lørdag, december 23, 2017

Julekalenderen 2017, 23. december

Drillenisser er på spil, anden forklaring kan jeg ikke finde. Lillejuleaftens menu er risengrød, sådan har det været lige siden vi begyndte at holde juleaften herhjemme, vores børn var da knap 3 og 1½år. Svigersønnen kan dog ikke så godt blive mæt af det, så han har de andre år selv lavet ekstra mad. i år havde jeg tænkt det ind i madlavningen at æggemassen var utrolig lang tid om at stivne. Endelig så den ud til at være færdig, og så hentede jeg risengrøden under dynerne og kunne så konstatere, at den var rødlig. Godt nok havde jeg brændt lidt på, men den plejer ikke at farve hele grøden, den var også mere kogt ud end vanligt. Den kunne dog spises, og jeg er glad for, at min søster leverer risalamanden i morgen aften. For selv rigeligt med flødeskum ville ikke kunne skjule den rødlige farve. Drillenisser må det være.

Fars fortælling:

Apropos slagtning, ja så fik vi altid slagtet gris til jul. Det var det helt store sceneri. Slagteren havde selvfølgelig meget travlt. Derfor skulle alt være parat: En masse kogende vand, en stige, et stærkt reb m.m. Slagteren kom, grisen blev hentet i grisestien. Under megen hylen blev den gennet ud i laden, hvor slagteren med hjælp fra voksne fik den op på bunden af et stort kar. Slagteren gav et hurtigt stik i grisens hals med sin lange kniv. Grisen var død og blodet løb ud i en ren spand. Der blev hældt vand i og drysset rugmel i, mens der blev rørt rundt i det, for det skulle jo bruges til blodpølse. Grisen kom nu ned i trækarret, der var halvvejs fyldt med kogene vand. Hårene kunne nu skrabes af, det gjorde slagteren med et kegleformet metalrør. Derefter blev bagbenene bundet sammen med reb, og grisen blev lagt på stigen og bundet fast i den ene ende. Stigen blev rejst, og grisen blev bundet op i en bjælke. Derefter gik slagteren i gang med at partere og tage de indre dele ud. Når grisen var helt kold, blev den båret ind i køkkenet, hvor mor delte den op i forskellige dele.

Vi fik om aftenen fedtegrever og blodpølse med sirup over. Måske blev der også lavet frikadeller den første dag.

Dengang havde man ikke køleskabe. Derfor blev meget af grisen saltet ned i et saltkar. Måske blev et baglår sendt til rygning i Ålestrup. Det var de to muligheder, man havde, for at kødet kunne holde sig friskt.

Vi levede godt i julen.

Min fortælling:

Jeg kan kun mindes en gang, at mine forældre fik en halv gris, som skulle parteres. Måske var den delt i mindre dele, men jeg kan stadig se mine forældre med Gyldendals opslagsbog for madlavning ved siden af grisen. De besluttede aldrig at gøre det igen, for det var billigere at købe oksefars og svinefars på tilbud hos slagteren i Viborg, og så kun få koteletter og stege ved særlige lejligheder. Men den ene gang fortalte min far om fedtegreverne og han lavede dem også. Så vi spiste rugbrød med fedtegrever på, det smagte himmelsk. Blodpølse var derimod ikke noget, der var på menuen hos os.

Jeg elskede suppe med melboller og kødboller, bollesuppe som vi kaldte det, og så pandekager. Begge dele ønskede jeg mig til min fødselsdag hvert år, og den dag i dag er jeg stadig lige vild med begge retter. Vi fik også af og til noget, der hed russisk dessert. Selve desserten, som var ildrød, havde en lidt skarp smag, men tilbehøret var vaniljecremesovs (budding, blot tyndere). Det var den eneste årsag til, at jeg tog to gange af desserten, for ellers måtte jeg ikke få sovsen. Vi fik også pindsvineris, så vidt jeg husker var det en farsret med ris i farsen, så det så ud til at den havde pigge, og så fik man en tomatsovs til. Skovbund var også en favorit, det var kartoffelmos lagt på et fad, over mosen blev hældt stuvet spinat og til sidst blev der sat halve pølser ned i mosen. De var først flækket halvt igennem og så ristet på pande, dermed åbnede de sig og  kunne fint agere planter på en skovbund.

