tirsdag, juni 27, 2017

En tid til fest og en tid til stilhed

De unge mennesker er rejst hjem efter en skøn weekend, hvor vi sammen fejrede fætterens studentereksamen lørdag med mange fra landmandens familie. Vi nød alle familiesamværet, vi fik hilst på kusiner og fætre til børnene, vi fik snakket med det meste af landmandens søskendeflok. Tænk nu er den yngste af i alt 24 børnebørn flyveklar. Og med til festen var også de yngste af den nye generation, oldebørnene. Hvilken rigdom.

P1050636

Søndag blev en lige så skøn dag, vi fejrede forsinket sønnens 30 års fødselsdag sammen med svoger og svigerinde. Jeg havde øvet mig med nye lagkagebunde, og de blev lagt sammen på den helt traditonelle vis med flødeskum og jordbær. Aftensmaden blev grilstegt oksefilet med små ovnbagte kartofler og gulerødder sammen med salat. Desserten var byg-selv isvafler med den bedste is fra det lokale mejeri, Ryå. Vi nåede også at gå en tur ned til fasanerne, søen og forbi den lille skov. 

Mandag blev brugt til at få ordnet forskellige ting, det er altid nemmere, når vi er sammen i stedet for over telefon. Og så blev de unge sat på toget mandag aften, og jeg gik omkuld i sofaen, jeg var så træt, at selv om jeg på et tidspunkt vågnede, fordi landmanden gik i seng, så kom jeg aldrig videre. Vågnede først ved sekstiden, i sofaen, med alt mit tøj på, og så var Ayla klar til at komme ud og til at få morgenmad.

P1050632

Der er stille, når vi kun er os to. Men det trænger jeg også til, jeg nyder roen, og at jeg ikke skal på arbejde. Ikke at jeg trænger til ro fra mine børn, men jeg trænger til ro fra mine arbejdstanker. I fredags stod min hjernes tankevirksomhed helt stille på et tidspunkt, jeg kunne magte konkrete opgaver, men slet ikke at tænke tanker om læringsudbytter og hvordan studerendes muligheder er for at opnå disse hos os. Så jeg nyder, at jeg kan strikke, vaske tøj, bruge min nye græstrimmer, specielt indkøbt til mig, og luge ukrudt på gårdspladsen.

P1050602

Landmanden ville lukke sine 200 fasankyllinger ud i hønsegården i dag. Det var en helt ny verden for dem, så der var absolut ikke rift om pladserne ved udgangen. Der blev kigget lidt, indtil nogle få modige vovede sig ud. Rundt omkring hønsegården er der strømførende hegn, så ræven får sig en over snuden, hvis han bliver lækkersulten. Aylas snude har også været i nærkontakt med hegnet, så hun holder sig på behørig afstand.

P1050604P1050609P1050614P1050617

Der er ællinger i vores sø, så hvis jeg gik stille op på bakken, kunne jeg måske nå at se dem. Ayla ville med, men hun fik besked på at blive på vejen og tænk, det gjorde hun, dygtig hund. I søen skyndte ællingerne sig i læ af sivene, da jeg kom, så ingen billeder af dem, men jeg så dem dog.

P1050621

Trætheden fylder min krop, så før jeg falder helt sammen, må jeg vist hellere holde mit løfte til mig selv om at få gået en tur hver dag. LOOP har også fået besøg i dag, og jeg startede med at få et tjek af min fysiske tilstand inklusive den metabolske alder, også kaldet den fysiske alder. Træneren var behørigt imponeret, jeg fik lige et ekstra pust energi til at gi den gas ved maskinerne. Det skal være min gave til mig selv her i sommermånederne med masser af is, vin, slik og andre fristelser: masser af bevægelse. Så nu går jeg. Ha en god aften.

LOOP metabolsk alder

lørdag, juni 24, 2017

Nærmest lykkelig

Jeg ved ikke, hvad der er med mig og så frokoster. Men lykkefølelsen kommer prompte, når jeg sidder der på terrassen, og bordet er dækket med nærmest alt, hvad der er i køleskabet. Det er ikke rettet fint an, for fluerne vil også være med, så det meste er i bøtter med låg på. Lykkefølelsen opstår, når alle ikke har travlt med at komme videre. Når alle nyder det at sidde sammen, og jeg indimellem går ind i mig selv og sanser latteren, snakken, smilene, så fyldes mit hjerte med ren glæde. I dag sad landmanden og hans to jagtkammerater ved bordet, datteren, sønnen og svigerdatteren var også med. Ayla havde fået besøg af Poca, en voksen korthåret hønsehund, som har sans for hundehvalpe og deres nysgerrighed, så vi kunne få fred til at spise. Landmanden har nu også et trick, Aylas foder bliver spredt ud på græsplænen, det kan hun få lang tid til at gå med at finde, og det er god træning og aktivitet.

P1050593

I går kom jeg først hjem ved 19 tiden. Udenfor havde landmand og søn tændt bål i et hjemmelavet bålfad på gårdspladsen under den store parasol. Sønnen havde snittet snobrødspinde, svigerdatteren havde lavet snobrødsdej og jeg smækkede hurtigt en salat sammen. Så sad vi der med pølser og snobrød på pind, vi blev vældig gennemrøget, men parasollen kunne dække os, og vi hyggede os. Der kom lykkefølelsen også.

P1050595

Ayla følte sig vist også lykkelig, selv om pølsebidderne kom lidt langsomt indimellem.

