fredag, september 22, 2017

Tanketyggevirksomhed

“Det er bedre at være et ordentligt menneske end at være sig selv. Det skyldes, at ordentligheden som etisk værdi netop må betragtes som værende et mål i sig selv, hvorimod det at være sig selv i bedste fald kan anses som et middel til at blive et ordentligt menneske (og i værste fald kan vise sig at være en hindring for dette). Det er selvfølgeligt herligt, hvis man kan være både et ordentlig menneske og sig selv på samme tid, men skal man vælge, bør man vælge ordentligheden, da kun den har egenværdi.”

Det citat går jeg og tygger på denne fridagsfredagsmorgenstund. Jeg er lige startet på Brinkmanns bog om Ståsteder. Jeg er jo enig, men hvorfor skal vi vælge ordentligheden fordi den har egenværdi? SB argumenterer i indledningen for, at vi skal væk fra instrumentalisering, at alt er et middel til at opnå noget og i stedet for fokusere på det, der er et mål i sig selv. Som jeg læser det, skyldes det i følge SB, at meningen med livet er knyttet til de fænomener, der er et mål i sig selv, og de aktiviteter, vi udfører for deres egen skyld. Nu har jeg ikke læst mere end indledningen, men det har allerede sat tanker i gang, så i stedet for at haste videre, som jeg altid plejer, vil jeg dvæle lidt ved mine tanker.

DSC_4565

Ellen og Ditte har gang i det helt store farveprojekt. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har tænkt, hvorfor i alverden gør de dette, samtidig med at jeg er imponeret over den energi, systematik og engagement, de lægger for dagen. Kommentarfeltet har også budt på sætningerne som: hvad skal I bruge det til, kan I få strikket så meget eller vil I sælge det osv. Og de spørgsmål udspringer jo netop af instrumentaliseringens tankegang, at der skal være et mål med det, man gør. Eller sagt på anden vis: hvad nytte er det til? Underforstået ligger der nok også tanker om, det godt nok er mange timer og penge, de lægger i det projekt, men er det egentlig ikke ligegyldigt? Er aktiviteten ikke noget, de gør, fordi de synes, det er sjovt? Altså en aktivitet de gør for aktivitetens skyld?

Allerede her mens jeg skriver dette, har jeg sætninger i hovedet, som at de nok også synes, det er lærerigt, men dermed gør jeg jo aktiviteten til et middel fremfor et mål i sig selv. Et middel til at blive klogere og til at udfordre hjernen, for det ved vi jo, at vi skal blive ved med livet ud. Vi er gennemsyret af nyttighedsprincippet. SB nævner legen som et eksempel på en aktivitet for aktivitetens skyld, men som nu bliver brugt eksempelvis i virksomheder til at fremme innovative løsninger eller i skolen som et middel til at fremme læring. Men er det så forkert? Det synes jeg ikke, men hvis alt skal vejes og måles, så bliver det forkert. Så glemmer vi det, der er et mål i sig selv.

DSC_4562

Min fridag er startet langsomt, og hele tiden afvejer jeg inde i mit hoved, om jeg nu også bruger den nyttigt. Der er en landmand med sit team, som knokler i markerne. Jeg har brug for at retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg f.eks. vælger at læse en bog fra morgenstunden, så jeg husker mig selv på, at jeg da har smurt mad til landmanden, jeg har planer om at bage kage og boller til teamet, jeg har arbejdet lidt på kontoret, jeg har planlagt aftensmaden og taget kød op af fryseren. Der skal handles ind og der skal  smøres madpakker. Landmanden har aldrig de tanker, når jeg er på arbejde og han har fri. Han gør det, han skal arbejdsmæssigt og så fokuserer han på det, han gerne vil. Det øver jeg mig på, det at være ordentlig og samtidig være mig selv.

Ha en god og ordentlig fredag.

14 kommentarer:

  1. Nu fik du også mig til at standse op og tænke. Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig. Jeg synes, at der gennem min opvækst har været så meget fokus på ordentlighed, at vi helt glemte at være os selv. Det tror jeg ikke er godt. Og du har ret; der skal da også være plads til at gøre noget bare fordi det er sjovt/interessant/hyggeligt. God dag til dig også :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Fruen i midten, det SB argumenterer med er: at hvad nu hvis det at være sig selv, er at være et dumt svin, som kun tænker på sig selv, er det så også godt? For mig går det at være et ordentligt menneske fint i takt med mine værdier om at være et godt medmenneske. det er ikke det samme som at følge normerne. Håber du kan følge min tankegang?

      Slet
  2. Interessant, Lene! Jeg skulle hilse fra Ditte og sige det samme. Du ramte hovedet på sømmet med, at vi gør det fordi det er sjovt. Vi leger. Tiden er vores egen, og SÅ mange penge er det nu heller ikke, vi bruger på det. Jeg får virkelig lyst til at filosofere videre over dette ovre hos mig selv, for Ditte og jeg fik en god snak om det efter at have læst dine ord. Tak for indspark :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak Ellen, og undskyld at I blev brugt som eksempel :-)

      Slet
  3. Jeg ser ikke ordentlighed som mit formål ...

