tirsdag, januar 10, 2017

Sofaflugt

Jeg nåede det lige akkurat. Lige i netop det sekund, hvor øjnene var lige ved at lukke sig og hvor fornuften var på nippet til at overgive sig til det samlede kropssanse-erkendelseskompagni anført af trætheden og kuldskærheden, lige netop i det sekund rejste jeg mig og sagde til mig selv; gør noget, fotografer, skriv indlæg, ryd op, lav mad. Alt andet end at sove her klokken halv i spisetid. Så det gjorde jeg.

Juletræet er væk, pynten ligger på et værelse og venter på at det kommer i julekasserne på energirige fridage. Mine nye hjemmesko (gave fra mine børn) bliver promeneret. Tulipanerne kunne godt bruge en hjælpende hånd ud til skraldespanden, men netop disse blomster er smukke i deres forfald. Stuens rod virker hyggeligt i brændeovnens skær.

SONY DSC

DSC07338

DSC07336

 

Der er handlet ind, så jeg kan følge en opskrift, der omsætter gamle og nye grøntsager til en gryderet. Landmanden undslap også sofaen og er nu i fuld sving udenfor. Der flyttes rundt på kartoffelkasser, med og uden kartofler, så det ene kølehus kan lukkes ned indtil næste sæson i september.

DSC07337

En lille historie fra det virkelige liv: jeg har haft introduktion af ny kollega, jeg har haft møde med en diætist fra et firma, jeg har haft møde med en terapeut om tværfaglighed og temadage, og så kom jeg ud fra kontoret tidsnok til at overtage en telefonopgave fra min kollega. Bagefter ringede en sygeplejerske (formoder jeg han var, han var svær at høre i telefonen) fra en kirurgisk afdeling. Vi havde en patient, der skulle opereres, og sygeplejersken ville informere mig om, at vi skulle bestille narkosetilsyn. Nu er vi jo ikke en kirurgisk afdeling, så jeg stillede mange spørgsmål, relevante syntes jeg selv, for jeg ville være helt sikker på, at vi vidste, hvordan vi skulle gøre det. Indimellem måtte jeg også bede ham om at gentage det sagte, fordi han mumlede og havde lav og hurtig stemmeføring (her skal ikke siges noget om min nedsatte hørelse, jeg har jo høreapparater i). Til sidst sagde han; nej det er nemmere, jeg selv gør det, jeg gør det selv, hej og så lagde han røret på. Det var helt fint for mig, for mine aftenvagtkolleger havde rigeligt at se til, da vi gik hjem.

Nu er hjernen blevet frisk nok til at jeg kan gå i gang med at lave mad og tømme opvaskemaskine. Og bagefter kommer belønningen, serietid, og i dag vil jeg finde strikketøjet frem som akkompagnement og som sikkerhed for sofaoverfald (man kan ikke ligge ned og strikke, eller rettere sagt, jeg kan ikke ligge ned og strikke). I går aftes til strikkecafe hos Liselotte og Kenneth fik jeg startet på et pandebånd i perlestrik, det kan jeg ligefrem se en ende på, og der kommer frost til weekenden, så det passer perfekt. God aften til dig

15 kommentarer:

  1. Sådan nogle sofaer er også nogle værre grimrianer, dem skal man virkelig tage sig i agt for... Jeg håber du får en fantastisk aften, med serier og strikketøj! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Skøreliv, uh ha ja de lokker. gør de :-)

      Slet
  2. Det kan meget vel være en god ide at gøre noget paktisk og modvirke søvntrang på den måde.
    Interessant og bekymrende forekommer informationen om den hurtigsnakkende sygeplejerske, der åbenbart ikke fattede at hans budskab ikke kunne opfattes, ikke på grund af modtageren, men på grund af afsenderen. Det er ikke så godt. Egentlig mener jeg man bør spørge om det er meningen informationerne skal opfattes af modtageren. Er svaret ja må man sige det kræver en ændring hos afsenderen.
    Det gode spørgsmål kunne være: hvor mange patienter fejlbehandles eller dør på grund af utilstrækkelig evne til klar kommunikation?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, til det sidste spørgsmål vil jeg sige meget få (forhåbentlig). I min situation var der jo ikke noget livstruende, det handlede blot om at udfylde en henvisning, narkosen var varskoet, men skulle have en skriftlig henvisning. Jeg tror han havde meget travlt og glemte at vi ikke var kirurgisk afdeling. I stedet for kom han til at bruge meget lang tid på det.
      Normalt er der meget fokus på, at man hele tiden skal tjekke information højt i telefonen, således at jeg gentager den information, jeg har fået, så afsenderen kan korrigere mig.

      Slet
  3. Det er altså nemmere at komme i aktion, når man har noget at gøre/gå efter!
    Og en belønning bagefter... er jo ikk' så ring' endda!
    God seriestrik.....
    Godt "telefonkirurgfyren" selv kunne "gøre" det... Så blev der tid til andre opgaver.
    Jeg har ikke høreapparatet på til telefonsamtaler, synes det bliver mere dåseagtigt/utydeligt med. Men somme tider føles det, som om jeg har presset øret helt fladt for at holde telefonen ind mod(i!) øret. Jeg skal på høreklinikken på fredag; er så spændt på hvilke nye apparater jeg får! Vil gerne prøve bluetooth opkobling for at undgå de tekniske mellemled...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne. I dag lykkedes det, andre dage er jeg god til at tage belønningen først :-)
      Jeg tager aldrig mine høreapparater ud på arbejde, men i dag havde jeg lyst til at give telefonen til en anden, fordi han var svær at høre.

      Slet
  4. Det kan være noget så skønt at blive indfanget af sofaen, men det er også skønt at undslippe :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, du har helt forstået det :-)

      Slet
  5. Man ser næsten din sofa for sig, der lokker og trækker, men bliver skuffet.
    Det er dejligt, når man overvinder trætheden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, den fik mig så senere på aftenen, hvor jeg ikke kunne sove. Da er den min bedste ven og omslutter mig, så jeg til sidst sover :-)

      Slet
  6. Flot klaret, at du kom op fra sofaen og i gang med at være aktiv. De sofaer ser ellers meget hyggelige og indbydende ud :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, fruen i midten, man sidder også rigtig godt i den :-)

      Slet
  7. Overskriften gav mig billeder af en sofa, der prøver at undslippe dig og ikke omvendt ;-)
    Nu var det åbenbart en lidt speciel situation på dit arbejde, men jeg synes nu godt jeg kender det med, at det er hurtigere at gøre det selv end at forklare hvordan det skal gøres :-)
    Jeg kan ligge næsten, men ikke helt, ned og strikke :-) - men det skal selvfølgelig ikke være på en måde, så man ligger og løfter sine arme; det ville være noget rigtigt skidt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er endnu ikke lykkedes sofaen at undslippe mig :-)
      jeg tror den sygeplejerske ærgrede sig over at han ikke med det samme havde gjort det selv :-)
      Du er også skrap til liggestrikning :-)

      Slet
  8. Sikke et dejligt indlæg, Lene. Jeg er imponeret over at du fik halvtlukkede øjne vendt til energikrævende opgaver. Wow!

    SvarSlet