lørdag, maj 20, 2017

Mobilen får lov at tale

 

om denne uge.

Mandag: hvor en af oplægsholderne sagde, at man var lige så, hvis ikke mere, kreative og innovative i den offentlige sektor.

DSC_3959

DSC_3958

Mandag, hvor jeg i pausen nåede en lille tur ud i Kildeparken og endda fandt de syngende træer, men glemte at få dem til at synge.

DSC_3960

DSC_3962DSC_3961

Tirsdag og onsdag var projektdage, som blev godt brugte, og vi nåede faktisk meget. Onsdag var også dagen, hvor jeg deltog som vanligt hver måned i projektet sygeplejerskedeltagelse i kostundervisning. Det gav mulighed for en halv times gåtur omkring sygehuset efter den normale arbejdsdag, inden undervisningen startede klokken 17. Og gåturen sluttede af med en is på bænken udenfor sygehuset.

DSC_3968DSC_3969

DSC_3970

Torsdag og fredag var skønne sommerfridage, som jeg tilbragte indenfor med et årsregnskab, som jeg desværre ikke er færdig med endnu. Så jeg skal lige finde kræfter til de sidste timer i dag eller i morgen aften.

DSC_3972DSC_3979

Nu er det lørdag, arbejdsdag, og jeg skal love for, at jeg har fået pudset min hukommelse af i forhold til trombolysekald, fire kald og de tre kom oveni hinanden, så der var nok at holde styr på. Aftensmaden bliver føtex’ flødekartofler og mørbrad, som blot skal sættes i ovnen, og en af deres salater dertil. Landmanden og medarbejder sætter kartofler på den sidste mark. Så kan landmanden forhåbentlig komme ned på lidt kortere arbejdsdage.

Og min kommende uge begynder med to kursusdage i den nye sygeplejerskeuddannelse og nye begreber knyttet dertil. Derefter et nationalt møde om nye tiltag indenfor sundhedssektoren. Fri Kristi Himmelfartsdag, ansvarshavende sygeplejerske om fredagen og så friweekend. Den ser jeg frem til. Og så fortsætter trummerummen: flere kurser, flere møder, flere kurser for personalet, som jeg er kursusleder på, projektdage, en studieplan mere for den nye uddannelse, som skal være færdig i juni (jeg tør slet ikke kigge på deadline, for jeg er overhovedet ikke startet endnu). Nå, det var det der med “at spise elefanten i små bidder”, jeg skulle huske på. Så jeg vil sætte mig ud på terrassen med min aftensmad. når landmændene er spist af, og nyde fuglesangen og den friske luft. Ha en god lørdag aften.

torsdag, maj 18, 2017

Dagens højdepunkt

Cafeaftale med studieveninden har jeg set frem til. Selvom jeg øver mig i at være i nuet og "spise elefanten i små bidder",  så er min hjerne fyldt op og driller mig.

Så er det skønt med en tur til Aalborg og når jeg så kommer lidt for tidligt, var det oplagt med en rask gåtur gennem Karolinelund.

Den gamle tivolipark er nu en oase for naboerne omkring. Den varme dag havde lokket mange ud. Der blev spillet, hygget,  sovet, spist og drukket.  Alle så afslappede ud, og jeg med. Smilet bredte sig i hele min krop. Og nu er jeg klar til et par timers snak over god mad. Ha en god aften



mandag, maj 15, 2017

Min mandag

6.00 Uret ringer en time senere end vanligt i dag, for jeg skal på kursus.

6.05 Ayla luftes, det er nødvendigt at gå med ud på gårdspladsen ellers er hun alt for hurtigt inde igen, og ikke færdig. Så jeg bruger tiden på at ånde den friske luft ind og nyde, at det er tørvejr og mildt i luften

6.10 Mens teen brygges, sender jeg lønindberetning ind for vores medarbejdere. Herefter smører jeg mad til landmanden (og Ayla) til en hel dag på traktoren. Medarbejderen får en madpakke til eftermiddagspausen.

