torsdag, januar 19, 2017

Det kommer så aldrig til at ske og lidt af hvert

Så er jeg tilbage på arbejde og det har været en skøn og travl dag.

Min mellemste lillesøster ringede forleden dag, før hun skulle have lang vagt på efterskolen. Vi snakkede om forskelligt og blandt andet om den mail, jeg havde sendt til mine fire søskende og min svigersøster (et navn, som jeg snuppede rask, da jeg læste om det på en blog – noget med en engelsktalende ægtefælles oversættelse af sister in law) I den mail skrev jeg, at jeg vidste godt, hvordan min ældste lillesøster ville bruge de fridage, men det ville ikke komme til at ske her. Min mellemste lillesøster var enig med mig, at det ville heller aldrig ske hos hende, men vi kender også hinanden så godt, at vi ved, at det netop er lykken for vores søster, og jeg elsker hende for at være så anderledes på det punkt. Havde hun haft den mængde fridage, så var hun gået i gang med f.eks. at lytte alle sine gamle CD’er igennem og kassere dem, hun ikke gider have mere (tjek, er gjort – hos hende). Mens hun gør det, kan hun da lige gå skabene igennem og få ryddet op i dem (tjek, er gjort – hos hende). Og er der stadig CD’er tilbage (vi fik også nogle fra barndomshjemmet sammen med LP’er), så kan hun lige gå sin opskriftssamling igennem for derefter at beslutte sig for systematisk at prøve dem af og så smide dem væk bagefter (tjek, er gjort – hos hende). Det kommer så ikke til at ske her! Derfor inviterede hun også sig selv til, at vi kunne gå kasser fra barndomshjemmet på mit loft igennem, så jeg kunne få smidt ud. Og det kriblede i hendes fingre for, at vi fortsatte i skabe og på loftet. Det er jeg så ikke helt klar til, endnu. Synes det er lidt af en falliterklæring.

Nu har jeg dog fået afleveret det, vi sorterede fra af tøj og bøger, til genbrug, og i samme ombæring fik jeg også afleveret de poser fra min gennemgang af tøj fra mit, landmandens og sønnens skab (jeg lavede bunkerne og de godkendte). Åh jo, mine børn lavede præcis samme manøvre som jeg gjorde, da jeg flyttede hjemmefra. Så der står masser af ting på loftet, og skabene bugner ligeså af deres ting. Jeg har truet dem med, at de skal komme hjem en weekend kun med det formål for øje, men hver gang de er hjemme, hygger vi os med alt muligt andet. Og jeg kan ikke smide det væk, eller rettere jeg lader, som om jeg slet ikke kan se, at det fylder i skabe og på loftet (for jeg kunne nok godt smide noget af det væk, f.eks. den kasse med udklip fra malebøger, jeg ved står på loftet). Og jeg venter på den dag, hvor jeg pludselig får nok. Mon det kommer til at ske? Ellers kommer der jo en dag inden for de næste ti år, hvor vi skal flytte fra gården, fordi landmanden går på pension fra kartoffelavlen (landmand bliver han ved med at være, men på nedsat tid). Den dag skal jeg slet ikke tænke på, når jeg ved, hvor meget vi har gemt ikke blot på loft og i skabe men også i lader og værkstedsrum osv.

Pyt, jeg fik julepynten pakket ned i kasser og sat på loftet, jeg fik strikket et pandebånd og en karklud, jeg fik vasket julens vaser af, jeg fik vasket tøj og lagt det sammen, men vigtigst af alt nød jeg blot at have tid til at gøre lige det, jeg har lyst til. Og det indebar blandt andet gåture hver anden dag og LOOP to gange.

Nu sidder jeg så her, brændeovnen knitrer hyggeligt, teen smager skønt og det er helt bevidst, at jeg valgte at køre hjem først. Jeg elsker den lille stund, hvor vi sidder sammen og nyder eftermiddagsteen.

Jeg satsede på, at jeg ikke blev så gumpetung, at jeg ikke kommer ud i bilen igen og kører til LOOP, den ligger i en anden by end mit arbejde. Ja, ja, jeg ved det godt! Lokalkendte vil vide, at jeg kan køre lige forbi et LOOPcenter i den store by på vej hjem, men jeg bryder mig ikke så meget om det, jeg føler mig ikke “hjemme” der. Det satser jeg på, at det nye center, der kommer i en by tættere på gården, får mig til at føle. Det ligger i hvert fald lige midt i byen og tæt på min tebutik, apoteket og supermarkedet, så når først jeg har parkeret, kan jeg gå hen og handle. Og det betyder noget. Vores hjerne skal snydes til at synes, det er nemt, for at vi vælger andre handlemåder end de vanlige. Og nu har jeg skiftet tøj, fundet nettet med træningssko og fyldt vanddunken op. Dagens overraskelse, at komme ud til en blå himmel og en skøn luft efter arbejde, sidder stadig i mig sammen med glæden over at have genfundet en af min gamle CDer med Danser med Drengene. Jeg nåede at skråle med på halvdelen af sangene på vejen hjem, nu vil vi fortsætte vores gode samarbejde, mens jeg kører nordpå. Ha en god aften.

