søndag, juli 23, 2017

Og så glemte jeg mit badetøj

eller rettere sagt, jeg troede det blæste for meget, men jeg tog fejl. Lørdagens gåtur skulle være lang, og klitlandskabet snyder mig. Jeg tror altid, at jeg har gået længere end jeg har, fordi det ikke går lige ud som i mosen, men derimod udfordrer mig med forskelligt underlag og bugtende stier, både i højde og vandret. Men jeg tog udgangspunkt i en tur fra sidste år, som jeg vagt kunne huske.

Så har du lyst så kom med.
Udgangspunktet er som næsten altid, når jeg vælger ture i klitlandskabet, sti 100. Den er min guideline, min ledestjerne. Langs stien lyser små gule blomster op sammen med blomster i forskellige lilla farver


Naturen har mægtige kræfter, og det ses her, hvor et træ må siges at være rykket op med roden.


Jeg havde en ide om, at jeg sidste år havde udforsket sti 24, og det var korrekt, kunne jeg se, da jeg kom hjem og tjekkede min blog. Så jeg fortsatte ad sti 100 og kom forbi et hvilested, det havde jeg helt sikkert ikke set før. I går havde jeg ikke tid til afslapning, der skulle gerne nogle kilometer i benene.


Sti 100 er på denne strækning også en opfordring til leg. Der er intervaltræning, klatrestammer og her kunne man prøve at kaste med små og store pinde. Det måtte jeg prøve og fik dem da også ud over 10 meter stregen.


Snart dukkede sti 23 op og jeg drejede ind på den og dermed med retning mod vandet.



Stierne er gode at gå på, og den her kunne man nok også cykle på, med varsomhed. Kommunen sørger for at få flis lagt ud, så den fugtige sommer ikke gør stierne alt for plørede.


Stierne går gennem sommerhusområderne og noget af ruten er på vejene. Det er også her, at kommunen af og til glemmer at sætte skilt op, når man kommer til et T-kryds. Her kunne jeg dog hurtigt finde skiltet igen og kom ikke på afveje som sidste år.
Snart var klitterne i syne, og jeg mødte andre, der var på vej til stranden.



Nogle af dem var i badekåber, og da jeg kom op på toppen af den sidste klit, fortrød jeg, at jeg havde ladet badetøjet blive hjemme. For selv om der var bølger, så virkede de tilforladelige og der var en del folk på stranden, også i vandet, så jeg havde trygt kunnet bade.



Det har jeg så lært til næste gang, at badetøjet skal altid med. Turen blev plottet ind i ruteplanner, og stor var min glæde, da jeg så, at jeg havde gået 9,5 kilometer.

Det kom mig til gavn om aftenen, da landmanden og jeg tog i biografen. Vi startede nemlig først med en lækker burger/sandwich med pommes frites på Sunset. Herefter så vi filmen Dunkirk, det var en rigtig god film, som handlede om evakueringen af de allierede soldater under 2. verdenskrig ved Dunkerque. Takket være mange små skibe, som sejlede fra Dover til den franske kyst, fik man reddet over 300.000 soldater. Vi syntes begge to, at den var god, men landmanden er ikke enig med filmanmeldere om, at det var en af de bedste krigsfilm. Han er stadig meget begejstret for Mel Gibsons Hacksaw Ridge, måske fordi man her fulgte én person gennem et slag. Hvor man i Dunkirk skifter mellem de, der skal evakueres, en lille båds besætning og to piloter på spitfirefly. Jeg havde i hvert fald svært ved indimellem at få det hele til at hænge sammen, selv om det samlede sig til sidst. Filmen var fantastisk filmet, og jeg får stadig samme fornemmelse, som da jeg stod ved de franske strande i Normandiet, tænk at denne skønhed har rummet så mange rædsler og så mange unge menneskeliv er døde her i kampen for frihed. Det er jeg dem dybt taknemlige for.

God søndag til dig.


16 kommentarer:

  1. Det var en lang tur, du var ude på. Godt gået. :-)
    Jeg kom til at tænke på en sommer i et lejet sommerhus i Tversted for mere end 10 år siden. Jeg ville gå en hurtig tur alene og det var før, jeg altid havde mobiltlf. med. Jeg for vild. Alle stier lignede hinanden, og min retningssans var væk. Turen endte lykkeligt, fordi jeg fandt tilbage, men på et tidspunkt virkede det ret håbløst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak,Betty. Heldigvis har jeg Google Maps på mobilen, så den kan give mig retningen, hvis jeg bliver helt forvirret :-) Men jeg har hele tiden stranden på min venstre side, så jeg skal nok finde ned til den.Godt du fandt hjem igen.

      Slet
  2. God tur - tak for den :-)
    Jeg ville ikke turde - der ville ske det samme for mig som for Betty, jeg ville temmelig sikkert vare totalt vild.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Ellen, lige her ville jeg ikke kunne fare vild, som jeg også har skrevet til Betty. I en skov er det en anden sag, der er jeg ikke så sikker på min retningssans. :-)

      Slet
  3. Hvor må det være skønt at bo så tæt på naturen at gåture kan henlægges til smukke omgivelser.
    Jeg bilder mig ind, at manglen på gåture ofte hænger sammen med de kedelige omgivelser i forstaden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pernille, jeg burde tage mere herop, også om vinteren, for her er skønt :-)

      Slet
  4. Sikke en dejlig tur, du gik - og jeg kan godt se, at du skulle have haft badetøjet med. Jeg har ikke badet i årevis, men nu, hvor jeg er flyttet til Lolland, bør jeg vel have strande nok omkring mig... ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mia, du må have fundet badetøjet frem, og jeg må tage mig sammen til at komme af sted :-)

      Slet
  5. Svar
    1. Randi, jeg nød den også :-)

      Slet
  6. Tak for turen. Elsker at gå med dig - altså her efterfølgende på bloggen ;-)
    9,5 km er meget godt gået. Og godt kastet af dig med de der pinde. Sjov idé.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, KS, jeg var også træt i benene bagefter :-)

      Slet
  7. Tak for en dejlig tur. Det den er så kuperet gør den langt mere interessant, end den tur der bare følger en cykel/gangsti der er flise/asfalt belagt.
    Nu må du huske den lille mulepose med badedragt og et håndklæde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Abildjyde, selv tak. Det er meget sjovere at gå sådan en tur :-)

      Slet
  8. Dejlig tur, tak for den. Den der spænding, når man er på vej op ad den sidste klit, lige før man ser havet, men kan høre det, den er jeg vild med. Og så clouet, når man står på toppen af klitten, og havet ligger foran en - skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, selv tak og der er noget magisk ved det sidste stykke vej :-)

      Slet