P1050596

I Alt for Damerne i denne uge er der sommerens horoskop for os alle. Jeg tror jo ikke på det, men jeg grinte, da jeg læste noget af mit horoskop. Og de unge mennesker har bedt mig om at forstørre det og sætte det op på væggen, for det passer perfekt til det, de sagde til mig i deres fødselsdagstale:

Du har tendens til at påtage dig andres ansvar, og det kan stå i vejen for, at du får fuldt udbytte af den sociale medvind, du har nu. Se at få ryddet op i, hvad der er dit, og hvad andre selv burde tage sig af, og sæt så dine grænser.

Lige nu nyder jeg bare, at jeg er her, og at der ikke er andre steder, jeg hellere vil være. Det er da en gave. God lørdag til dig.

P1050597

torsdag, juni 22, 2017

Et hus fuld af liv

Min mands niece sagde en gang til sin mor, da moderen var omkring de 50 og den unge dame tæt på de 20: du har jo ikke et liv! Hendes mor gik tidligt i seng til hverdag, og dagene gik med arbejde og de almindelige huslige ting, der nu er i et hus på hverdage, madlavning, tøjvask, indkøb etc. Jeg tror, at unge synes at sådan et liv er drønkedeligt. For os “gamle” er det ikke kedeligt, det er en nødvendighed og for mit vedkommende nyder jeg også fritimerne efter arbejde, der skal helst ikke være planlagt for meget. Der er dog dage, hvor jeg godt kunne tænke mig, at jeg kunne nøjes med fem timers søvn som i vores unge dage som småbørnsforældre, og der er dage, hvor jeg leger, at jeg stadig kan det. I aften bliver sådan en dag. Søn og svigerdatter hentede jeg i lufthavnen efter kursus. Jeg har været meget lidt selskabelig, efter vi kom hjem, vi har dog drukket eftermiddagste og spist aftensmad sammen. Jeg har fået strøget tøj, jeg har fået lavet marmelade og læst en artikel. Alt sammen, fordi jeg slet ikke kommer hjem i morgen, før dagen er blevet til aften. Min leder gør som mig og fejrer sin runde fødselsdag (20 år yngre end mig) med åbent hus for personale. Jeg har en meget travl arbejdsdag i morgen og tager direkte derfra til fødselsdag. Så det pæne tøj skal være klar fra morgenstunden af.

Søn og svigerdatter er lige kørt efter datteren, som står ved banegården i Aalborg. Vi skal være sammen i weekenden og langt om længe sammen fejre sønnens runde fødselsdag. Så bliver huset fuld af liv, og vores vante rutiner og rytmer brydes. Det er nok meget godt, vi kan hurtigt blive vanedyr. Jeg må vist hellere tage mig sammen og få dækket bord til aftensteen. God optakt til weekenden til dig.

P1050574

onsdag, juni 21, 2017

At vælge sine kampe med omhu

Morgenen er startet langsommere end vanligt på arbejdsdage. Jeg skal på kursus, og i stedet for at sove meget længere, sov jeg kun lidt længere og har dermed haft en morgenstund med ro på. Ro til at studere fugle ved fugletræet.

P1050581

I år stoppede vi ikke med at fodre, da foråret kom med masser af lækkerier for små fugle. Og det har givet en rigdom af fugle ved vores fugletræ. Vi har en flagspætte, som grovæder de gode mejsebolde. Der skal fyldes op hver eneste dag. Der er gråspurve, blåmejser, musvitter, dompapper, sortmejser, grønsisken, grønirisk og kernebider. Her til morgen morede jeg mig over en kernebider, som gerne ville sidde på huset med nødder, men det var den for gumpetung til. Til sidst fandt den en gren tæt på nøddehuset og så kunne den nå, hvis blot den gjorde sig lidt umage og koncentrerede sig om at finde balancen, når den stod på tæerne.

P1050586

P1050585

Sådan er det også med vi mennesker, vi kan også godt nogen gange overkomme vanskeligheder, hvis vi står lidt på tæer, er lidt opfindsomme og er vedholdende. Andre gange må vi erkende, at selv med den bedste vilje, med den mest kreative tilgang og med vedholdende knokleri, så er det ting udenfor vores formåen, der afgør om vi lykkes med det, vi vil. Og det er vigtigt at parkere frustrationerne det rette sted. Jeg kan godt lide sindsrobønnen:

Gud giv mig sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen

P1050583

Da jeg var ung, var jeg parat til at tage alle kampe, også selv om de ikke ville flytte noget som helst. Nu er jeg kommet dertil, at jeg vælger mine kampe med omhu. Jeg vil ikke sige at jeg accepterer de ting, jeg ikke kan ændre, men jeg lader dem ikke forpeste min samvittighed, for jeg ved, at jeg gør, hvad jeg kan, der hvor jeg kan gøre noget. Så må andre kæmpe de kampe.

Nu vil jeg gå onsdagen i møde, gården ser først mig i aften ved ottetiden, det er sidste gang med undervisning af tidligere patienter og pårørende sammen med en diætist. Hun underviser i kost og kolesterol i 1½ time, jeg har en halv time om apopleksi. Nogen højere oppe i systemet må åbenbart kunne se meningen med, at jeg er med, for projektet Deltagelse af sygeplejerske i undervisning om kost og kolesterol er blevet forlænget et halv år mere.

P1050584

Men først en kursusdag med fokus på vejledning, argumentationsteori og evidensbaseret praksis. God onsdag til dig.

søndag, juni 18, 2017

En bedre dag

Arbejdsdagen blev langt bedre i dag end i går, arbejdstempoet var stadigt højt, men der blev tid til frokost og formiddagspause. Det var der flere grunde til.

