mandag, juni 05, 2017

48 timer

Da jeg stod på afdelingen i morges, troede jeg, at jeg skulle se den tre gange otte timer de næste 48 timer. En dagvagt i dag som trombolysesygeplejerske, en dagvagt i morgen som kursusleder og så en nattevagt i morgen aften/nat som trombolysesygeplejerske til at slutte de 48 timer af med. Vi har massiv overbelægning, vi har patienter, der har brug for fast vagt og vikarbureauet har haft svært ved at hjælpe os, så i torsdags tog jeg en hurtig beslutning, flyttede en nattevagt fra denne uge til sidste uge, og så måtte jeg selv tage den vagt.

Nu har min leder fundet en anden løsning, så jeg ikke skal i nattevagt, det betyder, at jeg kan tage til et vigtigt møde onsdag på min fridag som planlagt. Det betyder også, at min fys ikke skal give massage på en formentligt sovende sygeplejerske netop kommet hjem fra nattevagt onsdag morgen. Således er alt godt, jeg havde mine betænkeligheder ved de 48 timer, også fordi min hjernen selvfølgelig besluttede sig til, at der ikke skulle soves mere efter klokken to i nat.

Dagen i dag blev også en travl dag, min kollega og jeg var af sted det meste af dagen til trombolyse. En patient fik trombolyse, andre havde skader efter blodpropper i hjernen, men kunne ikke få trombolyse af forskellige årsager. Det kunne f.eks være, hvis de var i stærk blodfortyndende behandling eller havde haft flere blodpropper inden for den sidste tid, eller måske har gennemgået en operation for nylig. Alle tre eksempler ville betyde, at patienten var i stor risiko for at få en hjerneblødning/eller massiv blødning fra operationsstedet. Det er jo stærkt blodfortyndende behandling, og store studier har vist i hvilke tidsrum og hvilke patientkategorier, der har meget nedsat risiko for at få denne bivirkning, og det er så indenfor det tidsrum og for de patientkategorier, at behandlingen tilbydes. Kan man se blodproppen på skanningen, kan man overveje at fjerne den ved hjælp af trombektomi. Det var så heller ikke et tilbud, der kunne bruges i dag.

Når der i forvejen er mange patienter på afdelingen, betyder det, at når der forsvinder to sygeplejersker det meste af vagten, at de andre kolleger må løbe ekstra stærkt. Det havde passet bedre, hvis vi havde nået at hjælpe patienterne på afdelingen med at få morgenmad og blive vasket. Sådan gik det ikke.

Undervisningsmaterialet til i morgen er gennemgået, jeg skal være afløser på tre af oplæggene for en kollega. Og nu er jeg klar til forhåbentlig en god nats søvn.

Alting kommer igen, så nu er “cowboykaktus” moderne igen. Vores røg ud for mange år siden, da den begyndte at krybe hen langs loftet. Mon bregner og stuebirk også er inde i varmen igen?

God aften til dig.

DSC_4039

10 kommentarer:

  1. Bregner er vældig meget inde i varmen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Maude, jeg tænkte det nok :-) Dem skal jeg så ikke have, for jeg kunne ikke få dem store og flotte sidste gang, de var på mode ;-)

      Slet
  2. Endnu en dag med alt for meget ræs på; det er altså lidt uhyggeligt at læse om. Godt, du slipper for nattevagten, så du kan komme afsted til dit møde. Stuebirk - det bliver over mit lig. Men en kæmpestor cowboykaktus gad jeg godt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, der er ræs på, desværre. Mødet er så på mit arbejde, men det føles helt afslappende, når jeg kun skal være der en time ;-) Jeg skal heller ikke have stuebirk, og jeg er nok heller ikke klar endnu til cowboykaktussen .

      Slet
  3. Pyh, hvor jeg beundrer dig og dine kollegaer. Det er hårdt at arbejde i vagt, og meget kan stå på spil. Prisen kan være høj for forkerte beslutninger, men de fleste steder er det "bare" et spørgsmål om økonomi. For jer er prisen menneskeliv eller førlighed, og det er et tungt ansvar.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Eric. Ansvaret er tungt, så det er godt, at vi løfter i flok.

      Slet
  4. Jeg blev som sædvanlig helt forpustet af at læse om dine travle dage.
    Jeg har også hørt, at de gamle planter er ved at blive moderne igen, men det bliver uden mig ... C er god til bregner, og de passer fint til det gamle hus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, mine kollegers dage er endnu mere kompakte, desværre.
      Jeg tror heller ikke, at de gamle planter kommer ind igen, men man skal jo aldrig sige aldrig :-)

      Slet
  5. Du/I knokler for føden - og I er patienternes sikkerhed, så længe de er hos jer. Jeg har dog indtrykket af, at de ikke er der en dag mere end nødvendigt. Jeg har store respekt for hospitalspersonalet i alle faggrupper.

    SvarSlet
  6. Tak for at du deler dit arbejde med os. Bliv endelig ved! Og stuebirk... Nej det har jeg svært ved at forestille mig, endnu ;-)

    SvarSlet