søndag, september 10, 2017

Hvad skriver du egentlig om?

Er det en politisk blog eller? Jeg havde virkelig svært ved at forklare, hvad jeg brugte min blog til og hvad jeg skrev om til mine elevkammerater. Og kender I det? Når andres udtryk tydeligt viser undren over, at jeg bruger min dyrebare tid på at skrive og på at læse andres tanker, så bliver de tanker pludselig transformeret over i min hjerne, så jeg nu tænker over; hvorfor i alverden jeg blogger og kunne jeg ikke bruge min tid bedre? Jeg kender godt svaret, for jeg har jo selv været der med jævne mellemrum, også fordi jeg bruger alt for meget af min tid med at surfe rundt på nettet, jeg læser blogge, jeg bruger andres bloglister til at komme viden om i blogverdenen, jeg scroller bevidstløs ned over billeder på instagram, jeg går sågar på min arbejdsplatform, hvis ikke jeg kan finde andet at læse, fordi det tit bliver en overspringshandling i stedet for at være i det liv, der nu en gang er mit.

Det korte af det lange er, at jeg elsker min blog og den kontakt det giver mig med andre mennesker. En af mine elevkammerater var blevet korrigeret af hendes døtre, da hun havde brugt ordet blogvenner efter sidste gang vi havde mødtes, hvor vi også talte om det at blogge. Man kunne ikke have blogvenner. Jeg må bare sige, at nogle af jer, som jeg har fulgt i mange år og som har fulgt mig i mange år, og som jeg har mødt i det virkelige liv, er blevet mine blogvenner. Når jeg ikke bruger ordet venner, er det nok, fordi det for mig betyder en endnu tættere relation, og jeg har faktisk ikke så mange venner i den definition.

Veninder/venner er for mig nogle, som jeg ville kunne ringe til, når det hele ramler eller når jeg trænger til i hverdagen, at der sker noget mere end landbrug og sygepleje. Der bruger jeg så mine søstre og mine svigerinder, dem har jeg jo i rigt mål. Så mine blogvenner er for mig egentlig lidt som mine penneveninder i gamle dage. Vi kender hinanden godt, vi kan sagtens mødes for første gang og alligevel føle os afslappet sammen, for vi har en historie sammen. Men i hverdagen er vi ikke så meget sammen udover på skrift. Bloggen er dog mere opdateret end brevene til penneveninderne var; der kunne jo være sket meget, siden man havde sendt brevet.

Som jeg tidligere har skrevet, så er min blog både en dagbog for mig selv og en måde at få respons fra andre på de tanker og ord, der fylder min hverdag. Responsen får jeg, blot ikke så hurtigt, som jeg tidligere gjorde. Her har de andre sociale medier taget over.

Gårsdagens møde med 13 af mine elevkammerater blev en skøn dag. Jeg har faktisk ikke andre end dem og så min familie, som er livsvidner til dengang, jeg var 20 år og klar til at blive det, jeg havde drømt om, siden jeg var 12 år. Nu er vi omkring de 60 år, så en del af snakken gik også på pensioner og efterløn, og jeg måtte igen – igen erkende, at jeg har sat mig alt for lidt ind i det emne. Jeg vidste f.eks. ikke, at det nu er ændret fra og med årgang 56, at vi bliver trukket i efterløn, hvis vi har anden pension.

Jeg har før været i Den Gamle By og set udstillingen fra 1974, men hvor var det sjovt at gense det med kvinder på samme alder som mig, og så var der kommet flere lejligheder til og der var en hel bolig, jeg ikke fik set sidste gang. Vi havde det så hyggeligt, mens vi så kollektivet, gynækologen og kernefamiliens lejligheder, og alle de andre ting. Vi nåede slet ikke at se det hele, fordi vi først var der 2½ time før lukketid. Jeg kunne dog ikke rumme mere, da de andre tog en sidste udstilling, så jeg blev udenfor og nød den friske luft. Heldigvis havde den regn, vi fik i i Århus, ikke været i hjemme på gården. Det er vi taknemlige for.

Søndagen er startet med sol, Ayla har nydt at ligge ved den åbne bryggersdør, om end hun har undret sig over, hvor landmanden blev af. Ham lod jeg sove, så længe han kunne. Imens fik jeg fodret den sultne hund og lavet morgenmad til landmandsparret. Nu er de to “buddies” ude og bese markerne, og jeg har skrevet fødselsdagsbrev til min yngste niece, som er i den alder, som vi var, da vi startede vores uddannelse. Akkeja som tiden dog går, siger den gamle landmandskone og lukker sin computer ned. God søndag til dig.