Nattevagterne havde doseret medicin op, det var en kæmpe lettelse. Det er slet ikke altid, de kan nå det. I forgårs nat havde de haft mange nye patienter og dermed mange observationer. I nat havde de haft lidt mere roligt og det var vi taknemlige for.

Der var ikke kommet så mange nye patiente, så vi kendte mange af patienterne fra i går og kunne demed hurtigt få læst rapport og kunne også hurtigere spotte i hvilken rækkefølge, folk skulle have hjælp.

Vi var kun af sted til et trombolysekald, og selv om patienten fik behandling og dermed skulle have en sygeplejerske ved sin side i to timer, så kom patienten til at ligge på den firemandsstue, som jeg havde ansvaret for. Dermed kunne jeg stadig have overblikket over de andre patienter, måle værdier, få taget de samtaler, der skulle tages osv.

Og så er det kendetegnende for min afdeling, at folk kom ind i personalestuen i morges med smil om læben, latter i kroppen og alle ønskede hinanden en god morgen. Vi fik også snakket om, hvor trætte vi var i går, nogen havde ikke sovet særligt godt, fordi de tænkte på, hvordan dagen i dag mon skulle gå. Men ingen stønnen eller sukken over hvor hårdt det var at skulle på arbejde.

Hjemme fik jeg tid til at snakke med landmanden, vi har nærmest ikke talt sammen i 48 timer. Han var til jagtmøde fredag aften, af sted til hundestævne hele dagen i går, kom først hjem efter midnat og i dag har han været til jagtfeltskydning. Han havde brygget te, da han kom hjem og jeg havde købt kage, så vi nød solen i skyggen af parasollen. Og bagefter fik jeg en powernap på solsengen i skyggen af rododendronbuskene, mens fuglene sang for mig. Om lidt vil jeg bage gode madpandekager, lave kyllingemix til fyld, hælde et glas vin op og nyde, at selv om jeg har inddraget fire timer af min fridag i morgen til at få startet på beskrivelse af studieplanen for de studerende efter den nye uddannnelse (skulle have været færdig i sidste uge), så foregår det herhjemme. I ro og mag. Det glæder jeg mig til. God søndag aften til dig.

P1050580

lørdag, juni 17, 2017

Det må gerne stoppe nu

eller også skal vi have en større afdeling og mere personale, for det her tærer på krop og sjæl. I meget lang tid har vi kørt med overbelægning, mine kolleger knokler, de tager ekstravagter, men det kan man ikke blive ved med. I dag havde en af aftenvagterne fra i går sagt ja til at komme ekstra ind i dagvagten, og alligevel knoklede vi en vis legemsdel ud af bukserne. Frokost var noget, som for de flestes vedkommende blev indtaget, efter man var taget hjem. Jeg var trombolysesygeplejerske og vi blev kaldt to gange. Hver gang gik der mindst en time, før vi var tilbage i afdelingen. To personer var dermed væk fra en afdeling, hvor der var brug for alle, inklusive os.

Patienterne er dårlige, og når de er klar til overflytning til genoptræningsstederne, ja så er der fyldt op der, fordi der har vi jo allerede sendt mennesker, der er hårdt ramt. Og en blodprop eller blødning i hjernen er ikke noget, man lige kommer over, hvis den har lavet stor skade i hjernen, så det tager tid med genoptræning.

Landmanden er af sted med Ayla til et heldagsstævne sammen med de andre hvalpe fra kuldet. Så jeg havde besluttet mig for at blive på afdelingen og få styr på alle de papirer, der truer med at hoppe ud af mit kontorskab. Og som gør, at jeg har svært ved at finde ting, jeg ved, at jeg har. Noget fik jeg gjort, jeg havde strategisk skiftet til civiltøj efter arbejde og sat mig ud i det rum, hvor mit skab står. Men jeg overtog også tjansen med at finde en ekstra dagvagt til i morgen, min kollega i aftenvagten havde travlt nok med at få gået stuegang sammen med vores overlæge. Så jeg ringede i øst og vest, både til mine kolleger og til vikarlisten for sygehuset. Det lykkedes først, da jeg involverede min leder, hun havde nogle navne, som ikke stod på vores vikarliste. Så nu blev hun forstyrret midt i børnefødselsdag. men det skal hun, når vi beslutter os for at bruge penge på ekstra vagter udefra. For sygehuset skal spare penge, så vi skal argumentere for behovet for ekstra hjælp. Det har vi nu ikke så svært ved med den belægningsprocent, vi har.

Nu har jeg spist sund aftensmad, nydt jordbær som dessert og spist en hel pose lakridskonfekt. Jeg er vel inkarneret belønningsspiser. I morgen kender vi en del af patienterne, så kan vi hurtigere få læst, hvad der er sket det sidste døgn og komme i gang med morgenarbejdet. I dag strakte morgenarbejdet (hjælpe patienter med personlig hygiejne) sig til klokken 15. Vi gjorde hvad vi kunne, men vi kan kun være hos en patient  ad gangen, og de skal også have målt blodtryk, temperatur og puls, de skal neurologisk vurderes, de skal have medicin, de skal have morgenmad, frokost og mellemmåltider. Vi var tre til 13 patienter, hvoraf de alle havde brug for hjælp enten i form af fysisk hjælp, mundtlig guiding, guiding ved hjælp af vores hænder (her er det følesansen de guides af) eller psykisk støtte. Det sidste havde pårørende også brug for eller information om, hvad der var sket og hvordan det var gået i nat og i dag.

