søndag, november 05, 2017

Vil du med på en visuel gåtur?

Weekenden har været god, travl, men på den gode måde. Godt nok måtte jeg tage en 12 timers vagt lørdag, men det gav så meget mening, fordi jeg var ansvarshavende i dagvagten og derfor tog al stuegang. Så da jeg gik hjem klokken 19, var al stuegang gået. Jeg ved godt, at vi burde dele det ud på flere sygeplejersker, men dels frigiver vi tid til patienterne på denne måde i weekenden, dels var jeg sammen med to helt nye kolleger og to “vingeskudte” dygtige erfarne kolleger, og de kunne bedre håndtere at være sammen med patienterne og oplære de nye kolleger.

DSC_4735 (1)

Morgendagen står der også arbejde på, og jeg mangler lidt forarbejde til et møde, som jeg ikke nåede fredag. Nu har jeg spist kage og brygget ny te, så det vil jeg hygge mig med.

DSC_4736

Jeg prøver at være god ved mig selv ved at komme ud og gå lige efter arbejde. Det lykkedes i dag, og den milde luft sammen med de sidste rester af solens stråler gjorde mig godt.

DSC_4739DSC_4740

DSC_4741

De kalorier, jeg måtte have forbrændt, er allerede indtaget igen. Jeg havde rundstykker med hjem fra mit bidrag til morgenbordet på arbejde (der var rigeligt med rundstykker, to af lægerne havde også rundstykker med), og landmanden havde rundstykker samt kage tilbage fra sin fasanjagt i dag. Jagtselskabet havde vist også haft rigeligt at spise. Så vi har fået nok hvidt brød og kage i dag. Godt det er hverdag i morgen. God aften til dig.

DSC_4742

20 kommentarer:

  1. Smukke billeder. Det er så godt at du definerer "god ved dig selv" som gåtur i mørkningen, frem for stillesidden og chokolade, som man ellers så let forfalder til når der er brug for selvforkælelse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg øver mig i at tænke sådan, så jeg skal have traveskoene på, før jeg får sat mig :-)

      Slet
  2. Smukke, smukke billeder :) gåtur i skumringen er noget af det bedste, dagen dufter ofte dejlig der :) kh. S:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak S, der er en skøn stemning i skumringen :-)

      Slet
  3. Du er heldigvis god til at gøre godt for dig selv. Til gengæld tænker jeg, at jeres arbejdsforhold er på kanten. Men det håndterer du også. Godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak :-) Vores arbejdsforhold i weekenden var faktisk gode, men vi havde sygdom, det kan man ikke holde for.

      Slet
  4. ÆLSKER bare at komme med på dine gåture, Lene! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Maude, dejligt, jeg nyder at have dig med :-)

      Slet
  5. Der er ikke noget, der kan skabe orden og ro i tankerne, som en rask gåtur :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Randi, det er så skønt :-)

      Slet
  6. Tak for en dejlig gåtur, det giver bare ro, at komme ud en tur. Jeg er sikker på, at du løber kalorierne af på arbejde.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, selv tak og nej, jeg har taget alt på, jeg tabte før brylluppet, fordi mine madvaner og motionsvaner ændrede sig (mere mad, mindre motion) :-)

      Slet
  7. Det er dejligt med den der gåtur og friske luft lige efter en længere eller kortere arbejdsdag. Jeg håber, du kan holde dig på benene til dine arbejdsdage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg er oppegående og nyder at være kommet i gang igen med gåturene :-)

      Slet
  8. Dejligt med en gåtur :-) Og smukke, dramatiske billeder - fik I regn? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, tak :-) Vi fik heldigvis ikke regn, og det trænger vi heller ikke til.

      Slet
  9. Sikke fine roser du har endnu.
    Tak for gåturen - det er en af den slags, jeg lige kan overkomme ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ja den rosenbusk stod på gården, da vi overtog gården for 35 år siden:-)

      Slet
  10. Det nederste billede er fremragende.

    SvarSlet