lørdag, december 31, 2016

Totalt bagud af dansen

Det er ikke, fordi jeg ikke har haft tid, og jeg har såmænd også læst blogindlæg og i få tilfælde fået kommenteret. Men ofte bliver det i pauser mellem det skønne julehyggede, at jeg læser på mobilen eller iPad, og der hader jeg at kommentere.

Hverdagen i form af arbejde er begyndt, julen har været nådig for personalet, og dermed kan jeg så også konkludere, at færre er blevet ramt af en blodprop eller blødning i hjernen. Det har betydet, at der har været mere tid til de patienter, der har været indlagt. Min arbejdsdag mellem jul og nytår blev stille og rolig, og nytårsvagterne er også startet stille og roligt, så lad os håbe, at de får lov at fortsætte sådan. Vi er jo ikke påvirket som de kirurgiske afdelinger og skadestuen af, at folk ikke tænker sig om med nytårsfyrværkeri og alkohol og derfor kommer til skade.

Jeg har nået at være sammen med mine søstre og deres familie 3. juledag og haft besøg af yngste lillesøster. Datteren og sønnen er sendt med fly til København i forgårs. Det har været skønt at have dem hjemme. Huset roder, blomsterne hænger, vasketøjskurven har forstoppelse, faktisk råber det hele på hjælp og jeg har opdaget en serie bygget på Maria Langs krimier, det sidste harmonerer så ikke med det første. Men det sidste harmonerer rigtig godt med mission tøm dåser for juleslik og julesmåkager. Og så opdagede jeg til min skræk i nat, da jeg kom hjem fra aftenvagt, at jeg nu har set alle seks afsnit, øv, jeg var jo kommet til at holde af personerne i serien. Måske skulle jeg genlæse Maria Lang krimierne. Det er mange år siden, jeg har læst dem. De var en del af min barndom og teenagetid. Mine forældre havde nogle af hendes krimier stående i sommerhuset sammen med Maigretbøgerne og nogle af Agatha Christie bøgerne. Jeg slugte alt, hvad biblioteket havde af de tre forfattere, men med min måde at læse bøger, som ikke levner plads til at huske dem, så kan jeg vist roligt gå i gang med serien.

Den sidste dag i 2016 er startet roligt, jeg faldt i søvn i nat på sofaen og kom først i min seng midt nat. Landmanden er blevet noget så forkølet, og i dag har det sat sig på stemmen, så han kommer hviskende, snøftende og hostende ind i det nye år. Desværre er det vist en anden virus end den jeg havde i december, jeg synes i hvert fald, at min næse og hals kriller, så jeg drikker varme drikke og gør mit bedste for at slappe af inden aftenvagten. Forhåbentlig kan jeg komme fra afdelingen klokken 23, så jeg når ud af Aalborg, inden Ragnarok bryder løs. Sidste år valgte jeg vist motorvejen eller gjorde jeg? Min blog er min ven, så årets sidste indlæg i 2015 gav mig svaret i kommentarsporet. Jeg valgte motorvejen, det gør jeg så også i år.

2016 blev året, hvor min far døde, og hvor jeg nu er den ældste i den lige linje fra mine forældre. Flere har givet udtryk for, at det må være et savn og en sorg. Det er det ikke, det var vemodigt, men det var tiden for min far, og han døde omgivet af sin familie. Min fars død har derimod gjort, at jeg nu mindes min far, som han var, før han blev ramt af Alzheimers sygdom. Han var jo stadig den samme person, kærlig og favnende, lige til det sidste. Nu kommer de andre lag også frem, også hvad vi kunne have haft, hvis sygdommen ikke havde ramt ham, men det, der kommer mest frem nu, er faktisk mindet om min mor. Nu er der plads til at savne hende, til at mindes hende og til at tænke på hvor meget vi og vores børn mistede, da hun døde 74 år gammel.