Billederne er fra mandagens gåtur

DSC07402DSC07398

18 kommentarer:

  1. Jeg elsker din te, din brændeovn og dine gåture, Lene! Og nu har jeg så meget "Hvor længe vil du ydmyge dig" på hjernen. Ikke den værste - tak for det! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, åh ja de har skrevet nogle ørehængere. Jeg synger Ud og flytte bjerge :-)

      Slet
  2. Det lyder til, at du gerne vil være med til "projekt Ordner". Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget, man kan samle sammen på en hel gård... Jeg har kun tre værelser, og de er nok for mig. Men jeg forsikre dig om, at det er fantastisk efterhånden, som det skrider fremad.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, jeg er slet ikke i tvivl om, at det er skønt at få ordnet det hele. Jeg er blot ikke der nu, hvor jeg orker dette. Men jeg tror, at det at jeg bliver 60 og det at vi inden for de næste ti år skal flytte fra gården har sat tanker og overvejelser i gang om "ryd op i mit liv!

      Slet
  3. Uha hvor det lyder bekendt med alt det på loftet. Men det er jo fordi vi har muligheden for at gemme. Jeg skal have yngste datteren med op og rydde ud. Hun har nemlig næn til det. Og så skal det fjernes fra gården lige med det samme. Det skal ikke "mellemlande" i garagen. Jeg kender mig selv alt for godt. Så bliver tingene stille og roligt listet ind igen.... Go´ dag herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Joan, og i lige måde. Jeg gad godt at have mine børn eller min mand med til oprydning, men nu får vi at se. Det skal jo ske inden for de næste ti år ;-)

      Slet
  4. Jeg er ret god til at rydde op og ud, når det gælder mine egne ting. Det forholder sig anderledes med ting, der stammer fra mine drenges barndom. Man nænner jo bare ikke at skille sig af med det, og jeg forestiller mig også, at børnene en skønne dag - når de er blevet gamle nok - vil sætte pris på, at man har passet på tingene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, jeg ved at mine børn elskede mit gamle legetøj hjemme hos mine forældre, og at min datter har brugt en del af mit gamle tøj, så noget skal gemmes :-)

      Slet
  5. Jeg har flyttet 2 gange på få år, efter at have boet det samme sted i mange mange år..Den manøvre har udryddet alle de berømte kasser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Miri, I know, og jeg vil gerne have ryddet op et godt stykke tid inde vi flytter :-)

      Slet
  6. Din beskrivelse af jeres "børne"gemmer lyder (heldigvis) mere omfangsrig end vores. Og nu er vi ved at få ryddet (lidt) ud. Hvis de i 7 år ikke har efterspurgt tøj i poser, kunne det så måske være, fordi de ikke har brug for det???
    Du har en god LOOP-rutine, lyder det til, og det er da win-win med et nyt center med indkøbsmuligheder ved siden af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, der er også masser af ting i de skabe, men det SKAL gås igennem, på et tidspunkt ;-)
      LOOPrutinen er der ikke endnu, sidste år var jeg der måske var der max 10 gange, så nu vil jeg have fundet en rutine.

      Slet
  7. Det er virkelig en god øvelse at tænke 'flytning'! Vi gemte også længe på børnenes ting, men de var ikke interesseret i dem og blev det heller aldrig, så alt det røg også ud, da vi flyttede, med dukkehuset som den eneste undtagelse.
    Jeg tænker tit på, hvor meget ragelse - som i enormt meget - vi smed ud fra fars og mors loft. Der lovede jeg mig selv, at så meget ubrugeligt skidt vil jeg ikke efterlade til Charlotte at skulle rydde ud i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, da min mormor blev syg og døde fire uger efter, var det hendes store sorg, at hun ikke selv havde fået gået alt igennem. Min mor havde også planer om dette, men blev jo syg som 62 år og prioriterede livet frem for oprydning de næste tolv år, og jeg forstår hende. Jeg vil gerne have ryddet op, inden jeg går på pension. Så jeg har i hvert fald fem år endnu :-) Vi smed rigtig meget ud, da vi ryddede vores forældres hus.

      Slet
  8. Det er da godt, I ikke er fuldstændig ens, du og dine søskende. Det ville da være alt for kedeligt :-) Vi har begge en tendens til at samle lidt for meget sammen. En gang i mellem går Gemalen (sjældent jeg) lidt amok, og så skal der ryddes ud - i mit rod. Suk. Jeg vil dog anbefale, at I ikke udsætter (hele) oprydningen til tre måneder før I skal flytte. Ved et uheldigt sammenfald skulle mine forældre fraflytte gården samtidig med, at vi skulle flytte, og min bror skulle flytte. Det betød, at vi overhovedet ikke havde overskud til at forholde os til, hvad lofter og skabe gemte hos min mor og far, og alt alt for meget røg ud i ren panik før lukketid. Det har ærgret mig en hel del siden ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, øv hvor ærgerligt. Nej, jeg vil også gerne have det gjort inden vi pludselig SKAL rydde op.

      Slet
  9. Sikke meget jeg kunne udrette sammen med din søster ;) men jeg ville ikke lytte/prøve igennem, jeg ville bare smide ud.
    Ungernes ting blev smidt ud, da vi flyttede - og det er kun mellemste, som stadig har en enkelt kasse på loftet - nix siger mor, jeg vil ikke have det ...

    Nå, men vi skal til 9 års fødselsdag i dag, så jeg har lidt at gøre inden - kan du have en god lørdag :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, :-) god lørdag til jer

      Slet