DSC_4502

33 kommentarer:

  1. Gode tanker om blogskrivning. Jeg er knap så åben om mit bloggeri, men jeg nyder den kontakt og tankedeling, vi har i dette univers.
    Mht. pension er jeg heller ikke så velbevandret, men jeg er dog meget bevidst om det med træk i efterløn, uanset om man bruger af pensionen eller ej. Men jeg har kun efterlønnen stående som en forsikring til nødstilfælde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, tak :-) Så du regner med at blive ved til 67½? For det er vel der, vi kan gå på pension?

      Slet
    2. Jeg synes, jeg har fået at vide, at det er 67 - trods alt. Ifølge borger.dk's udregning skulle det holde stik.
      Men man ved jo ikke, hvad der kan ske i de næste syv år af sygdom.

      Slet
    3. Conny, det er også 67 år og nu er jeg blevet lidt klogere. For os der er født i 1956 og efter vil der altid ske modregning i efterløn. Hvor dem før 1956 kunne undgå modregning. hvis de arbejdede 2 år mere efter de havde fået efterlønsbeviset.
      Og nej heldigvis ved vi jo ikke alt, og det er også godt :-)

      Slet
  2. Enig med Connie; det er rigtig gode tanker om dét at blogge - og jeg er helt enig. Så fint beskrevet! ❤️Rigtig god søndag herfra!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maude, og må du få en fredfyldt søndag (så fredfyldt som den nu kan blive med tre energiske drenge :-)

      Slet
  3. Gode og rigtige tanker om det at blogge, men jeg har ofte været ude for, at folk står aldeles uforstående over, at vi gider spilde vores kostbare tid på det pjat. At det er så givende for os, kan de dermed heller ikke forstå.
    Mht. til at blive trukket i efterlønnen, gælder det desværre også for en årgang -53. Jeg bliver modregnet med 80 % af den pension, jeg ville have kunnet få udbetalt, hvis jeg havde valgt at få den udbetalt! Måske fair nok, hvis man får den udbetalt, men ikke, hvis ikke man får den. Holddaop, hvor blev jeg tosset, da denne himmelråbende uretfærdighed gik op for mig, men det hjalp sådan set ikke på situationen. Jeg får dermed kun omkring halvdelen af den fulde efterløn - og valgte at få den livsvarige udbetalt, når de nu alligevel trak mig for den. Ratepensionerne venter jeg lidt med.
    Pensioner er virkelig en jungle, og jeg havde i hvert fald brug for en professionel rådgiver til at vejlede mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, tak. Og jeg troede faktisk at du gik fri, for det mente de andre, at det først gjaldt for os fra 1956 og opefter. Hvem valgte du som professionel rådgiver? Mine elevkammerater frarådede mig at bruge PKA, så jeg har overvejet min pensionsrådgiver i banken?
      PS og hvad betyder det at du valgte at få den livsvarige udbetalt? Er det din livsvarige pension?

      Slet
    2. "De andres" tro bekræfter kun, at man skal lade sig råde af en professionel.
      På min arbejdsplads havde vi Willis (som er uvildige pensionsrådgivere) til rådighed, men nu har jeg min pensionsekspert i banken. Jeg ville heller ikke tage imod rådgivning fra et pensionsselskab; jeg tror ikke på, at de vil kunne være neutrale.
      Ja, jeg har en supergod pension, som jeg har så længe jeg lever, og da jeg alligevel ikke ville indbetale til den mellem 60 og 65 år, kunne jeg lige så godt begynde at 'spise' af den for at råde bod på den efterløn, jeg mistede.

      Slet
    3. Ellen, og de havde faktisk sat sig godt ind i det, en af dem sidder i PKA :-)
      Det er godt at du har sørget for en god pension, jeg må stole på at Jørn har ret (og det ved jeg han har), og at gården har sørget godt for mig :-)

      Slet
    4. Ellen, nu er jeg blevet lidt klogere. For os der er født i 1956 og efter vil der altid ske modregning i efterløn ved andre pensioner. Hvor jer før 1956 kunne undgå modregning, hvis I arbejdede 2 år mere efter I havde fået efterlønsbeviset. Kan det ikke godt passe?