6.30 Jeg blander min morgenmad og husker at drikke to glas vand og tage mine D-vitaminer og magnesium. I dag vælger jeg at læse den søndagsavis, jeg købte i går, i stedet for at surfe på nettet, mens jeg spiser.

6.45 Jeg går i bad, det er sjældent det sker om morgenen på en hverdag, da er det som regel etagevask.

7.20 Efter en tøjkrise, fordi jeg ingen strømper kunne finde, der matchede det tøj, jeg ville have på, satte jeg mig ned og lyttede til starten af et you tube indlæg om kristen meditation.Det fik vejrtrækningen ned i tempo og gav ro.

P1050465

7.30 Bilen svinger ud på vejen, og jeg sætter kursen mod Aalborg.

8.20 Lidt for tidlig på den går jeg ind i Aalborg Kultur og Kongrescenter, hvor der er temadag om tværprofessionel læring og praksis.

16.00 Masser af ting at tænke over, masser af mad, masser af små gode snakke med mine tre vejledere, som jeg er sparringspartner for. Jeg er træt, men jeg har lige et par ærinder i byen, som ikke kan udsættes.

16.35 En halv times gåtur og indkøbene er gjort, nu gælder det om at komme ud af Aalborg.

17.15 Tre kvarter tog det at komme gennem en lille del af byen, over broen og parkere foran Føtex i Nørresundby. Hold nu op hvor bliver jeg nemt et surt menneske, når biler i den højre vejbane alle skal flettes ind i min vejbane, og det betyder, at de kommer hurtigere frem.

P1050464

17.35 Kursen sættes vestpå, der er handlet ind, og jeg synger sammen med udvalgte musikere trætheden væk.

18.00 Bilen kører i garage. Ovnen tændes, pizzaen fra butikkens delikatesse lægges klar på pladen. Ayla kommer med mig ind, så hun kan få aftensmad.

19.00 Jeg har spist det samme til aftensmad som til morgenmad. Medarbejderen kommer snart ind, og landmanden har bedt om at få sin mad ud i traktoren. Kartoffellæggeren gik i stykker, det betød halvanden times pause, og da de lover regn, så vil han have den mark færdig i aften. Det bliver formentlig midnat, inden han holder fyraften. Jeg skal gennemgå regnskab med svigersønnen over telefonen på engelsk, mon ikke min hjerne bliver godt udfordret af det?

P1050463

22.00 Her skal jeg gerne sove tungt, men jeg kender mig selv. Jeg er ikke særlig god til at sove, når landmanden ikke er i huset. Så må jeg bruge sovemidlet: iPaden ind i sengen, finde en ligegyldig serie, skrue ned for lydniveauet og så falder jeg som regel i søvn til de sagte stemmer.

Håber din mandag har været god. God aften til dig.

P1050462

søndag, maj 14, 2017

Du har fået et sus fra din barndom

Sanglinjen fra Danser med Drenge poppede op i hovedet, da overskriften skulle findes. Den fortsætter med ”af at gøre det, der er forbudt” Og det var ikke det, der var på færde i går aftes. Jeg havde taget en hamburgerryg op af fryseren, forsøger at bruge de ting, jeg har i fryseren på de få dage, hvor jeg orker at lave mad. Alle de andre dage hopper jeg over, hvor gærdet er lavest med halvfabrikata eller retter, som delikatessen i en butik har lavet. Mens jeg overvejede menumulighederne med en hamburgerryg, poppede barndommens menu op, den blev tit lavet i juledagene eller nytårsaften, min ene søster har det stadig som nytårsdags aftensmad. Så sådan blev det, med kartoffelstiks varmet i ovnen og ananas fra dåse som pynt til hamburgerryggen, og det allerbedste, karrysovsen lavet med revet æble, løg, karry, fløde og suppen fra hamburgerryggen (der var altså også rigtige kartofler og grønne bønner til).