Hvad nåede jeg:

  • Måle værdier og neurologisk vurdere 4 patienter før morgenmad
  • Hjælpe en patient med at blive vasket ved håndvask.
  • Bede de patienter, der kunne, selv hente morgenmad.
  • Måle værdier og neurologisk vurdere en patient, der havde fået studiemedicin, på det nøjagtige tidspunkt 4 gange i løbet af vagten (den ene gang måtte en anden tage over, jeg var til trombolyse)
  • Give seks patienter morgenmad, alle kom ud af sengen og blev sat ved et bord. (her måtte jeg overlade det til kollegerne at få dem tilbage i seng, da jeg løb til trombolyse)
  • Stod med en dårlig patient, som ikke havde en blodprop eller blødning i hjernen, heller ikke andre grimme ting som tumor, men alligevel blev dårligere. Det tænker jeg stadigvæk på, hvad patienten mon fejlede, men patienten kom til en anden afdeling end vores.
  • Tilbage igen nåede jeg en halv kop te og et halvt rundstykke, som en sød kollega havde taget med (ja hun havde altså taget flere med end blot mit halve stykke)
  • Herefter sengebadede jeg en patient alene, jeg fik lavet grundig mundhygiejne og lejret patienten godt bagefter og talt med familien.
  • Så udførte jeg nedre hygiejne hos en patient, der havde haft et uheld. Måtte give videre, at patienten manglede at få vasket hoved, skiftet trøje og få børstet tænder, da jeg igen blev kaldt til trombolyse.
  • Det her var en mere regelret apopleksipatient, men som ikke kunne få trombolyse, fordi det var for farligt af flere grunde. Patienten kom med os tilbage og jeg lavede en screening for synkebesvær og fik givet patienten mad.
  • Så var det tilbage til målinger og min patient fra tidligere fik nu langt om længe rent tøj på og fik børstet tænder.
  • Jeg ordnede et fjernsyn (eller det vil sige, det gjorde en anden patients pårørende) mens jeg fik ordnet høretelefonerne, så en patient kunne se fjernsyn. Jeg fik givet eftermiddagskaffe til tre patenter.
  • Så fik jeg arrangeret transport og hældt medicin op, så en patient kunne komme hjem på orlov.
  • Nå ja, så fik jeg også vejet en patient og spurgt vedkommende og fire andre om kost, vægt, rygning, alkohol og motion, så vi levede op til de krav, der er om, at det skal ske inden for de to første døgn.
  • Og da klokken var lidt over tre, gik jeg ud på det lille kontor og fik dokumenteret det hele. Så ryddede jeg op, mens jeg drak te, spiste chokolade, sunde romkugler og myslibarer. Klokken halv syv kørte jeg hjem, så var den dag gået.

God aften til dig og sov godt, det tror jeg, at jeg gør.

Dem på instagram har set min kreative løsning forleden dag. Min nakke og skulder gjorde ondt, når jeg kiggede nedad på min bærbar og alle stationære computere var taget, så det her blev løsningen.

DSC_4078

fredag, juni 16, 2017

Lidt som ferie – næsten

Medarbejderen er på kursus i denne uge og kombineret med, at det hårde arbejde i forårarbejdet er færdig, føles det næsten som ferie. Der er kun os to på gården (og Ayla selvfølgelig) i dag, jeg har fridag før weekendens arbejde. Jeg vil ikke sige, at jeg er over det hårde arbejde. Der er meget, der skal nås, inden jeg går fra til ferie. Og ind imellem føler jeg, at jeg har kastet boldene så højt op i luften, at jeg har svært ved at overskue, hvor de er, og hvordan jeg får dem grebet igen.

P1050569

Når jeg kører hjem fra arbejde, havner jeg i trafikkø, det tager mig mindst en halv time at komme fra sygehuset og hen til og op på Limfjordsbroen. Så den samlede transportid hjem kan godt løbe op i en time. Til sammenligning er den halve time den tid, det tager på en stille weekendmorgen at komme på arbejde. Jeg bliver træt, men hvad værre er, jeg bliver også søvning i denne kø. Så midlet er at jeg ringer til nogen, som regel først til landmanden (og bare rolig jeg har håndfri mobilopsætning i bilen) og som regel er han altid i gang med noget, arbejdsdagen er ikke slut, så stemmen og tonefaldet indikerer klart, sig hvad du vil og lad mig komme videre. Derefter er det min ældste lillesøster, og tager hun telefonen, snakker vi os igennem køen og næsten hele vejen hjem. Så er tågen i min hjerne lettet.

P1050568

Forleden dag ringedede jeg til landmanden og bare toneanfaldet, da han svarede, indikerede tydeligt, at han havde travlt, at der var noget, der var opmærksomhedskrævende og at det var vigtigere end at tale med sin hustru. Senere talte jeg med ham igen, fordi køen var ekstraordinær langsom, jeg havde haft overarbejde, jeg skulle handle ind og jeg var usikker på, hvornår han skulle til hundetræning. Da var han mere afslappet, og følgende samtale udspandt sig ( dette er ikke korrekt gengivet, det er helt og holdent en partisk hukommelsesforvreden gengivelse):

Lene: hvad var det egentlig du havde så travlt med

Landmanden: vi er ved at lave fasanvoliere

Lene: nåh så det er ren fritidsarbejde, du er i gang med. Så kunne du godt have brugt lidt tid på at tale med mig, det er jo ikke arbejde! (indsæt  selv snerpet fornærmet ansigt)

Herefter kom en lang udredning om hvorfor og hvad der var svært osv. Siden har jeg dog fået bedre forbindelse i mine mobilsamtaler. Det skal siges, at den anden vej rundt tages det som en selvfølge, at sygeplejersken, som er god til at lytte, rent faktisk lytter og stiller indlevende spørgsmål til hundetræning, jagtglæde, fasankyllingers vækst osv.Og den indlevelse har hun erkendt, at hun skal gå til sin søster eller sin datter for at få i telefonen på vej hjem fra arbejde.