2017 er endnu på tegnebrættet, men allerede nu kan jeg se visse konturer af det, der kommer, og det er lutter gode ting. Det er en god start, og så ved jeg, at skulle der komme uforudsete ting, som kunne true med at vælte mig, at jeg er omgivet af gode og kærlige mennesker, der vil hjælpe og støtte. Det er gave uden lige at have den viden.

Du ønskes et godt og velsignet nytår.

Sommeraften 1994 far og mors sommerhus

Billedet er taget af min far en sommeraften ved deres sommerhus, hvor mine børn og min yngste kusine var på ferie der. Det gør mig glad at tænke på, at både mine børn og jeg har gode barndomsminder om skønne sommerferier på det sted.

11 kommentarer:

  1. Dejligt livsglad indlæg.
    Jeg tror på, at gode og lykkelige barndomsminder giver den bedst tænkelige ballast til at komme helskindet gennem resten af livet, og at man kan tåle flere af de uundgåelige knubs undervejs.
    Har du læst Dorothy L. Sayers bøger om Lord Peter Wimsey? Jeg synes/syntes lige så godt, om ikke bedre, om dem som om Christies - som jeg synes/syntes vældig godt om.
    I ønskes begge et godt nytår her fra os i Den Stråtækte!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak og I ønskes også et godt nytår :-) Jeg tror jeg i tidernes morgen har læst dem, måske skulle jeg gå retro på krimier, har ikke læst krimier i lang tid.

      Slet
  2. Sikke et skønt barndomsminde og billede, ikke mindst! Jeg har også trukket stikket lidt her i julen; der var også tiltrængt, synes jeg. Jeg vender tilbage i morgen...
    Rigtig godt nytår til dig og dine også! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv og i lige måde. Glæder mig til at følge dig i 2017 :-)

      Slet
  3. Gode barndomsminder er en god "database" senere i livet. Dejligt med så skønne fotos i albummet.
    Her bliver det en stille og hyggelig nytårsaften som sædvanligt.
    Jeg håber, I kommer godt ind i det nye år... og undgår sygdom...
    Godt nytår til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne og i lige måde. Jeg har det godt i dag, og landmanden har været på jagt siden i morges, så man må formode at han også har det godt :-)

      Slet
  4. Det er bare helt ok at komme bagud af dansen - så er der tid til at være til stede ude i verden. Og julen er jo familietid.
    Jeg håber, landmanden får en tålelig nytårsaften på trods af virussen. Den plager også herovre.
    Maria Lang var en lang periode i min ungdom også min yndlingslæsning - og jeg ville sikkert kunne læse dem som nye her 40 år efter.
    Godt nytår herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak og i lige måde. Alle har det godt på gården, en er hæs og en anden lidt træt efter travl vagt. Jeg skal i gang med læsning igen, og jeg tror at ML skal prøves.

      Slet
  5. Tak, Hanne og i lige måde. sådan havde jeg det også, men det er også over 40 år siden, at jeg læste Maria Lang.

    SvarSlet
  6. Det er dejligt at kunne finde en serie frem og sætte sig ned og sige "pyt".
    Det at mindes, er dejligt. Jeg blev jo også den ældste i lige linje i 2016. Min mor sov ind, trods sygdom, og det at hun fik fred, kan jeg mærke sorgen, samtidig sov en Tante ind en uge før, og min morbror 14 dage efter. Sidst men ikke mindst, mistede vi/jeg, en person der fulgte mig hele min barn- og ungdom, min korleder, fra det pigekor jeg var med i dengang for mange år siden, vi har mødtes til mange arrangementer gennem tiden, og for en del år siden anmodede han om venskab på facebook, og her skrev vi sammen. Han sov ind dagen før min mor. Så mit forår var lidt som en Zombi periode, indtil Frida kom til verden den 30. april. Hun blev mindet om livet går videre, og hvor vigtigt det er at se på de lyse sider, de gode ting.
    God arbejdslyst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Abildjyde, og jeg kan godt forstå at det har været et hårdt år, det var mange, du har skullet tage afsked med. Og minderne skal jo også håndteres.
      dejligt at blive mindet om livets gode sider med dit lille barnebarn

      Slet