DSC_3949

Inden det blev tid til aftensmad for de to travle landmænd, nåede jeg ind til byen og fik købt en konfirmandgave til naboens datter. Ja ja de havde godt nok konfirmation dagen før, men tiden går altså alt for hurtigt, tænk at hun allerede skulle konfirmeres. Pitstop, hvor jeg fik skrevet kortet til gaven, blev holdt ved højmosen. Vejret i går artede sig bedre end lovet.

DSC_3938

Bagefter kombinerede jeg gaveaflevering med en gåtur. Åh, hvor gjorde det godt at få gået en tur. Det sker desværre alt for sjældent, jeg har hundredvis af undskyldninger.

DSC_3944

Gåturen blev udvidet, så jeg også fik afleveret madpakke til to landmænd og en hund, så de kunne fortsætte med at lægge kartofler.

DSC_3946

Søndagen er gået med noget og ingenting. Landmanden kører på duracel, så han bekæmper muldvarpe og slår græs. Jeg servicerer ham, arbejder ved computeren og indimellem er der vejr til terrassenydning for os begge samt Ayla.

DSC_3951

P1050459

Må resten af din søndag blive fyldt med muligheder for lige nøjagtig det, du trænger til. God søndag til dig.

lørdag, maj 13, 2017

Elastikkens spændstighed

er måske ikke den bedste lige nu, elastikken er lidt for udstrakt hele tiden. Så jeg kigger på ting, der ikke behøver at ske nu, jeg kigger på ting, andre kan overtage og jeg lægger planer for de ting, jeg skal have lavet; vel og mærke realistiske planer. Det gælder både arbejdsmæssigt og privat.

Jeg er god til at slappe af og ikke lave noget. Den sætning vil min familie (mine børn og mine søskende) grine af, men det er jeg, bare ikke når de er her, for så går der en eller anden mekanisme i gang, så jeg hele tiden skal sørge for, at alle har det godt. Men når jeg er alene efter arbejde, som jeg er langt de fleste dage lige for tiden, så slapper jeg af med; ja jeg må indrømme at jeg griner lidt af mig selv, men TVCharlie har programmer, som ikke er særlig sindsoprivende og dermed får mig til at slappe af. Så først så jeg Alan Titchmarsh’ haveprogrammer, nu er det Bjerglægen. Jeg griner forundret over en praktiserende læge, som både passer sin praksis, kører rundt i alperne på lægebesøg og samtidig lige håndterer at diagnosticere alle sine patienter på sygehuset med de mest specielle diagnoser, han kan sågar også operere. Sikke en alsidighed. Pyt, det er ren og skær afslapning og ser jeg ikke et afsnit, så går jeg ikke glip af noget.

Jeg har påtaget mig en opgave privat, som i den grad udfordrer mig, men jeg kaster ikke håndklædet i ringen, i stedet forsøger jeg at holde fast i, at det, der udfordrer min hjerne, er godt. Jeg skal blot ikke lade det gå ud over søvn og motion. Morgenen er startet langsomt; efter te var brygget og Ayla og landmand var gået ud, lagde jeg mig på sofaen, fandt you tube videoer med smagsprøver på Kristen Meditation frem og brugte tyve minutter på vejrtrækning og afslapning.

P1050454

Nu sidder jeg her med min morgenmad og blogskrivning, og jeg som aldrig hører musik som baggrundsbelægning, har nu fundet gregoriansk munkemusik frem. Det minder mig om mine to retræter hos Charlotte. Charlotte brugte ofte netop gregoriansk musik som underlægningsmusik til spisestunderne. For det var typisk der, det føltes sværest at være i stilheden sammen med fremmede mennesker, fordi man blev meget bevidst om lydene i forbindelse med spisning. Jeg længes efter at komme på en retræte i stilhed igen, det er livgivende, hårdt og skønt på samme tid.

