onsdag, marts 01, 2017

Hvor gammel tror du egentlig jeg er!

På apoteket spurgte ekspedienten, hvor gammel jeg var. Jeg var i tvivl om hvilken creme, jeg skulle vælge. Da jeg tog glæderne på forskud og sagde, jeg var 60, sagde hun, jamen så er det den rigtige serie. Det vidste jeg nu godt, jeg stod jo med to forskellige typer inden for samme serie. Det var mere, skulle jeg vælge creme til normal, normal/kombineret eller tør hud, jeg var i tvivl om. Jeg valgte den til tør hud, for med alderen kommer et øget behov for fugt, var hendes udsagn, og jeg kan selv mærke, at den tørre luft på sygehuset sætter sit præg.

Hos lægen fik vi kigget på en rød plet på mit ben, ingen hudkræft eller eksem, slet og ret ringorm, på trods af jeg ikke har været i kontakt med dyr. Så viste jeg hende et anderledes udseende modermærke. Det der, sagde hun, det er en gammelmandsvorte! HVAD? Er jeg blevet så gammel? Nu havde jeg lige forliget mig med tyngdekraftens indvirkning på huden på arme, lår og mave, og blevet enige med mig selv om at sige pyt, så længe jeg bare har det sjovt og føler mig rask og rørig. Nu er jeg så blevet sådan en gammel kone, der kan spille Heksen i Fyrtøjet.

Alderen gør også, at jeg nok må skippe mine elskede aftenvagter og bede om dagvagter i min arbejdsweekend. Det er for hårdt ikke at kunne omstille mig fra aftenvagt til dagvagt, selv om jeg har to fridage imellem. Jeg er så træt i dag, og når trætheden fylder, så kommer tankerne om, at jeg ikke kan overskue tingene mere. Heldigvis har jeg en god leder, som sagde, se på din huskeliste, se på hvor meget, du er involveret i. Vi skal have noget af det væk, og kan du ikke selv sige fra, vil jeg gerne hjælpe dig til at prioritere, hvad du siger pyt til.

Pyt, der er rester i køleskabet til landmanden, og jeg skal synge gospel på min ugentlige gospelaften. Det kan kun blive en god aften. Håber din onsdag aften også har lidt glæde i sig.

Billederne er fra den første uge i marts for 10 år siden.

IMGP1052

IMGP1063

21 kommentarer:

  1. Pyt! Det er bare et af de bedste ord. Og så lyder det til at din nærmeste leder godt ved at du er en ung dame med behov for at passe på sig selv (med dyre cremer og kun dagvagter).

    SvarSlet
    Svar
    1. KA, pyt er et ord, man bør bruge flittigt :-) Og jeg har en god leder.

      Slet
  2. Det blir en god aften!! Med hensyn til den vorte der, så er det da ikke småting man skal stå model til på under sin aldringsproces, tyder det til. Jeg er nu helt sikkker på, at du kan bære det! Alting klæ'r som bekendt en rose, som man siger - og jeg er sikker på, at du er sådan én!

    SvarSlet
    Svar
    1. Skøreliv, tak, jeg synes selv at gamle mennesker med liv i øjnene og rynker overalt er smukke, jeg skal bare vænne mig til, at jeg er på vej til at blive en af dem :-)

      Slet
  3. Hvor er jeg glad for, at du har truffet den beslutning! Da du skrev hvor træt du var efter sidste vagt, blev jeg helt bekymret for dig, men tænkte, at nu har jeg vist snart skrevet tilstrækkeligt mange gange, at du skal passe på, at du skal huske, du ikke er 20 år længere, osv. :-)
    Det er der så åbenbart også flere tegn på, at du ikke er ... har du også fået leverpletter på håndryggen? Det har jeg - lige som min farmor og min far fik - og da syntes jeg, de var uMÅdeligt gamle :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg ved det, jeg har bare tænkt, at mine unge kolleger er jo også trætte efter de vagter, og jeg skal jo også tage min del af vagtbyrden. Lige nu er der så en mulighed for at slippe for dem, så det bliver jeg vist nødt til.
      Og ja alderen giver erfaring og leverpletter og gammelmandsvorter. leverpletterne er ikke kommet endnu, men de skal nok dukke op :-)

      Slet
  4. Tilslutter mig Ellens tanker. Og godt der er en støttepædagog til at hjælpe med at sige pyt!!!
    Som mor siger: Der kommer da osse så meget til med alderen....!
    God onsdagsgospel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne, der kommer meget til med alderen, både af det gode og det knap så gode :-)

