen historie

Helbredet har det bedre, så meget, at jeg satser på at bevæge mig ud i den juletravle storby, før jeg stiller op til undervisning om kost-kolesterol og viden om apopleksi. Herhjemme undrer jeg mig over min årlige modvilje over at gå i gang med at pynte op. Julekrybben står i sin kasse foran sit vante sted, kirken det samme, og alt det andet tror jeg ikke, nogen vil brokke sig over, om de fandt en anden plads end vanligt. Så hvorfor jeg hvert år skal gennem den her nølen, når nu jeg elsker mit julepyntede hjem og glad og gerne ser på det frem til efter Helligtrekonger, skal jeg lade være usagt.

Hold nu op, det bliver værre og værre med min måde at skrive på, nærmest alle ord skal kigges igennem og skrives om, fordi mine hænder åbenbart ikke arbejder i samme tempo. Jeg nævner i flæng: kriken, sprøgsmål, m i stedet for n, hvorfro, fram (hmm e og a står ikke engang ved siden af hinanden), ikek.

Nå men noget er på sin plads, og det selv om jeg faktisk helst er fri for nisser nutildags, jeg vil hellere have engle. Men ting med historie, ting der har været en del af vores hjems jul smider man ikke ud. Henne i et hjørne står nissefamilien. Nissemor og nissefar købte vi inspireret af venner, da vi fik børn i huset. Og så var det, jeg kom i tanke om min lille Gjøl troldepige, der lå i barndomskasserne på loftet. Hun har været min, siden jeg var barn. Min mors faster, som var sygeplejerske og frøken, havde sammen med en god veninde købt et sommerhus på Gjøl. Her tilbragte de mange somre, og vi fejrede også Fasters 70 fødselsdag på Gjøl kro. Hun samlede alle sine søskende med børn og børnebørn til denne store dag. Det var noget af en flok. Et år fik min søster og jeg en gjøltrold i julegave af hende (formentlig fordi mine forældre var så gode til at hjælpe hende), den trold kom nu frem, fik nyt tøj og en nissehue, som kunne dække håret, der er helt tyndslidt, fordi det er blevet redt og sat så mange gange. Nu var der så kommet en lille troldepige til familien, så måtte der også findes en lille troldedreng for at matche vores familie. Og da Luffe og Nissebanden var på første gang, vandt en af vores børn en nisseLuffe, som fuldender nissefamilien. Nu står de der og venter på, at jeg får taget mig sammen til at få julekasserne tømt.

P1050038

P1050039

Og puden, du kan skimte bag nisserne, har vores datter syet i skolen som julegave til os, formentlig i 4-5. klasse. God decembertirsdag til dig.

20 kommentarer:

  1. Dejligt, at din sygdom er på retur!
    Julepynt med historie er bare det ubetinget bedste ❤️

    SvarSlet
  2. Jeg har også en gjøltrold, som stammer fra barndommen. Da vi fik børn købte jeg det de små trolde i familen Nissen. De stor nisser er fra Daells varehus, de hed Nørregade nisser. Jeg synes gjøltroldene har det mest elskelige ansigtsudtryk; jeg kan slet ikke se det i den filmatiserede version😣
    Det trækker også ud med julepyntet her. Guldet i vinduerne og nissefamilien... længere er jeg ikke kommet... men det er jo heller ikke jul endnu!
    Vi når det nok 😊🎄😇(kan det virkelig passe, at der ikke er en engel blandt alle de smileys/ikoner??)

    SvarSlet
    Svar
    1. Anne, og jeg har ikke set klip fra filmen om troldene fra Gjøl. Englesmileys har jeg aldrig set, de kunne ellers være fine.

      Slet
  3. Dette lyder frygtelig farisæisk, men jeg nød faktisk godt af at rydde ud i pyntetraditionerne, da vi flyttede. Der var for mange 'ej, det plejer vi da...', så alt det, jeg i virkeligheden ikke kunne lide, men havde gemt af hensyn til andre, røg ud.
    Det blev det meget bedre af, og det viste sig, at C ingen sentimentale tanker havde om alle de gamle og i virkeligheden temmelig grimme ting.
    Så jo: Man kan og må gerne kassere visse ting. Du kan jo eventuelt spørge om der er andre, der vil have dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg har også julepynt, som er sorteret fra, men det står stadig oppe på loftet, for hvad nu hvis (the story of my life :-)

      Slet
  4. Jeg er så en af dem der meget gerne vil julepynte tidligt, gerne ugen op mod 1. søndag i advent, hvor jeg så gerne vil have julen væk mellem jul og nytår, der hvor tiden er til at gøre klar til det nye år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, i mit barndomshjem kom julepynten først op, når min mor fik juleferie som lærer, og stod så frem til efter Helligtrekonger. Det har præget mig, jeg elsker mit juletræ, også først i januar :-)

      Slet
  5. skønne nisser
    for mig starter julen for alvor i dag... og så netop helst til helligtrekonger... skal have bestilt lys... men lige se om andre vil havde med.... måske jeg bare skulle købe til et par år...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anette, hvor bestiller du Helligtrekongerlys?

      Slet
    2. man kan hos national muset... men med porto bliver det 107 kr.... fordi det kun er porto frit når man bruger 800 http://www.museumsbutikken.dk/da/jul-i-museumsbutikken/pynt-og-juleri/hellig-tre-kongers-lys/
      men lidt vildt at købe 14 lys alene.... har prøvet at få lysmageren her oppe til at lave nogle uden succes.
      bestiller snart, så må jeg bide i æblet og betale porto.

      Slet
    3. da jeg studerede købte jeg det i betesda boghandel nær nørreport station

      Slet
    4. Anette, tak for svaret, nu vil jeg overveje om sådant et lys skal rekvireres :-)

      Slet
    5. Ved at søge i deres butik fandt jeg ud af, at det er Danmission, der laver disse lys. I følge danmissions hjemmeside sælger de lysene i deres genbrugsbutikker, så måske har du en butik i nærheden af dig?

      Slet
    6. desværre ikke, mange genbrugsbutikker, men ikke lige en danmission... har lige sendt dem en mail om de måske kunne samarbejde med nogen i områder de ikke er.... ellers må jeg jo bruge museums lys (selv om danmissions er pænere)

      Slet
    7. Øv, Anette, jeg synes ellers de havde så mange rundt omkring.

      Slet
  6. Hanne, det kan jeg godt huske at vi er enige om :-) (altså julepynt)
    Du må have julekrybben frem.

    SvarSlet
  7. Hmmm her er jeg igen anderledes, jeg smider rask væk minderne ud - jeg har dem stadig i hjertet - min mors nisser fik datteren og hendes fine lejlighed ligner Gertrud Sands ;) hjem - nej, næsten værre. Hun har også arvet to kæmpe Gjøl-nisse-trolde - jeg ville dø, hvis de kom hjem til mig. Jeg har aldrig været til nisser - min jul er lys, lys, lys i mørket.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, havde det været i dag havde jeg ikke købt dem. Men nu er de en del af mit julehjem, og det ligner ikke Gertrud Sands, synes jeg da selv ;-)

      Slet
  8. Årh hvad, de er skjønne dine søde troldenisser!

    SvarSlet