P1050453

I hverdagen har stilheden trange kår, for selv om jeg f.eks i de her dage ikke taler særligt meget med nogen, så er jeg sjældent til stede i stilheden. Jeg er alene det meste af tiden fra syv morgen til ti aften, men jeg spiser, mens jeg skriver indlæg eller læser blogge, jeg ser serier, når jeg ikke arbejder ved computeren; jeg surfer på nettet, jeg laver mad, mens mine tanker drøner rundt med motorvejshastighed.

Det gør godt at starte dagen på denne måde, kan jeg mærke. Jeg er klar til endnu en arbejdsdag ved computeren. I dag skal den dog krydres med bevægelse, har jeg bestemt. Elastikken har brug for bevægelighed og afslapning. I tirsdags måtte jeg holde fri for at lavet regnskab færdig og komme til fys. Nu snupper jeg en hjemmearbejdsdag og får programmet og power points gjort færdig til vores årlige brush up dage for al personale.

P1050452

Alle kommer af sted, tre enslydende dage sikrer, at alle får opdateret deres viden på udvalgte områder. Alle hjælper med fra morgenstunden med at dosere medicin, give sondemad eller at hjælpe patienter med at blive vasket, og klokken halv ni går kursusdeltagerne så fra til 6½ times inspiration og undervisning. Det fungerer rigtig godt og har været en fast tradition, siden vi blev et selvstændigt sengeafsnit. Det giver plads til gode snakke og diskussioner om sygeplejen på vores afsnit. I og med alle kommer af sted, kan vi godt leve med, at de timer skal afspadseres på et senere tidspunkt, og dermed er vi færre på arbejde der.

P1050452

Og jeg lever også med, at 2017 så heller ikke blev året, hvor rododendronbuskene udenfor blev beskåret. Lige for tiden er det hvidt uden for mit stuevindue. Det tager lyset til stuen, men det ser flot ud. Må du få en lørdag med plads til vejrtrækning, lys, nærvær og samvær.

fredag, maj 12, 2017

Vi glemmer det begge to

Det er helligdag i dag, men på gården holdes der ikke fri, så vi tænker hele tiden på det som en normal hverdag.  Landmanden er gået ud for at gøre klar til kartoffellægning, og jeg nød morgenens glimt af sol´sammen med Ayla ude på gårdspladsen klokken halv seks. Jeg behøver ikke at tænke på at få hende motioneret sammen med luftning, hun er jo ude hele dagen og sammen med landmanden. På vej til arbejde møder jeg i byerne trætte* mennesker vandre med deres hunde i snor i håb om at få dem luftet, motioneret og givet dem kontakt nok til, at dagen alene hjemme i huset tilbringes sovende, indtil huset vågner op igen med familiens hjemkomst.

*det er muligt, de ikke er trætte, men de ser sådan ud. Udtrykket i øjnene er nærmest stirrende tomhed, men måske lader de bare op til arbejdsdagens krav ved at gå ind i sig selv, mens de går tur med hunden.

Ayla er begyndt at nyde de lange traktordage. I går ville hun for første gang ikke blive inde efter aftensmaden, da landmanden gik ud. Hun travede lystigt ved siden af ham ud til traktoren, og natteroderiet er over nu, vi kan alle sove natten igennem, uden at bryggersgulvet skal tørres over om morgenen. Men hun kan dog stadig finde på at protesttisse, når tingene ikke lige går efter hendes hoved.

Teen er brygget, jeg har en kontordag foran mig, det er helt fint for mig, jeg nyder monotonien i at krydstjekke tal og problemløse. Jeg nyder også, når jeg har fået lov til at være medlæser og vejleder på bachelorprojekter, hvor det ikke er tal, men systematikken i en undersøgelse og brugen af ord, som skal være akademiske og sammenhængende, jeg kigger på gennem “luppen”. I tirsdags blev min svigerdatter sygeplejerske, sygdom havde sørget for at trække det i langdrag, men nu kan hun med stolthed kalde sig sygeplejerske, og jeg er stolt over at få så skøn og dejlig en kvinde som sygeplejerskekollega. Stort tillykke herfra.