P1050551

Hønsene skal på ferie i dag, de har nemlig fået feriegæster. I starten tog feriegæsterne kun en del af hønsehuset, og hønsene mærkede ikke meget til dem, udover at et område var skærmet af. Nu er gæsterne vokset så meget, at de ikke kan være i det lille aflukke, så de får hele hønsehuset, og så tager hønsene på ferie. Gårdene rummer forskellige rum og et af de ubenyttede bliver nu til feriehus. Om en måned er fansankyllingerne store nok til, at de kan komme ud i den danske sommer i en voliere. Landmanden har inviteret to jagtkammerater til at være sammen med ham om at gøre vores marker, skov og sø til et godt sted at være for dyr og fugle. I forvejen har vi gode læbælter med vinterfodring, vi har en skov, der kan give læ og mellem skoven og søen er der nu sået en eng med alskens planter til gavn for fuglelivet. Det er også her, kartofler og roer ligger om vinteren til dyrene. Ved søen og på den lille ø holder ænderne til, og nu kommer der så også flere fasaner ud i det skønne område.

P1050553

Det er en fornøjelse i det daglige at se det mangfoldige dyreliv, og det giver også en god jagt. Landmanden har altid haft den holdning, at jagterne ikke skal være mange. På denne gård er det at gå på jagt også at være midt i den skønne natur og nyde dyrelivet. Og med de nye tiltag glæder de tre mænd sig til nogle gode jagter sammen på gården. Jeg glæder mig over det sammenhold de har og den glæde, de har ved at være sammen.

P1050573

Og min fridag er nødt til at skulle udnyttes maksimalt, hvis noget af det, jeg drømmer om, nemlig en ferie med tid til bare at slappe af, skal blive til virkelighed. God fredag til dig.

tirsdag, juni 13, 2017

Vandretur

Ayla er blevet efterladt herhjemme, landmanden skulle slå græs på den anden gård, og der kunne hun ikke være med. Det passer ikke den lille dame, så jeg har haft en hylekoncert, men nu er hun faldet til ro. Så mens jeg venter på, at landmanden kommer hjem og jeg kan komme ud og gå, kan jeg passende skrive et indlæg om min vandretur med min mellemste og ældste lillesøstre i søndags.

DSC_4076

Vejret var absolut ikke det bedste, regnen silede ned, da jeg kørte hjemmefra. Der blev ophold i regnvejret, mens vi nød brunch uden for sommerhuset. Det sommerhus, hvor jeg har siddet så mange gange og spist morgenmad på den overdækkede terrasse foran huset. Mine forældre købte grunden, det år min mellemste lillesøster blev født, da var jeg ni år gammel. Året efter blev sommerhuset, som min far selv havde bygget, sat op. Inden min mor døde, blev hendes ønske opfyldt, og sommerhuset blev solgt til en af os. Det blev min ældste lillesøster, der købte det, og hun og hendes mand har været gode til på den ene side at bevare det særlige familiekendetegn og på den anden side gøre det til deres sommerhus. Snakken gik livligt, og vi nåede også at hilse på mine forældres gode veninde, som nu er den eneste tilbage af de to par, der byggede sommerhuse lige i nærheden af hinanden, og hvis to børneflokke legede godt sammen hele sommeren.

DSC_4069

Så gik turen og samtidig med det begyndte regnen, men vi kunne ikke stoppes. Snakken gik livligt, mens vores løbesko langsomt blev til soppesko, undtagen den kloge af os, der havde taget sine vandrestøvler på. Mine nye vandrestøvler var ikke gået til, det var min undskyldning, og en anden havde glemt, at det måske havde været en god ide. Vi gik først langs stranden hen til Knud Strand, hvor den gamle cafe og ishus desværre var blevet rakt ned.  Så kom vi hen til begyndelsen på stien rundt om Spøttrup sø. Ingen af os havde gået den tur, faktisk eksisterede søen slet ikke, da vi var børn. Den blev først reetableret to år, før min mor blev syg af kræft for første gang. Vores mor havde talt meget om den og vores forældre havde også gået noget af turen. I dag tog vi hele turen rundt om søen, hvilket også betød, at vi kom forbi Spøttrup Borg. Den var heller ikke restaureret og levendegjort, dengang vi var børn. Men vores børn har gode minder med morforældrene, det var altid et must, når de var på ferie.

DSC_4074

P1050560

DSC_4075P1050563

Heldigvis holdt regnen op, da vi var halvvejs, og ingen fik vabler af de våde sko, så vi nød en god eftermiddagste med hjemmebagte boller og kage hjemme i sommerhuset, før vi sidst på eftermiddagen satte kursen mod Himmerland, Vestjylland og Nordjylland. Næste gang skal vi på vandretur hos mig, det glæder jeg mig til. Og skulle du komme forbi Spøttrup borg og sø, så er det en tur værd.

P1050565

lørdag, juni 10, 2017

Sker der for lidt eller for meget?