Sønnen sidder nu på toget hjem til hovedstaden. Vi er i hus med det meste, resten kan vi hygge os med i morgen formiddag. Jeg valgte kun at bage halvdelen af de tre slags deje i dag, jeg var så træt, da jeg stod op i morges, at der måtte ske noget. Småkagerne var bagt, inden de unge mennesker var stået op,  og julekonfekten lavede jeg sammen med datteren i eftermiddags. Julefrokosten hjalp vi også hinanden med, mens de tre mænd startede en ny tradition med lerdueskydningskonkurrence. Landmanden tog sig af at pille alle de små kartofler til i morgen aften. Der er lagt dej til brusebadsboller, så nu er det sengetid.

Håber din lillejuleaftensdag og aften har været god ved dig.

P1050844

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

14 kommentarer:

  1. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om, at din fars erindringer ligger meget tættere på mine end dine erindringer :-)
    Jeg kan se ved en googling, at der er lidt rugmel i blodpølse, men jeg husker kun byggrynene. Jeg kan dog ellers tydeligt huske hele slagteprocessen, som den var, da jeg var barn, og den minder meget om din fars beskrivelse. Dejlige, dejlige minder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, Ellen, måske er det mere at I begge er vokset op på landet, og det er jeg ikke :-)

      Slet
  2. Rigtig god jul til både dig og drillenisserne, Lene! ❤️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Maude og i lige måde :-)

      Slet
  3. Min mor fortalte, at da hun var barn henkogte de en del af kødet, når de slagtede. Som jeg forstod det blev retterne lavet og så "vakuumpakket" i henkogningsglas? Jeg kan svagt huske, at jeg har været med min far i byens slagtehus, hvor vi lejede en boks. Vi må dog have fået en kummefryser ret hurtigt, for det er den jeg bedst husker.
    Glædelig jul til dig og tak for din hyggelige julekalender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pollyanna og glædelig jul til dig også. Jeg havde helt glemt frysehuset. sådan et var der også i vores by, da jeg var barn.

      Slet
  4. Det er hyggeligt med både din fars og dine erindringer, og ikke mindst at følge den nutidige klargøring af julen på gården. Jeg håber, I får en dejlig aften uden drillenisser ;) Glædelig jul til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, jeg har også nydt at have en struktur på mine blogindlæg. Og glædelig jul til dig og dine, gad vide hvor mange du får hjem eller om du skal fejre det ude?

      Slet
  5. Hvor har det været hyggeligt og minderigt at følge din kalender. Ønsker dig og dine en rigtig glædelig - med eller uden drillenisse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne. Og glædelig jul til dig og dine :-)

      Slet
  6. Glædelig jul Lene.
    Der kom jeg da lige en tur ud ad memory-lane, den røde dessert med vaniljecreme husker jeg som Flimmer-budding", vi fik råcreme til. Jeg fandt opskriften via Google, https://sol.dk/debat/flimmerbudding.
    Tak for din fine julekalender, den skal helt sikket genlæses i en rolig stund.
    Mange hilsner fra Sonja L

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Sonja, og i lige måde. den opskrift må jeg kigge på, tak :-)

      Slet
    2. Og nu tjekkede jeg lige, jeg tror mere det var den her.
      https://food4u.dk/opskrifter/6625/Russisk+dessert+med+r%C3%A5creme

      Slet
  7. Den dessert lyder da også mere fornuftig med frugtsaft og æg end min flimmerbudding, der kun bestod af sukker, vand og tilsætningsstoffer:-)
    Lidt ærgerligt at det ikke er så almindeligt med disse efterretter mere, hvis der skal dessert på bordet hos os, tyer vi oftest til is.

    SvarSlet