I tirsdags skulle jeg til dyrlæge med Ayla, som skulle vaccineres. Hun var vældig livlig og svær at styre, men vi kom da igennem undersøgelsen. Da vi var kommet ud, blev hun lige luftet og så skulle hun ind i transportburet bag i landmandens bil. Det var hun ikke helt bestemt på, så jeg havde nok at gøre med at løfte hende op og få hende ind, så jeg så ikke bagsmækken havde sænket sig lidt. AV.

Jeg ramte låsen med panden, og kombination af smerter, træthed, travlhed og masser af tanker om alt det jeg skulle nå, var lige ved at få mig til at græde der midt på parkeringspladsen. Det skete dog ikke, for pludselig dryppede det med blod og jeg kunne ikke fornemme, hvor meget der var sket. Ayla blev lukket ind i bilen og så skyndte jeg mig ind til dyrlægen. De blev helt bekymrede og fandt gazestykker frem samt vand og stol. Jeg fik stoppet blødningen, så dyrlægen kunne se noget, og så var det hun sagde: ja jeg er jo ikke læge, men hvis du var en hund, så ville jeg ikke gøre mere. Og det var en helt fin vurdering for mig, hun satte plaster på og jeg tog hjem med tøj og taske plettet med blod og en knaldende hovedpine. Det blev heldigvis aldrig værre, og nu har jeg bare en øm pande og et lille sår.

Morgenen er ny og frisk, det er tørvejr, hvilket jeg er sikker på, at mine kolleger med konfirmation i dag er taknemlige for. Det er jeg også, det gør livet lidt lettere for landmand, hund og landmandsfrue. Må du få en dejlig Store Bededag.

DSC_3933

tirsdag, maj 09, 2017

Pauser må der til

Regnskabskasketten er på, så der jongleres med kontonumre. Jeg er efterhånden ved at være garvet i det her, så det går som regel meget nemt. Når der opstår tvivl om, hvor et beløb skal konteres, har jeg heldigvis en livline i vores farmsekretær på landbocenteret (jo jo, indenfor landbruget er man også hoppet på anglisering af vores sprog). Min viden gør så også, at når jeg er færdig med vores eget regnskab, springer jeg på svigersønnens. Så det er storeregnskabsdag i dag.

DSC_3919

Det bryder nakke og arm sig ikke om, og heldigvis har jeg en aftale med min fys i dag. Jeg ved, hvad hun vil sige, tjek din holdning, Lene, skuldrene tilbage, skulderbladene skal “puttes i baglommen”, hovedet/nakken skal skydes tilbage, hagen skal nedad og indad, det er bare lettere sagt end gjort. Mange års vane med at have hoved og nakke fremskudt i forhold til rygsøjle samt runding af øverste del af ryggen er ikke så nem at afkode. Men jeg forsøger, det gør jeg, men når det samme mønster gør sig gældende, når jeg ser fjernsyn, når jeg blogger, når jeg arbejder hos patienterne, når jeg arbejder ved computer på arbejde, så synes jeg det er svært. Nærmest alt, jeg foretager mig, gør, at jeg belaster min arm og nakke. Så jeg snupper pauser* og forsøger at slappe af i en neutral stilling. Pyt, jeg er i øvrigt sund og rask, så det er småting i skavankafdelingen.