Jeg føler selv, at jeg er nede på det laveste antal indlæg om ugen, og jeg undrer mig faktisk over årsagen dertil. Er det fordi alt er fortalt om landmandslivet og sygeplejelivet? Er det fordi jeg nu mere er “kontornusser” end “rigtig” sygeplejerske? Er det fordi livet styrter af sted, og jeg mere og mere forsumper foran den lille firkantede ipadskærm, når jeg er hjemme, fordi der finder jeg ro? Jeg tager langt færre billeder nu end før. Er motiverne allerede brugt op? Er jeg blevet en sat, gammel kone, som ikke kan finde nyt at skrive om eller fotografere, eller mangler jeg bare en vinkel på mit hverdagsliv, som jeg ikke har fundet?

Jeg har kastet mig ud i bryllupskagebagning, første forsøg var ikke just en succes. Bundene var bastante og klæge, så bastante, at landmanden fik ondt i maven af blot et stykke kage. Moussene fungerede egentlig fine, men der var nok lidt for rigeligt af det. Nå, jeg må forsøge igen, før jeg kaster håndklædet i ringen. Man kan jo altid betale sig fra det, jeg synes bare, det kunne være skægt at prøve selv. Også fordi jeg hele tiden får at vide, at jeg skal lave andet end sygepleje i min fritid, og det her, syntes jeg, kunne være en sjov og udfordrende opgave.

I dag nåede jeg to timer ude i solen ved Garnudsalg. Mange kvinder havde brugt hele dagen på at hygge sig, købe garn, strikke, snakke og købe garn igen. World wide knit in public day= WWKIP. Og som der dog blev strikket. Jeg har nærmest ikke rørt strikkepindene i lang tid, så det var helt skønt at få dem frem. Kjolen, jeg har strikket på i meget lang tid? Øh, den kom ikke frem. Jeg aftalte med en af de andre, som også deltager i strikkecafeerne, at jeg har den på til første strikkecafe i efteråret. Så må jeg finde modet til at få det sidste lavet. Jeg mangler kun halskanten og kanten forneden plus montering, det må da kunne lade sig gøre inden august/september.

DSC_4065

I morgen må landmand og Ayla passe på gården, jeg skal nemlig være sammen med mine to jyske søstre. Vi skal mødes i det sommerhus, som min ældste lillesøster har overtaget efter vores forældre. Og så skal vi vandre 6-8 km afhængig af vejret, jeg glæder mig. Jeg har jo én gang i denne uge erfaret, at regn er ingen  hindring for en god oplevelse, og i morgen vil jeg have min seje sygeplejersketrøje på.

DSC_4063

torsdag, juni 08, 2017

En våd omgang

Sammen med seks kolleger (alle mindst 25 år yngre end mig) havde jeg tilmeldt mig Alt for Damernes kvindeløb. Jeg løb dog ikke, men var på walk holdet (sjovt som at man skal kalde det walk eller powerwalk, for ellers lyder det ikke så aktiv). Vi var tre kolleger, der gik, resten løb. Det blev en våd omgang, det regnede det meste af tiden. Turen gik fra Nørresundby, hvor man har fået anlagt et dejligt område med stier og muligheder for at slappe af/lege/spille på store græsgrønne områder ud mod fjorden. Walkerne tog turen over den nye bro, der er bygget på siden af jernbanebroen, hvor man kan gå eller cykle over fjorden. Broen rystede godt under de mange damer, der gik til. Vi tog turen hen forbi Utzon center og så gik vi ellers samme tur tilbage over broen.


Vi fik nu trods regnvejr snakket vældigt under turen og samtidig havde vi også et godt tempo.



Tilbage på pladsen kunne vi konstatere, at trods regn og indimellem nedsat tempo pga. mange mennesker, så havde vi gået de fem kilometer på 49 minutter. Vi var mange, der havde bestilt sandwich fra Lagkagehuset, og heldigvis kom der ophold i regnvejret, så vi gik ud på en lille ø, hvor der stod bænke og borde og spiste vores mad, mens vi småfrøs. Men selskabet opvejede dette. Pladsen blev forholdsvis hurtigt tømt, og de forskellige udstillere/sponsorer havde nok mange under deres tag, men de fleste var der vist kun for at være i tørvejr.


Hjemme var det godt at smide de våde strømper og sko, og jeg puttede mig godt under et varmt tæppe med masser af te. T-shirten, som var en speciel udgave til alle de deltagende sygeplejersker, fordi vi jo i samlet flok sidste år fik Alt for Damernes kvindepris, er jeg rigtig glad for. Den vil jeg bære med stolthed.


I gaveposen var blandt andet et rugbrød, og det fik mig til at tænke på alt det, som jeg er mere opmærksom på, efter jeg er begyndt at deltage i diætistens undervisning om kost og kolesterol til mennesker med apopleksi. Jeg går nu efter at finde rugbrød, der har både nøglehulsmærket og fuldkornsmærket. Nøglehulsmærket siger noget om, at produktet inden for sin kategori* lever op til kravene om mindre salt, fedt, sukker og flere fibre. Fuldkornslogoet siger noget om, at mindst 50 % af melet skal være fuldkornsmel. Så hvor jeg kan, vælger jeg altid produkter med begge mærker. I det her tilfælde har brødet til venstre, som var gaven, kostfibre på mindst 6 % af 100 g. Det har rugbrødet til højre også (det har så faktisk 8,5 % kostfibre), men det siger også, at mindst 50% af melet er fuldkornsmel, altså mel, hvor man har brugt alle bestanddelene i kornet.