      Slet
    5. Jo, det er vist rigtigt - jeg gjorde jo det værst mulige for mig selv ved at stoppe som 60-årig :-)

      Slet
    6. Ellen, ja og nu er det så lige godt. Jeg overvejer at få mit efterlønsbidrag udbetalt til næste sommer, hvor det kan gøres skattefrit. Men jeg kan ikke helt gennemskue det.

      Slet
  4. Men Lene, du sidder jo heller ikke og drikker kaffe og sladrer i timevis med veninderne, så selvfølgelig har du (og jeg og sikkert også mange andre i samme situation) masser af tid til at blogge og læse og kommentere :)
    Der er så meget, mange ikke forstår. Og de undrer sig på en måde, der vidner om, at de ikke kan se verden fra anden side end deres egen. Jeg har heller ikke været helt eksplicit med, hvordan jeg har lært dig at kende, når jeg har talt om, at jeg var til din fødselsdag i foråret. jeg har ikke behov for at stå til regnskab over for deres undren og dømmen.
    Men jeg kan rigtig godt li' din oversættelse til dengang, man havde penneveninder, selvom jeg godt nok fik valgt mine, så de var alt for eksotiske og det varme pennevenskab aldrig opstod, sådan som blogvenskaber er kommet for at blive :)
    Mette L

    SvarSlet
    Svar
    1. Mette, tak for den kommentar, for det er jo det vi ikke gør (det tror jeg så faktisk heller ikke mine elevkammerater gør)
      Det lyder spændende med dine pennevenner :-)

      Slet
  5. Mht. pensionsrådgiver brugte jeg også Willis, som Ellen nævner, og jeg synes, jeg fik meget for pengene. Jeg ved ikke, om de har en filial i Jylland, men det kan da sikkert også klares via mail og telefon.

    Jeg kan lide din blog, da jeg oplever den som meget nærværende. Du skriver om dit liv og de naturlige "komponenter", der er i det. Hvis vi engang støder på hinanden, vil jeg gerne drikke et glas rødvin med dig IRL.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hanne, Willis lyder som gode rådgivere. Og tak for ordene :-)

      Slet
  6. Det er da gode tanker omkring det at blogge. Jeg har meget stille perioder på den front, lige nu, de seneste dage har jeg da bare opdateret indlæg i en lang smører. Sådan er det med lysten til at skrive. Jeg kan se at der er mange inde og læse mit skriveri, hvis de da læser med. Men kommentarer er der ikke så mange af. Det skal jo ikke hindre mig i, at ytre mig om det, der nu sker lige nu, i mit liv.
    Det der med pensionen det er som andre nævner en jungel. Jeg er selv fra 1952, har været på efterløn siden jeg fyldte 62. Det er en daglig nydelse, mange penge har vi ikke og slet ikke nu hvor min mand er blevet arbejdsløs, efter nedlæggelse af hans arbejdsplads. Folkepensionen venter for mit vedkommende lige om hjørnet, med yderligerer nedgang i indtægt. Tja, så må vi klare os for mindre. Måske jeg kan lave nogle flere kurser, at lærer pileflettehåndværket fra mig. Jeg har tidligere i livet valgt en anden arbejdsform, som ikke kaster de store pensioner af sig, det er jo et valg man selv fortager og må leve med senere hen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Folehave, tak og jeg er en af dem, der læser med, men ikke så ofte får kommenteret, desværre.
      Ja, man må leve med de valg, man foretager sig. Min IT mand med eget firma knokler også stadig løs, selv om han er tæt på de 70, han har ikke sat til side til pensionen, og firmaet kan ikke rigtig sælges.

      Slet
  7. Jeg har meget svært ved at forklare min familie og mine veninder, hvad der får mig til at bruge tid på at læse blogs, men jeg må erkende at det fylder mig med stor glæde. Jeg har fulgt din blog i mange år, og jeg har altid været imponeret (hvilket jeg har skrevet til dig nogen gange) over, at du har haft energi til at skrive så udførlige beretninger om både dit arbejdsliv og dit privatliv! Jeg har andre yndlingsblogs som jeg følger næsten hver dag. På et tidspunkt opfordrede en blogger mig til at lave en blog selv, men det har jeg aldrig følt mig parat til. Kh Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, tak for ordene. Jeg får også sat så mange tanker i gang ved at læse andre blogge, men også ved jeres ord på min blog. Og når du er parat, ved du det :-)

      Slet
  8. Jeg opdagede først "blokriget" for nogle år siden, og du er bl.a een af dem, jeg følger - jeg har stor fornøjelse i at følge din hverdag og dine tanker, som jeg reflekterer over, og efterhånden får jeg også mere mod på at kommentere. Mht. efterløn kan jeg da lige nævne, at jeg, som er en '49 også blev trukket i efterløn pga. en tvungen pensionsopsparing (PKA), så det er ikke et nyt tiltag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Inger M, tak for dine ord. Og jeg bliver så meget klogere gennem jeres ord, og nu tænker jeg over, hvad det så er for en forringelse, der er sket i forhold til efterløn for min årgangs vedkommende, når I også blev trukket?

