lørdag, december 02, 2017

Julekalenderen 2017 2. december

Fredag aften blev tilbragt i hyggeligt selskab. To af mine kolleger havde slået deres runde fødselsdage sammen til en 70 års fødselsdagsfest for kkollegerne. Sikke en skøn aften med masser af god mad, snak, indslag og latter. Min chauffør og jeg skulle på arbejde, så vi måtte køre hjem før desserten (da var klokken 22.45). Det betød under fem timers søvn, men det er gået rigtig fint på arbejde. Selv om vi havde massiv sygemeldinger til denne weekend i alle vagtlag, og vi derfor i dagvagten havde to ukendte sygeplejestuderende som vikarer, så blev det en god dag.

Jeg nød at være i plejen, jeg nød den kontakt, jeg havde med patienter og pårørende, og jeg nød at få lov til at få alle kompetencer i spil.

DSC_4848

Dagens julekalenderfortælling:

Min far fortæller:

Noget af det første, jeg kan huske, var vores lege i bl.a. laden. Her lavede vi huler i halmen, eller vi kravlede op på ”laiet” og balancerede henover bjælkerne i laden for så at hoppe ned i halmen. Uheldet var ude. Uheldigvis lå der engang en gammel fork uden skaft i halmen. En af grenene på forken fik jeg op i lysken på mit ene ben. Jeg kom over det uden men. Et andet uheld, som jeg husker meget tydeligt, skete ved hakkelsesmaskinen. Der skulle jo skæres havreneg til hestene. Den opgave havde K og E, selv om de begge var under 10 år. Desværre fik K sin ene hånd ind i valsen, og fingrene blev stærkt beskadiget. Den dag i dag kan man stadig tydeligt se, at fingrene havde været i maskinen. Hvis det var sket i dag, ville lægerne sikkert kunne ”reparere” hånden, så det ikke var til at se.

Jeg kan også huske, da jeg for første gang fik et par nye træsko – jeg havde nok tidligere gået i ældre søskendes aflagte træsko. Jeg var meget stolt af disse træsko, desværre var de vist lidt for store. I hvert fald skulle de byttes med KNs søns næsten nye træsko, som nok var lovlige små til ham. Jeg græd mine salte tårer over byttet, for jeg havde været så stolt af og glad for mine første ”helt nye” træsko.

Min fortælling:

Min barndom var også præget af leg. Dengang syntes jeg vist, at mine forældre bestemte meget, men lige nøjagtig med legene, så var det uden det opsyn, som der er i dag. Vi skulle bare være hjemme til spisetid (man lærte hurtigt klokken at kende). Vores vej løb parallelt med hovedgaden, som var hovedfærdselsåren fra Viborg til Randers. Vi fik strenge påbud om ikke at gå derned som små, og det overholdt vi, blot ikke min lillebror. Han gik ustandselig på afveje, og mine forældre kunne ikke få ham til at forstå det. Mine forældre havde taget det sidste nye med fra seminariet om børneopdragelse, blandt andet at man ikke slog sine børn. Alle sagde til dem, at de blot skulle give min bror et par smæk i bagdelen, så kunne han lære det. Han har ikke været mere end 4-5 år, og da de så besluttede , at de ville prøve det af, vendte den unge mand sig om, gik resolut ind i soveværelset, hvor hans lillesøster lå og sov og gav hende et par på hovedet. Som min mor sagde: vold avler vold.

Min legekammerat hed Ole, han var smedens søn, som boede lige overfor os. I deres have stod en gammel bil, som vi fik lang tid til at lege på, i og omkring. Senere da vi kom i skole og gik i klasse sammen, aftalte min mor og Oles mor, at jeg skulle læse lektier med Ole. Der var bare lige det, at jeg var en rigtig læsehest, og over hos smeden havde de nogle vældig gode tegneserier, og hans storesøstres bøger lå også på værelset. Så en dag da Oles mor ville kigge ind på værelset for at se, hvordan det gik med lektierne, sad Lene dybt opslugt i bøgernes verden og Ole? Han var hoppet ud af vinduet.


DSC_4850

Julebilledet i dag stammer fra mit afhentningssted i går aftes, det lokale Jem og Fix. I dag nåede jeg at komme omkring Blokhus Lys og få købt mine adventslys, så er jeg klar til at kreere min advents”krans” i morgen.

Nu er jeg hjemme, vi skal have restemad til aftensmaden, så der er tid til boglæsning lige om lidt. God decemberaften til dig.

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

11 kommentarer:

  1. Ja, den slags lege ville nok finde sted i mindre grad i dag. Jeg korser mig, når jeg hører om "legegrupper" osv. i skoler og børnehaver i dag. Det virker en kende FOR tilrettelagt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Conny, jeg har også stadig til gode at forstå legegruppekonceptet

      Slet
  2. Jeg har i sagens natur kun læst to af dine far/mig selv-fortællinger, men jeg glæder mig allerede til resten! De er bare SÅ gode og tænkevækkende, ikke mindst fordi jeg kan genkende hhv. min far og mig selv i de gode fortællinger.
    Tak for dem!

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Ellen. På den her måde kan mine fars ord også sætte ramme for og tanker i gang om min barndom.

      Slet
  3. "Tænkevækkende" - pffft. Men du ved nok godt, hvad der skulle have stået ;-)

    SvarSlet
  4. Tak, Hanne. Jeg håber jeg kan indfri mine egne forventninger.

    SvarSlet
  5. Hyggelig måde at fejre fødselsdag på. Forstår godt du måtte være en af de første der forlod festen, og et godt valg, nu der løb flere sygemeldinger ind.
    Dejlige fortællinger både din fars og din. Og jeg er vild med din mors udlægning af vold avler vold.
    God 1. søndag i advent

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, og heldigvis har vi haft en god weekend på trods af sygemeldinger.
      Tak Og i lige måde :-)

      Slet
  6. Hvor er det bare spændende at læse om jeres barndomme. Måske især din fars, fordi det trods alt ikke er så længe siden, han var barn, og alligevel er det næsten ikke til at begribe, at 15 børn og meget små kår var ganske almindelig hverdag for mange, mange mennesker. Men et eller andet meget overskudsagtigt må der være sket, siden din far som nummer 15 kunne få lov til at uddanne sig til lærer. Måske bliver det en del af historien? Jeg glæder mig til at læse de næste mange afsnit :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg har tidligere udgivet seks indlæg af min far under Far fortæller. Dem kan du finde ude i siden :-)

      Slet