      Slet
  5. Jeg var engang hos en hudlæge og fik fjernet nogle af de små "hudflapper", der sad på halsen og altid fik fat i min halskæde, så det nev. Da jeg spurgte, hvorfor man fik dem, sagde han blot "åh, det spirer og gror". Det er et godt udtryk, som jeg tog til mig dengang... for det gør det da i høj grad med alderen, synes jeg... :-)

    Med hensyn til ringorm har det ikke noget med dyr at gøre, for det er en svamp. Jeg får somme tider sådan en rød plet, og det er typisk på varme, hede dage. Svampe trives jo i fugtig varme, og det gør ringorm åbenbart også. Jeg plejer at smøre med tea tree olie, og så forsvinder ringormen hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia, tak for de ord, det spirer og gror skal nu være mit motto sammen med Pyt :-)
      Og tak for den forklaring, det giver mening

      Slet
  6. At arbejde i vagt er opslidende. Jeg nød også andenvagterne, men med alderen bliver det hårdere for kroppen at omstille sig. Hvis der overhovedet er mulighed for hensyn, skal man tage tyren ved hornene og lade de unge med kræfterne klare slæbet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eric, lige nøjagtig, og lige nu kan det vist lade sig gøre at omlægge mine vagter, så det vil jeg prøve.

      Slet
  7. jeg siger altid til min datter (årgang 52) du skal ikke klage min skat det bliver meget værre! alt det der spirer og gror som Mia så sødt siger. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, åh ja Du og Mia er et par vise damer. Der er kun et at sige: pyt :-)

      Slet
  8. Jeg er 56 og har i flere år døjet med at gammelmandsvorterne dukker op. Fik en i panden fjernet hos hudlægen, og han mente at de kom af overdrevent soldyrkning som ung... og så det faktum, at jeg er meget blond. Og det lyder jo sandsynligt, da jeg var ung kastede jeg mig i solen ved enhver given lejlighed indsmurt i sollie UDEN faktor :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, tak for info, jeg er blond, men har ikke dyrket solen meget. Ville helst være indenfor, men når jeg var ude som barn og ung var det uden faktor ligesom dig :-)

      Slet
  9. Jeg synes du har en umanerlig klog leder, der gerne vil hjælpe dig med at prioritere, hvis du ikke selv kan finde ud af at indrette arbejdsliv, alder og kræfter efter hinanden.
    Da jeg sin tid lavede arbjdspsykologiske vurderinger af arbejdsevnen hos medtagne mennesker, måtte jeg jævnligt konstatere at de havde brugt flere ressourcer end der var til rådighed og at det kunne være en klog disposition at blive lidt færre end man faktisk har. Det bevirker lidt mindre slid og lidt længere holdbarhed, og i øvrigt er der ingen der takker medarbejdere for at gå ned med flaget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jørgen, jeg har en klog leder, jeg tror nu nok jeg kan prioritere, og det gør jeg så med hård hånd nu. Og når vi får en souschef kommer hun til at få nogle af mine funktioner.
      Nej, der er ingen der takker os for at gå ned med flaget, og det har jeg heller ingen intentioner om. Jeg er vild med mit arbejde, og faktisk er det sværeste for mig, at jeg ikke har noget i min fritid, som jeg synes er mere sjovt eller spændende end mit arbejde, så det må jeg arbejde med at få :-)

      Slet
  10. Jeg vil gerne bakke Jørgen op i det med den kloge leder! Hun er da guld værd. Lederens opgave er at allokere ressourcer derhen, hvor der er mest behov for dem, og ikke mindst at prioritere.

    Eric skriver lidt om det med skiftende vagter. Det bliver jo sværere med årene. Jeg forstår til fulde, at du elsker dit job - men der skal også være tid til gåture og gospel.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, enig :-) Og der er rigeligt tid til gåture og gospel, jeg får bare ikke altid gået, fordi det er mere hyggeligt i sofaen.

      Slet
  11. gammelmandsvorter.. tak for info.. ;-) og tak for fotoet af marts for 10 år siden- dvs Nordjylland så sådan ud et par dage før min datter blev født- sjovt for jeg ved at d. 10.3 landede storken i ribe i 2007 og pernille kom dagen efter- men vi boede jop også i Esbjerg dengang- så måske det er derfor jeg ikke husker sne- men i april var vejret så fint at jeg gik med korte ærmer når jeg gik med barnevognen.. er sikker på vi også får godt vejr i april iår... har hørt en vejrudsigt med 20 grader om et par dage :-)) Godt forår til dig Lene :-)

    SvarSlet