tirsdag, december 19, 2017

Julekalenderen 2017, 19. december

Fars fortælling:

Når laden var fyldt, blev resten af kornet sat i ”stak”, dvs. at negene blev lagt i rundkreds på noget halm på jorden. Forneden var der en stor ring af neg. Inden i den ring lagde man negene i et pænt lag. Den næste ring blev lagt, men den skulle være lidt mindre. Sådan blev man ved, til man havde en høj kegle af neg. Høsttiden var en travl tid. Vi skulle gerne have kornet tørt ind, så derfor skyndte vi os meget og gjorde dagene så lange som muligt. Vi havde et par dejlige nordbagger, som hurtigt kunne trække vognen ud i marken. Hjemad måtte vi køre forsigtigt, så læsset ikke væltede. Det kunne ske, fordi markvejen kunne være noget ujævn, men vi satte en ære i at komme hjem med et pænt læs. Når vi så havde forket negene af i sommervarmen, så var vi tørstige og skulle lige omkring brønden eller senere pumpen for at få lidt vand. Vi havde et ”augustæbletræ”, som havde modne æbler i høsttiden. Der smuttede vi også ind og stoppede lommerne fulde, så have vi noget at gnaske på vejen ud til marken.

Når vi havde læsset negene af, blev vognen fejet rent for kerner og strå og masser af ørentviste. Når jeg i dag synger Jeppe Aakjærs sang ”Nu er det længe siden, men end det gemmes i mit sind, hvordan i barndomstiden, den kære rug kom ind”, så tænker jeg med glæde på høsten derhjemme. En travl, men glad tid, for det var jo det, vi skulle leve af det næste år. Derfor betød det meget, at vi fik høsten godt i hus. Sommerferien i skolen var dengang fra 15. juli og fem uger frem. Det betød, at vi børn altid kunne hjælpe til med kornhøsten.

Min fortælling:

Sommerferien er i min erindring forbundet med familiebesøg og sommerhusferie. Som jeg husker det, tog vi tit til København og besøgte min moster, min faster, min farbror og deres familier. Måske har det ikke været så tit, men jeg elskede at komme derover. Min moster var vores første unge pige i huset og hun og hendes mand var jo unge mennesker, som vi syntes, det var sjovt at være sammen med. Min faster og farbror havde større børn, og jeg syntes, mine københavnske kusiner var så smarte og så meget op til dem.

Da jeg var ni år, fik jeg min tredje søskende, en lillesøster. Samme år købte mine forældre en sommerhusgrund, og det år boede vi i telt der, mens min far fik målt op, gravet ud til sokkel og hvad der nu ellers skulle ske. Efteråret og vinteren blev brugt på, at min far byggede sommerhuset hjemme i min bedstefars (morfar) snedkerværksted. Jeg husker stadig den dag, sommerhuset skulle flyttes op til grunden. Huset var i to dele, som skulle samles på grunden. Hver del blev læsset på en lastbil og så kørte vi ellers i kortege. På et tidspunkt var lastbilerne ved at rive nogle  strømledninger ned, og det forsinkede kørslen noget. Det var mørkt, inden huset var læsset af og sat på sokkel.

Før vi fik sommerhus, kørte vi tit til Øster Hurup strand. Det var der mange andre, der gjorde fra landsbyen. Vi havde telt med, som blev slået op, så var der et sted at klæde om, og vi havde campingblus med, så vi fik aftensmad og der blev lavet kaffe til de voksne. Om aftenen kørte vi hjem med masser af havsalt i håret og helt sikkert godt forbrændte. Dengang var der ikke noget, der hed solcreme eller at man skulle passe på solen.

Huset herhjemme ligner ikke et hus, der er klar, når det første hold julegæster kommer om halvanden dag. Der skal arbejdes igennem både i dag og i morgen, både på sygehuset og herhjemme. Og min store indkøbstur i morgen må vist udskydes til torsdag, selv om jeg hellere der ville have været hjemme sammen med datteren og svigersønnen. I dag har vi samlet sovesofa, og landmanden har igen sagt, du får mig aldrig til at købe noget i IKEA igen. Det var nemmere (og dyrere) at købe det i en møbelforretning, de kommer med det samlet og klar.Det har han nok glemt næste gang vi får brug for noget. Nu roder hele huset, og jeg har givet op for i dag. jeg satser på en energifuld dag i morgen. Pyt, jul bliver det uanset om der er, som jeg vil have det. Gæsterne er klar, de fleste gaver er klare, maden skal der så handles ind til på torsdag. Jeg plejer at være skrap til at gøre det i et hug i min yndlingsMenu, som jeg nærmest kun bruger til jul (fordi den ikke ligger i mit nabolag). Den har alt hvad hjertet begærer.

God aften til dig.

DSC_4899

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

7 kommentarer:

  1. Vi er heller ikke klare til jul, men det bliver jo nok jul alligevel.

    Min storebror er kommet på penicillin på grund af en infektion i hans venstre fod, min Skat ligger med en virus, der har sat sig i hans mave ( vi var til lægen med ham i går, hun forventer, der går cirka en uge, før han er rask igen ) og selv "hygger" jeg mig igen med begyndende migræne.

    Apropos Ikea ... så forstår jeg altså ikke dem, der klare over, at de selv skal samle deres møbler derfra, men det skyldes jo så nok, at vi efterhånden har masser af erfaring med det, men vi har aldrig prøvet andet, end at det er gået hurtigt samt er lykkes i første forsøg.

    God jul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tine, rigtig god bedring til jer alle, og ja, jul bliver der uanset hvad.
      Vi er også ret gode til at samle dem, men min mand er oprindelig tømrer, og han synes meget af det er noget pangelværk og deres samlelogik er underlig :-)

      Slet
  2. Jeg sikker på, at det bliver jul under alle omstændigheder. Jeg tror faktisk at de voksne børn gerne deltager i forberedelserne.
    At din søn vælger at fejre jul med kæresten, er da bare så dejligt at se, vi har også altid sagt, at der ikke skulle være noget pres på de unge mennesker, så i år skal vi to gamle for første gang være alene juleaften.
    Det er måske meget godt, jeg er sendt i seng med influenza, så der sker ikke så meget med juleforberedelserne, men vi skal nok få det hyggeligt alligevel

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, der bliver helt sikkert jul uanset hvad. Jeg håber I får en dejlig juleaften sammen. Og rigtig god bedring.

      Slet
  3. Det er hyggeligt at læse din fars oplevelser i høsttiden. Jeg genkender rigtig meget. Mine forældre holdt aldrig ferie dengang i 1950erne. Det var der ingen, der gjorde i det område i Thy, hvor der var mange husmandssteder. Høsttiden var en spændende tid. Og især den dag tærskemaskinen skulle komme og de mange nabomænd, der hjalp til. Så skulle der serveres en god frokost. Jeg husker det som glade dage.
    God arbejdslyst til dig med forberedelser og familiesamvær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ukendt, tak. Min mand kan også genkende fortællingerne, han voksede op, hvor der ikke var ret mange penge til rådighed, så de skulle udnytte alt.

      Slet
  4. Hanne, det mener jeg ikke, du har. Min far er født i 1931.
    Faktisk elsker vi at gå i IKEA; han gider bare ikke at samle møblerne, fordi de bruger en helt anden logik end han er vant til som tømrer.

    SvarSlet