 * Indenfor sin kategori vil sige, at hvis jeg skal købe en vaffelblanding og vælger et nøglehulsmærket produkt, så har jeg en garanti for at det lever op til de krav, nøglehulsmærket har stillet. Det er ikke det samme, som at man så bare kan spise løs, der er stadig mange kalorier i dette. Men i forhold til andre produkter af samme karakter har det mindre sukker, salt, og fedtindhold og flere kostfibre. På den måde er jeg fri for at skulle forholde mig til varedeklarationer.  Hvis man nu køber udenlandske produkter, så er de ikke med i disse to mærker, men så kan man tage et nøglehulsmærket produkt og det, man gerne vil have og sammenligne varedeklarationen. Eller kan man kan få sig en lommeindkøbsguide fra hjerteforeningen. Den kan også hjælpe en til at foretage det sundeste valg ud fra sukker, salt, fedt og kostfibre.
Med til historien hører, er mange rugbrødstyper slet ikke er så grove, som vi tror, Der er sågar nogle af produkterne, der er farvet med sirup, så de ser ud til at være grovere end de er. Så hvad der er myte eller fakta, kan du læse mere om her.
Nu er mit hus gjort rent, mens jeg har skrevet indlæg og drukket te. Nu må jeg vist hellere i gang og få udnyttet hverdagsfridagen mest muligt. Ha en god torsdag.

mandag, juni 05, 2017

48 timer

Da jeg stod på afdelingen i morges, troede jeg, at jeg skulle se den tre gange otte timer de næste 48 timer. En dagvagt i dag som trombolysesygeplejerske, en dagvagt i morgen som kursusleder og så en nattevagt i morgen aften/nat som trombolysesygeplejerske til at slutte de 48 timer af med. Vi har massiv overbelægning, vi har patienter, der har brug for fast vagt og vikarbureauet har haft svært ved at hjælpe os, så i torsdags tog jeg en hurtig beslutning, flyttede en nattevagt fra denne uge til sidste uge, og så måtte jeg selv tage den vagt.

Nu har min leder fundet en anden løsning, så jeg ikke skal i nattevagt, det betyder, at jeg kan tage til et vigtigt møde onsdag på min fridag som planlagt. Det betyder også, at min fys ikke skal give massage på en formentligt sovende sygeplejerske netop kommet hjem fra nattevagt onsdag morgen. Således er alt godt, jeg havde mine betænkeligheder ved de 48 timer, også fordi min hjernen selvfølgelig besluttede sig til, at der ikke skulle soves mere efter klokken to i nat.

Dagen i dag blev også en travl dag, min kollega og jeg var af sted det meste af dagen til trombolyse. En patient fik trombolyse, andre havde skader efter blodpropper i hjernen, men kunne ikke få trombolyse af forskellige årsager. Det kunne f.eks være, hvis de var i stærk blodfortyndende behandling eller havde haft flere blodpropper inden for den sidste tid, eller måske har gennemgået en operation for nylig. Alle tre eksempler ville betyde, at patienten var i stor risiko for at få en hjerneblødning/eller massiv blødning fra operationsstedet. Det er jo stærkt blodfortyndende behandling, og store studier har vist i hvilke tidsrum og hvilke patientkategorier, der har meget nedsat risiko for at få denne bivirkning, og det er så indenfor det tidsrum og for de patientkategorier, at behandlingen tilbydes. Kan man se blodproppen på skanningen, kan man overveje at fjerne den ved hjælp af trombektomi. Det var så heller ikke et tilbud, der kunne bruges i dag.

Når der i forvejen er mange patienter på afdelingen, betyder det, at når der forsvinder to sygeplejersker det meste af vagten, at de andre kolleger må løbe ekstra stærkt. Det havde passet bedre, hvis vi havde nået at hjælpe patienterne på afdelingen med at få morgenmad og blive vasket. Sådan gik det ikke.

Undervisningsmaterialet til i morgen er gennemgået, jeg skal være afløser på tre af oplæggene for en kollega. Og nu er jeg klar til forhåbentlig en god nats søvn.

Alting kommer igen, så nu er “cowboykaktus” moderne igen. Vores røg ud for mange år siden, da den begyndte at krybe hen langs loftet. Mon bregner og stuebirk også er inde i varmen igen?

God aften til dig.

DSC_4039

søndag, juni 04, 2017

En tid til stilhed og eftertænksomhed

Når man som jeg er flittig bruger af blogmediet, instagram (knap så meget), serieudbuddet og blade/bøger, så kan jeg nemt miste tiden til bare at være eftertænksom og lyttende i nuet. De to gange, jeg har været på kristen retræte med tre dage i stilhed, har givet denne tid. Her har jeg ikke haft kameraet med mig og hele tiden have fokus på det gode motiv, her har jeg heller ikke været online, min mobil den gang var netop en mobiltelefon og ikke en mobil computer. Gad vide om jeg i dag ville kunne lade online-aspektet ligge? Det tror jeg nu faktisk godt, jeg kunne.

P1050524

I dag havde jeg lyst til at gå ind i det eftertænksomme rum, som gudtjenesten tilbyder. Jeg var tidligt nok oppe til at kunne nå både den langsomme morgenmad sammen med landmanden og så gøre mig pæn (vaske hår), men så satte jeg mig ud under vores nyindkøbte parasol med en kop te og et blad og nød fuglesangen, regndråbernes dryppen og den friske luft. Og jeg havde ikke lyst til at skynde mig.

P1050545

P1050541

Jeg brugte mobilen til at finde ud af, at der var højmesse på P1, så da regnen tog til, satte jeg mig i køkkenet med kig ud på haven og lyttede til højmessen. Salmebogen lå på bordet, så jeg kunne synge med på salmerne. Det meste af tiden stod jeg dog foran vinduet og fokuserede på fugletræet med al dens liv. Fuldstændig som jeg på retræterne brugte det store vindue ud mod skoven i andagsrummet til at fokusere mit øje, så hjernemylderet lægger sig og jeg kunne lytte til det sagte ord. Blev mit hjernemylder for påtrængende, lukkede jeg øjnene og kunne dermed lytte til præstens ord.