DSC_3922

Landmanden er nu begyndt med at lægge kartofler, så er der udsigt til mere rolige dage om et par uger. Ayla ligger og sover i bryggerset, det er hårdt at være landmandshund og samtidig begynde at træne. I går kom vi til at snakke om vores fem hunde, det er helt tydeligt at de tre hunde, vi har haft, hvor der ingen børn var på gården, har fået lov til at fylde mere. Perioden med hjemmeboende børn, som jo egentlig hos os var relativt kort i og med vi kun har to og at der kun er 16 måneder mellem dem, var en tid, hvor hundene havde det godt, men træning blev ikke prioriteret så højt som i dag og tiden før vores børn. Jeg glæder mig til at skulle følge makkerparret, når konkurrencer og træf bliver en del af vores fritid. Vi havde rigtig gode stunder sammen med Istvan, når vi tog på tur. Lige som vi har det, når vi er på motorcykelture. Det er vores små pauser fra det hektiske sygeplejerske og landmandsliv.

DSC_3923

Håber du får tid til at holde små pauser i dit hverdagsliv, rigtig god tirsdag til dig.

* og nej, jeg burde ikke bruge pausen på at blogge, men det er kedeligt at se lige ud i luften.

mandag, maj 08, 2017

I denne uge går det som det skal

Det sluttede mit horoskop med og før de ord stod der, at energien stadig ikke var på toppen. Nu tror jeg ikke på sådanne spådomme, men det er da meget rart at vide.

Landmand og medarbejder er i marken, den første pløjer, den anden harver. I morgen sættes de første kartofler, så er den nye kartoffelsæson startet. Vores elev ville gerne komme i lørdags og hjælpe med at pløje, det var dejligt, for så kunne landmanden få andre ting fra hånden. Eleven er egentlig færdig med praktikken og står foran eksamener. Ordningen er dog sådan, at han er ansat hos os, får løn af os, og så får vi en del refunderet, når han er på skole. Han har valgt at tage en kombineret landmandsuddannelse og studentereksamen, og vi har været rigtig glade for at have ham ansat hos os. Vi får også lov til at være med til at fejre ham, og har i den anledning fået den flotteste invitation, lavet af hans kreative mor. Både studenterhue og traktor er med som symbol på den kombinerede uddannelse.

DSC_3887

Jeg har stadig fri fra sygeplejen, og i dag står den på regnskab. Jeg har virkelig forsøgt at holde mig langt væk fra sygepleje, væk fra alle de ting, jeg sagtens kunne arbejde med herhjemme. Til gengæld har jeg været i haven, nydt terrassen og set fjernsyn. Et eller andet har jeg dog gjort galt, for jeg har en nakke, der er fuldstændig spændt op, så jeg har flere gange i dag snuppet en halv time i landmandens stresslessstol med varmepude. Så kunne jeg også blunde lidt, for nattens hjerne ville ikke lade mig sove. Ikke pga sygeplejefaglige emner, men fordi jeg kom til at spekulere på emner, jeg hjælper et kært menneske med.

I dag er det ikke terrassevejr, der blæser en kold vind, så jeg nyder solens ståler indenfor og udsigten til det japanske kirsebærtræ. Og som du måske kan ane, så får skvalderkål lov til at danne bunddække. Jeg håber at jeg enten får købt en buskrydder, jeg kan gå med, eller at en af landmændene får tid til at studse bunddækket. Bag gården står frugthaven og venter på, at jeg yder livreddende hjælp til bærbuskene, som ikke holder af skvalderkål og brændenælder. Jeg drømmer om at sætte højbede op, når bærsæsonen er over for i år, så vil jeg klippe buskene ned og plante dem i højbedene. På den måde tror jeg, at jeg nemmere kan holde styr på ukrudtet. Nu får vi at se, det drømte jeg også om sidste år, og der nåede jeg aldrig længere end til drømmen.