      Slet
    2. Inger; nu er jeg blevet lidt klogere. For os der er født i 1956 og efter vil der altid ske modregning i efterløn ved andre pensioner. Hvor jer før 1956 kunne undgå modregning, hvis I arbejdede 2 år mere efter I havde fået efterlønsbeviset. Kan det ikke godt passe?

      Slet
  9. Jeg har, gennen mine arbejdspladser, haft to uvildige pensionsrådgivere ind over indenfor de sidste ti år. Den første fortalte mig, at den ene pensionsopsparing, jeg havde, måtte jeg ALDRIG flytte da man i dag ikke kan lave noget så godt. Det er uhørt at have sådan en pensionsordning. Den næste jeg havde for et års tid siden giver jeg ikke en krone for. Hvis ikke det var for mit pensionsselskab PFA, så havde de flyttet det hele.
    Jeg har i 2910 da jeg delv startede med at blogge, tænkt nogle af dine skrevne tanker om blogge. Jeg har for længst ændret mening. Jeg ved bare at man skal være i miljøet, fær man forstår det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det er virkelig en jungle. Jeg har også en pension stående i et pensionsselskab, som gerne vil af med mig, fordi det ikke er lukrativt for dem. Her har min bank rådet mig til at lade det blive stående, for jeg får ikke så gode renter andre steder :-)
      Du har ret, man skal være her for at forstå det :-)

      Slet
  10. Jeg har tænkt meget over, hvordan vi kan definere de bekendte, vi har fået via bloggen - jeg har ingen tætte venner - jeg bruger min mand i de situationer. Jeg har nogle gange sagt "mine veninder", men det lyder også forkert ... blogvenner er nok en god måde at sige det på.
    Selv om du ikke mener, at vi er SÅ tætte, så vil jeg altid tage telefonen og gøre mit bedste, hvis du på et tidspunkt mangler en udenfor de sædvanlige "der lægger øre til".

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, tak, det vil jeg huske. Og veninder lød også forkert for mig :-)

      Slet
  11. PS; Så beskriver du fint det at blogge, desværre er jeg røget på Instagram og får ikke læst helt så mange blogs mere -jo, jeg læser som regel din og flere andre af dem jeg altid har læst, men kommentarer bliver det ikke til så ofte mere - jeg skriver lidt af og til - har jo trods alt fået skrevet 2-3 indlæg siden sommerferien, men vil egentlig gerne skrive lidt mere, desværre er jeg lidt nede mht helbredet, så det bliver mest til at gøre de ting, jeg skal gøre og så hvile resten af tiden.
    Nå, nok om det ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Øv Helle, det er da træls, at det driller sådan. Er det den møgsommer vi har haft?

      Slet
  12. Apropos efterløn! Du har ret, hvis man ventede, til man var 62 år med at gå på efterløn, var modregningen ikke så stor som ved 60 år, men jeg ventede, til jeg var 63, og der var en mindre modregning i min pension - kan dog ikke huske størrelsen, men det kan åbenbart være ligegyldigt nu! Det er en jungle!

    SvarSlet
    Svar
    1. Inger M, tak for dit svar og ja, det er fuldstændig ligegyldigt nu. Så nu overvejer jeg om det kan betale sig at få efterlønsbidraget udbetalt nu og så selv investere pengene

      Slet
  13. Jeg troede jeg skulle skrive om håndarbejde, men det blev hurtigt til så meget andet. Om hverdagen og mine egne tanker. Nogen kaldte engang blogs som min med en noget nedsættende tone for "Rapportager fra udestuen". Jeg har ikke nogen udestue, men jeg synes egentlig ikke det er et dårligt begreb - hvis vi lige vender det om, gør det noget positivt, til livet, nærvær og uden de store armbevægelser og håb om at ændre verden.

    Og blogveninder - det findes bestemt :)

    SvarSlet