P1050532P1050535P1050536

Landmanden grinte lidt af mig, da han kom ind i køkkenet på et tidspunkt og spurgte, hvad jeg dog lavede. Men han opfattede hurtigt, hvad det handlede om, og lod køkkenet igen forvandle sig til andagtsrum for mig. Mens mange folk i Maribo var til nadver og orgelet spillede, tog jeg mit kamera og fokuserede på en daglig gæst ved vores fugletræ. Vær velkommen kunne jeg sige, og den og de andre fugle gjorde mig fortrøstningsfuld på livets vegne. Der sker masser af ting i livet/verdenen, som kan tage modet fra os, men jeg holder fast i præstens ord, at det gennemgående tema i det Nye Testamente er “frygt ikke, for jeg er med jer alle dage”. Det er ikke det samme som, at der ikke sker frygtelige ting, men det er det samme for mig, som når mennesker støtter mig i svære tider og når jeg føler mig elsket, selv når jeg kvajer mig eller fejler eller det går galt for mig. For mig er troen på, at uanset hvad jeg gør, så vil Gud aldrig vende ryggen til mig, og jeg vil altid være elsket, en grundlæggende tone i mit liv. Og det gør mig godt at minde mig selv om dette i en eftertænksom stund i køkkenet.

P1050543

P1050537

Glædelig pinse til dig.

lørdag, juni 03, 2017

Ud i det blå eller ud af det blå

To forskellige betydninger og begge kommer i spil i dette indlæg. Det er weekend, det er pinseweekend, min pinsemandag er besat med arbejde, men jeg har to fridage foran mig, som skal nydes. I dag er det havedag, jeg trænger til at få luftet hjernen, slå sygepleje og alle mulige projekter ud af hovedet. Dagen er dog startet langsomt, vasketøj er hængt op på terrassen, vasketøj er sat over, postkassen er tømt, alt sammen med en trofast følgesvend ved navn Ayla. Morgenmaden er spist, mens jeg læst det sidste nye Alt for Damerne. Jeg har grinet sammen med fire gæve kvinder, som talte om alder, livsmod, sex og sygdom. Men jeg har også ud af det blå pludselig mistet humøret, blot ved at læse en anden artikel om at blive afvist. Jeg tror, følelsen ligger dybt i de fleste af os, der har prøvet afvisningens sviende lussing, så der skal ikke meget til at trigge den følelse. Jeg giver den kamp til stregen, vælger at rejse mig og gå hen til computeren for at skrive et indlæg. Følelsen skal væk, og det er det gode ved min alder, jeg kender mig selv godt nok til vide, at det sker.

Sidste weekend var også havedag om lørdagen, mens søndagen blev med en tur ud i det blå.

P1050494

Motorcyklen kom frem, der manglede benzin, så for en gangs skyld kørte vi på grusvej for at komme ad den korteste vej til nærmeste benzintank. Vores motorcykel er ikke beregnet til grusveje, det er den for tung til, men det gik.

P1050495

Turen gik til Skagen for at spise frokost på havnen. Det er blevet en tradition de sidste par år, og mens jeg sad der på bagsædet, undrede jeg mig over, hvorfor vi aldrig gjorde det, da børnene var hjemmeboende. Vi kunne da godt være hoppet ind i bilen og så køre en søndagstur ud i det blå, det gjorde vi bare ikke. Vi gjorde holdt ved Tversted og nød en is ved det blå ishus ved stranden. En lækker isvaffel med is, softice og guf, og selv om deres guf nu ikke må være hjemmelavet, så smagte det altså bedre end det jeg før har smagt.

P1050502P1050503

Motorcyklen blev parkeret det vanlige sted i Skagen, og så tog vi en tur rundt på havnen, for isen lå stadig for tungt i maven, til at jeg var klar til frokost.

P1050506P1050508

Fiskekuttere er blevet noget større i deres udformning, man kan vist nærmest ikke kalde dem kuttere mere. Da frokosten var spist, hoppede vi op på motorcyklen og kørte efter næsen. Det første stykke kan man kun komme en vej, og det er sydpå, men derefter tog vi alle mulige små veje, så længe de bare havde retning syd-sydvest-vest, og vi kom også hjem.

P1050511P1050514P1050516

Vi kom faktisk også på veje, vi aldrig havde kørt før, selv om vi som sagt har prøvet at variere vores ture op til Skagen. Jeg elsker disse små ture, jeg er også vild med vores motorcykelferier til bjergrige områder, faktisk er det nok mest mig, der efterspørger dem. Landmanden kunne sagtens godt holde ferie herhjemme. Og i år blev han overrasket, for vi havde planlagt ferie i udlandet og så i søndags fortalte jeg ham, at jeg havde brug for ferie herhjemme.

P1050518P1050519P1050520P1050523P1050521

Jeg har brug for tid til at være i nuet, ikke at flytte mig hver dag, ikke at opleve nyt hver dag. Det skyldes to ting, dels at det sidste halve år har været meget hektisk for mig arbejdsmæssigt, dels at vores datter og svigersøn har besluttet, at de vil giftes, og jeg vil have tid til at nyde tiden med de forberedelser, vi gerne vil hjælpe med .

P1050522

Lørdagens planer ligger foran mig, jeg vil nyde det gode vejr og en konkret og synlig opgave, som jeg til aften kan se på og vurdere, om jeg har udført den tilfredsstillende. God lørdag til dig.