P1050451

Om lidt kommer landmanden og hans hund ind for at holde tepause, jeg må også videre med detektivarbejdet for at finde de sidste fakturaer. Jeg satser på, at horoskopet har ret, og at alt går, som det skal og måske energien endda kommer helt tilbage. God mandag til dig.

søndag, maj 07, 2017

Søndag morgen

Jeg faldt i søvn i sofaen i aftes efter LOOP, vågnede kortvarigt, da landmanden holdt fyraften ved titiden, og han satte sig med en kop te i den anden sofa. Ayla lå i hundekurven og sov. Ved midnatstid vågnede jeg igen, da lå Ayla og sov i sofaen ved landmandens fødder.


Hvis ikke du er mere konsekvent, så har vi hende snart i alle møbler, sagde jeg søvnigt og gik i seng.


Landmanden skulle tidligt af sted i dag til jagtfeltskydning. Jeg var frisk efter knap ni timers søvn, så jeg tog Ayla med på en morgengåtur. Solen skinnede herligt, luften var forårsfrisk og det var oplagt med morgenmad på terrassen.



Det er skønt at sidde her, Ayla løber frem og tilbage mellem bryggerset,  hvor al legetøjet ligger,  og terrassen.  Jeg går ind i køkkenet og henter en kop te og ser godt, at hundehvalpen pludselig spæner forbi udenfor. Gennem det andet vindue kan jeg se hvorfor. Jeg sagde det jo!


God søndag til dig.





lørdag, maj 06, 2017

Lørdagsnydning

Klokken er endnu ikke otte. Landmanden kørte ud i marken klokken halv seks, og selv om Ayla ikke gad komme med, så syntes hun heller ikke, det var sjovt at være alene i bryggerset. Og det lod hun vide i høje toner. Jeg faldt dog i søvn igen og vågnede først en time senere. Ayla havde ikke protesttisset i bryggerset, i stedet for havde hun væltet snavsetøjskurven med klude og håndklæder. Det kombineret med en pind, som hun havde taget med ind i går, og som nu var bidt til atomer, gjorde, at jeg startede dagen med at rydde op og støvsuge. Men sikke en skøn morgen at gøre det på, døren stod åben ud til, Aylas kurve og legtøj kunne være udenfor, og den lille dame virkede ikke til at være bange for støvsugeren, men holdt sig alligevel på behørig afstand.

et snørebånd kan bruges til meget, også til at bide i.
 Vores elev mødte ind klokken syv og gik i gang med at pløje. Han har aldrig prøvet at pløje med den store vendeplov, så landmanden er med ude og sætte ham i gang. Jeg satte min dag i gang med morgenmad og te på terrassen. Solen skinner, så det er en fryd, Ayla har nydt, at jeg var udenfor sammen med hende, og jeg har nydt at dagdrømme, og ja, de var af faglig karakter, for jeg har inde i mit hoved diskuteret med politikere, folk højere oppe i systemet og andre interessenter om, hvorfor jeg synes, der skal ansættes flere sygeplejersker. Desværre tror jeg, at det kun er inde i mit hoved, at de lytter.

en kop te er altid godt

moreltræets blomster spejler sig i bordpladen
Nu vil jeg gøre det, jeg har lovet mig selv, jeg vil gå ud og luge, jeg vil forsøge at finde glæden ved at have tid til at dagdrømme samtidig med, at jeg er aktiv. Måske skulle jeg endda snuppe min mobil og lytte til en bog, men så går jeg jo glip af den smukke fuglesang, der har akkompagneret min morgen indtil nu. God lørdag til dig.

fredag, maj 05, 2017

Arbejdsugen – fredag

Den syvende dags arbejde har blandt andet bestået af undervisning i den nye ernæringsstandard og møde om patientens team. Min kollega har gjort et godt stykke arbejde og havde på trods af travlhed fået rigtig mange undervist de sidste fire dage. I dag fik jeg så seks igennem. Egentlig ville vi helst kun have to ad gangen, så kunne de selv prøve den nye funktion i sygeplejejournalen, men det kunne ikke lade sig gøre. 36 har været igennem i denne uge, vi mangler 14, og dem lavede jeg en plan for i dag.

