søndag, december 03, 2017

Julekalenderen 2017 3. december

Dagen på arbejdet er gået godt, der har været travlt, jeg har gået over 10.000 skridt, så kroppen er træt lige nu. Nordjyske havde i dag et læserbrev fra en pårørende, som takkede først hjemmeplejen og siden intensiv og vores afdeling. Det var med ord, som gør mig så stolt af min afdeling og mine kolleger.

På hjemvejen hørte jeg Brinkmann på P1, i dag talte han med en sorgforsker, og det var spændende at høre om blandt andet det skift, der er sket i synet på sorgen og sorgbearbejdelse. Hvor Freud mente, at den energi, man havde haft bundet i kontakten med den afdøde, skulle bruges på andet, så siger man i dag, at sorgen og savnet skal man lære at leve med side om side med det liv, man er i. Jeg er helt enig, sorgen og savnet skal finde sin plads, og det er forskelligt fra menneske til menneske, hvordan det gøres.

Da min mor døde, havde jeg så travlt med at være der for min far, så sorgen og savnet gled i baggrunden. I dag kan jeg godt savne hende, savne at kunne snakke med hende om alle de ting, hun var så optaget af. Hun var mit leksikon, min guideline, når der var noget praktisk eller kulturelt, jeg ikke kunne finde ud af.

Jeg har læst min Søsters hemmelighed af Tracy Buchanan, en rigtig god bog, som skifter perspektiv mellem nutidens hovedperson og datidens hovedperson, som er hendes mor. Nede i gangen står flere biblioteksbøger, men i aften tror jeg, at jeg laver en varm kop gløgg, smider mig under dynen og ser et enkelt serieafsnit, for stemmen er ru, næsen snøfter lidt og jeg er ikke helt tilpas. Det skal drikkes og soves væk, for der er endnu to arbejdsdage tilbage, før jeg holder fri.

DSC_4852

Fars fortælling

Derhjemme havde vi høns. Æggene fra dem skulle gerne betale brugsregningen og købmandsregningen. En gang om ugen blev æggene gjort i stand og puttet i en kurv. Så gik turen ind til landsbyen, hvor æggene blev omsat til varer. Det var ugens højdepunkt. Med hjem var der altid et lyserødt kræmmerhus med bolsjer. Jeg kan endnu se kræmmerhuset ligge oppe på gardinstangen, som dengang var en lille træhylde, hvorpå gardinet var fastgjort. Fristelsen var stor, men højdeplaceringen eller respekten for, hvad der er mit og dit, bevirkede, at kræmmerhuset blev liggende i fred, indtil mor og far bød os et stykke.

Apropos hønsene. Ja så har vel nok hønsegården eller måske de steder under træerne, hvor høns med stærk ”udlængsel” fandt hen, været en dejlig legeplads om sommeren. Det var for øvrigt også en sport at finde de æg, som udløbne høns havde lagt.

Vi kunne også hitte på at lege med hønsene. Vi fangede en høne eller hanen, puttede dens hoved under den ene vinge og svingede den rundt 2-3 gange. Så sov den, og vi kunne lægge den på jorden; den blev liggende.

Min fortælling

Midt i min lille by lå købmandsbutikken med Købmand Jensen og fru Jensen bag disken. Her blev vi sendt ned for at handle ind, og så blev det skrevet ind i bogen. Som jeg husker det, blev regningen gjort op en gang om måneden, og der var det godt at være med mor hos købmanden, for så fandt købmand Jensen lidt lækkerier frem til børnene.

Vi havde også tjansen med at gå ned til mejeriet efter mælk. Den hvide spand med rødt låg blev fyldt op, og så skulle vi også have en flaske med kærnemælk. Om vi havde to små mælkespande kan jeg ikke huske, men jeg husker tydeligt den stramme lugt, der var på mejeriet. Jeg brød mig ikke om at drikke mælk,  på havregrød og frugtgrød gjorde det ikke noget. Derfor fik jeg lov til at drysse sukker i kærnemælken, så smagte den lidt som koldskål, og på den måde fik min mor lokket mælk i mig. Jeg husker også, at vi fik lov til at få Nesquick kakaopulver i mælken. Dengang var man ikke så sukkerforskrækket, vi fik dog ikke lov til at få franskbrødsmadder med puddersukker/sukker på.

Til jul var den bedste lækkerbisken at få en hel appelsin og så skære toppen af. Derefter fyldte vi den med sukkerknalde, og så sad vi der og suttede på hver vores appelsin.

DSC_4853

Månen skinner rund og klar udenfor. Landmanden er ved at partere et rådyr til fryseren, og når jeg har hjulpet med at få det i fryseposer, står den på varme drikke og afslapning. God adventssøndag til dig (min adventskrans må vente til i morgen)

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

10 kommentarer:

  1. Hvor mange høns havde dine bedsteforældre? Jeg studsede nemlig over, at æggene kunne betale købmandsregningen til en familie med 15 børn! Det må da nærmest have været et helt hønseri!
    Månen er stor! Det virker helt lyst udenfor - i hvert fald som tusmørke ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, så mange var de ikke hjemme. Jeg har lavet lidt research og det kommer i næste indlæg.
      Det virkede helt lyst, da jeg vågnede i nat klokken 2 (og ikke har sovet siden)

      Slet
  2. Når jeg læser dine fortællinger, ryger tankerne tilbage på min egen barndom. Der er mange lighedspunkter, men det har sikkert noget at gøre med vores alder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Pia, det har helt sikkert noget med alderen at gøre :-)

      Slet
  3. Det er så hyggeligt med brudstykker fra din fars fortællinger.
    Jeg håber, det hjalp med gløgg og tidligt i seng.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tak, og nej, jeg vågnede efter fire timers søvn med ondt i halsen, så ingen søvn derefter. Men der er købt hyldebærsaft, så jeg kan få varme drikke i lind strøm med variationer.

      Slet
  4. Sorg og savn takles forskelligt. Jeg mistede min far først og det var min mor der var svag, derfor havde jeg det som du. Travlhed med salg af hus, flytte mor i beskyttet bolig etc. I går søndag var så 10 års dagen for jeg mistede min far. Her kunne jeg tydeligt mærke forskellen på sorg og savn.
    Sjovt med turen på mejeriet, det jeg husker var turen lørdag formiddag, hvor der blev hentet "skum" det var pisket "fløde" ikke 38%, men af "rester". Kan dog ikke huske fedtprocenten, da vi jo ikke gik op i det heller, dog ved jeg den var noget lavere end de 38%, og smagte meget bedre end den creme fine der kan købes i dag. Når den en hverdag stod på øllebrød til aften, så blev jeg på mejeriet efter en ½ skål. Kan stadig se den skål for mig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, savnet kommer i bølger hos mig.
      Den type skum kan jeg ikke huske, men det lyder lækkert :-)

      Slet
  5. Haha, jeg tænkte præcis som Ellen; hvor mange høns havde dine bedsteforældre dog? Og hvor mange børn boede hjemme, når der var flest? Selv om alle børn var født med kun et års interval, og det var de jo næppe, så var de ældste formodentlig flyttet hjemmefra for at komme ud at tjene, før de mindste søskende blev født?
    Sikken luksus med Nesquick, og jeg kan - nu du nævner det - godt huske, at vi fik 'sutte-appelsiner' med et drys sukker på toppen. Det er der næppe mange, der ville kunne finde på i dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, jeg ved det ikke, men som jeg skrev til Ellen, så har jeg kigget på det i næste indlæg.
      I dag synes jeg at appelsiner er søde, det syntes jeg ikke dengang :-)

      Slet