fredag, december 22, 2017

Julekalender 2017, 22. december

Lidt efter lidt kommer der styr på juleriet. I dag har stået i julehandlens tid, nu er det meste mad handlet ind. Jeg mangler et par gaver, som jeg satser på kommer i hus i morgen formiddag. Vi har fået en god traditionel julemiddag i aften med glaseret skinke, vendsysselsk grønlangkål og brunede kartofler. Til svigersønnen, som er vegetar, havde jeg lavet en nøddesteg, der var så meget tilbage, at den vil han også have juleaften. I morgen har sønnen ønsket den traditionelle julefrokost, som vi får juleaftensdag med frugtsalat til dessert. Vi nyder ham i fulde drag, inden han drager af sted i morgen aften. Han får vist lidt flere knuser end normalt af både mor og søster.

Fars fortælling:

Derhjemme i stalden skulle vi børn hjælpe med at muge ud fra dyrene, fodre dem og være med til ar malke køerne.

Den store oplevelse var at være fødselsmedhjælper, når der blev født kalve og grise. Jeg kan endnu føle en spædkalvs varme tunge, når vi stak hånden ind i dens mund eller en nyfødt gris’ varme lyserøde krop, når vi tog den op. Der opstod dog også til tider dramatiske øjeblikke, når en kalv sad fast under fødslen, Men som regel reddede vi både mor og barn.

Byfolk har mange gange undret sig over, at børn vokset op på et landbrug kunne få sig til at slagte deres grise derhjemme. Men vi fik et naturligt forhold til livets gang både ude og inde. En gris er en gris og en ko er en ko, og deres endeligt for slagterens kniv var en naturlig ting, for at vi kunne leve.

Min fortælling:

En fast tradition juleaften var, at mine forældre vaskede op efter julemiddagen. Normalt skulle vi børn vaske op efter aftensmaden på skift, men denne aften skulle vi i stedet for hygge os. Jeg kan ikke huske, hvornår det begyndte, men traditionen blev, at vi hyggede os på et af værelserne med at synge julesange. Både min ældste lillesøster og jeg kunne spille guitar til husbehov, men da vores lillebror fattede interesse for guitarspil, blev det hurtigt ham, der spillede. Han var dedikeret og kunne sidde i timevis for at få akkorder eller melodier til at lyde helt rigtig. Vores forældre havde altid sunget meget med os, og jeg husker det år, min mor havde fået en julesangbog hjem , hvor nogle af popjulesangene var i. Det var spændende, og mens vores mor spillede på klaveret, kunne vi synge Jeg så julemanden kysse mor eller Søren Banjomus eller …

God decemberaften til dig.

P1050847

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

6 kommentarer:

  1. Du må også have set dyrlægeserien med James Herriot, vil jeg tro? Jeg kan også huske enten far eller dyrlægen have det meste af en arm oppe i en ko for at få en kalv ud ... eller som fødselshjælper til masser af smågrise. Dette sidste krævede så ikke ret tit en dyrlæge.
    Og din far har ret i, at man får et andet forhold til dyr. Det kan muligvis være et kæledyr i nogen tid, men så skal det slagtes, og sådan er det! Ingen sentimentalitet der, for det er livet, når man bor på landet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, ikke så mange afsnit. Jeg har selv haft hele armen op i en so, fordi min hånd var en anelse smallere end Jørns :-)

      Slet
  2. Det lyder ualmindelig hyggeligt. Jeres jul bliver jo ligesom forlænget, når I sådan giver den gas på forhånd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, det er hyggeligt og jeg skal så lige øve mig i at være til stede og hygge. Så nu er planerne nedjusteret så jeg kun bager lidt af mine småkager i dag, resten kan bages i juledagene, hvis jeg får lyst ellers ryger dejen i fryseren.

      Slet
  3. Jeg har også været fødselshjælper-assistent mange gange. De fleste gange gik det heldigvis godt, for min far var dygtig til at fiske forsvundne forben, og hva der ellers kunne være i vejen. Til gengæld var vi aldrig i nærheden, når der blev slagtet.

    Hyggeligt med jeres forhåndsjul med sønnen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, I har oplevet lidt af hvert som børn på landet. Måske meget karakteristisk for vores tid, så har vores børn ikke rigtig været med i stalden, fordi den lå på en anden gård.
      Vi hygger os, mens vi arbejder os igennem to-do listen

      Slet