P1050430

Mens mine kolleger sørgede for, at patienterne blev plejet godt og fik den pleje og behandling, de havde brug for, fik jeg kigget på et af vores fokusområder. Jeg gik alle patientjournalerne igennem for at se, om vi havde dokumenteret, at vi havde sat intravenøs væske (væske givet ind i en blodåre) op til dem, der havde behov. Og det var korrekt dokumenteret, hvilket er ret godt gået, når der er så travlt. En ting er, at vi sørger for, at patienterne får ekstra væske, noget andet er at få det dokumenteret. Her skal man nemlig finde en computer, vente på at man bliver logget på og programmet åbnes, førend man kan dokumentere, og i en travl hverdag betyder hvert et minut noget, så det er godt klaret.

P1050432

Under undervisningen i dag kom vi til at snakke om, hvordan man får synliggjort over for sygehusledelse og politikere, at nok er nok nu. Det nytter ikke, at man snakker om effektivisering med rette patient i rette seng samtidig med at man ønsker det gode patientforløb. Det nytter ikke noget, at man hele tiden vil søsætte nye tiltag for at optimere, effektivisere eller kvalitetssikre. Vi kan ikke løbe stærkere, vi hopper over pauser, vi knokler løs, og det er kun takket være dygtige kolleger (også tværfaglige kolleger), at vores patienter oplever et godt forløb og er så tilfredse.

P1050435

P1050434

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har før sagt det, men den begrebsramme, som sygehuset sammen med universitet og sygeplejeskolen har vedtaget, at vi skal forske, udvikle og udøve vores sygepleje ud fra, giver mening for mig, når jeg undrer mig over, hvordan patienterne kan være så tilfredse, når nu vi har så travlt og indimellem ikke kan yde den optimale sygepleje. Den begrebsramme sætter relationen mellem sygeplejerske og patient/pårørende i centrum. Den relation skal til, for at patienten kan føle sig tryg, føle tillid til, at vi vil dem det bedste, føle at de bliver taget alvorligt, føle at de bliver inddraget i forløbet og at vi ved, hvad vi har med at gøre. Jeg mener det er lige nøjagtig derfor, tilfredsheden er stor, for det er mine kolleger supergode til.

P1050436

P1050438Vi får gang på gang at vide, at vi sørger for at informere, vi sørger for, at de ved, hvad der skal ske. Og ikke blot os, læger, terapeuter og talepædagoger ved også, hvad der skal ske hos os. Vi har tydeligt beskrevet, hvordan forløbet hos os foregår. Om man kommer ind og får den akutte behandling, om man kommer ind via modtagelsen eller om man kommer i dagafsnittet. Der er en rød tråd, også selv om det vælter ind med patienter, samtidig med at vi har et godt socialt arbejdsmiljø og støtter hinanden, når det er svært og travlt.

P1050439

Men hvordan får man de kloge hoveder råbt op, jeg er helt klart til dialogens vej, men hvis man konstant kun oplever, at der måske nok lyttes, men der er ingen handling bag, så kan jeg ikke fortænke andre i at overveje strejkemetoden. Jeg er dog mere tilhænger af, at vi/ledelsen får beskrevet, hvad man kan undlade og hvad der en skal-opgave, når der er travlt= det gule felt, og hvad mere man kan undlade og hvad der stadig er en skal-opgave, når det hele vælter = det røde felt. På den måde kan vi så registrere, hvor mange dage, vi faktisk kører med røde felter. Og støtte kollegerne i, at det er i orden ikke at kunne nå det hele, så det også bliver det rigtige, der bliver prioriteret.

DSC_3897

Nu har jeg forlænget weekend, der står servicering af landmænd, regnskab og andre hængepartier på programmet og nydelse af maj måneds første fridage. Og som du kan se, huskede jeg for en gangs skyld lysene i vinduet i går aftes. God aften til dig.