    Jeg har forøvrigt heller ikke tænkt "sådan" om garnet, men beundret og været misundelig og haft lyst til selv at gøre det samme :)

    Ha' den allerbedste weekend - med sol og al ting :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helle, jeg tror vi forstår ordentlighed på forskellig måde. Jeg ønsker i mit liv at være et godt medmenneske og ikke blot være et menneske med fokus på egne behov, læs evt mit svar til Fruen i midten:-)
      Og jeg har jo tænkt, at de gider, jeg vil hellere læse en bog :-)Og tak i lige måde.

      Slet
  4. Lene, du ved sikkert, at SBs definition på ordentlighed ikke udspringer af et kristent grundsyn. Jeg tror, din definition om medmenneskelighed eller det at være et godt menneske har baggrund i et kristent syn på verden? Resultatet af ordentlighed og at være et godt menneske er det samme, mener jeg.
    Jeg kan meget godt genkende det med instrumentalisering, som jeg synes, vi skal undgå. Fx viser en undersøgelse (?), at ældre, der er sammen med børnebørn lever længere. Skal vi gamle så bruge vores børnebørn som instrument for at leve længe?? Selvfølgelig ikke. Det er berigende at være sammen med børn. Det er også anstrengende sommetider. Der er også glæde og kærlighed forbundet med det. Jeg hjælper og aflaster mine børn og svigerbørn, så jeg er også et godt menneske. Indtil jeg læste den artikel om lang levetid og samvær med børn, havde jeg aldrig tænkt den tanke. Det irriterer mig, at sådan en tanke skal ind over hverdagshandlinger. Jeg ved ikke, om du kan følge mig?
    Jeg synes, at voksne menneskers hobby, passion, fritidsinteresse eller hvad det kaldes, kan sammenlignes med børns leg. Børn udvikler sig gennem leg. Vi udvikler os gennem det, vi gør. Vi kalder det bare ikke leg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, jeg er godt klar over at SB ikke tager udgangspunkt i det kristne grundsyn. Og som Henriette skriver nedenunder, så er ordentligheden ikke kun en religiøs værdi.
      Jeg kan sagtens følge dig, for grundlæggende gør du jo det fordi du synes det er dejligt at være sammen med dine børnebørn, men også fordi du dermed kan hjælpe dine børn. Og den artikels fokus bliver jo så på din præmis alene, at du kan leve længere hvis du er sammen med børnebørn. Gad vide om de har undersøgt bedsteforældre, som kun gør det af pligt, eller om det alle er bedsteforældre som dig, det kunne jo have betydning for resultatet.

      Slet
  5. It's nice to be important, but it's more important to be nice sagde en buddhist, jeg engang kendte altid :-)
    Så det er ikke kun i kristendommen, det er vigtigt at være et ordentligt medmenneske ( jeg ved godt der ikke stod ordentlig, men nice, men meningen er den samme).
    Ordentlighed er for mig ikke kun en religiøs værdi, men også en humanistisk værdi.

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg er enig :-)

      Slet
  6. Jeg sad lige og læste et godt interview med den norske forfatter Jostein Gaarder i Information - Jostein Gaarder udgav i 1992 den filosofiske ungdomsroman "Sofies verden".
    På et tidspunkt i romanen opdager hovedpersonen Sofie at hun kun eksisterer som en fantasi i en fars godnatfortælling til sin datter, hvilket hun forsøger at bryde ud af i ønsket om at eksistere i " virkeligheden",, men hun opdager hurtigt at dette vil få uoverskuelige konsekvenser for de andre karakterer i fantasien, som vil ophøre med at eksistere. Moralen er, ifølge forfatteren, at vores kamp for autonomi og selvstændighed altid har konsekvenser for andre - og derfor er vi nødt til at foretage vore valg med ansvarlighed. Det udsagn gav mig virkelig meget - jeg vil gerne være et ordentligt menneske, men næsten hellere et ansvarligt et, for uden den ansvarlighed overfor andre vil vores samfund blive frygteligt at leve i, uden den, vil den tillid, vi er nødt til at have til hinanden for at leve fredeligt og trygt, forsvinde. Jeg tænker, det måske er lidt i den retning, du opfatter begrebet " ordentlighed?
    Jeg må (gen)læse "Sofies verden"!

    SvarSlet
    Svar
    1. Henriette, jeg kan sagtens følge den tankegang. Og det får mig til at tænke på citatet af Løgstrup. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.

      Slet
  7. Fin kop der :-)
    Hatten af for at du læser Brinkmann, og giver teksten den tid den kræver for at bundfælde sig. Det er lidt af et projekt, men sikkert berigende. Også for os der får smådryp af det, filtreret gennem dine overvejelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg er så glad for den kop :-) Og dejligt at du får noget ud af mine strøtanker, for jeg får noget ud af at skrive dem :-)

      Slet