mandag, december 04, 2017

Julekalenderen 2017 4. december

I dag har for mit vedkommende bestået af møder, deltagelse i ny måde at holde tværfaglig teamkonference på og forsøg på at skrive en projektansøgning. Der er ingen penge i hverdagsbudgettet, så når der nationalt sættes penge af til projekter, skal det prøves, om vi kan få lov at være med.

Dagen i dag var også risengrødsdag. En af mine kolleger indførte, da hun kom til vores afdeling, at der i begyndelsen af december var risengrød til os alle. Det er et tilløbsstykke, selv min kollega, som fødte i fredags, dukkede op sammen med to andre meget gravide kolleger. Andre kom ind på deres fridage, bordet var fint pyntet og vi andre, der var på arbejde, tog det som vores frokostpause. Så vi skiftedes til at være med.

Der dukker spørgsmål op om min fars familie, så i dag har jeg lavet research i hans slægtsbog. Min far interviewede de 12 af sine søskende, der var levende, da han gik på pension som 60 årig. Og der er skønne beretninger om deres liv og også beretning om mine bedsteforældres liv, stykket sammen af hvad alle kunne fortælle.  Min bedstefar var 49 år, da min far blev født, og min bedstemor var 46 år. Min ældste faster var 25 år ældre end min far. Og de andre fordelte sig som værende henholdsvis 3, 6, 8, 10, 11, 13, 14, 16, 18, 19, 21, 22, og 23 ældre end min far. De kom alle ud at tjene, en del som 12 årige, en del som 14 årige efter konfirmationen og tre som 11 årig. Da min far er syv år gammel, er der ni søskende, som er 18 år og derover, så til daglig har de ikke været en kæmpeflok hjemme.

DSC_4826

Min fars fortælling

Foråret var en dejlig tid. Der skete så meget. I haven og i læbælterne var der masser af fugle. Med skam at melde så huggede vi nogle af fugleæggene og ”udblæste” dem. Vi fik en hel samling af forskellige fugleæg. Senere når fugleungerne var udruget, kravlede vi op i træet til reden og så på disse hjælpeløse unger, men hvor var de ”kære”. Vi gjorde dem ingenting, for vi kendte jo versene: “I reden er der unger, og ungerne har dun. De pipper, de har tunger, og reden er så lun. Og de to gamle lærker, de flyver tæt omkring. Jeg tænker nok de mærker, jeg gør dem ingenting.”

Det var også dejligt, når søstre og brødre, der var ude at tjene, kom hjem på besøg. Megen snak var der, - og højt humør. Brødrene skulle sommetider prøve kræfter med hinanden i form af livtag (eller kaldte vi det ”krafttag”?). Sjov holdt de også med os – kunne hitte på at gemme sig nede bag tjørnehækken, inden de kom ind i gården. Når vi så kom ned i haven, rejste der sig pludselig en foran os, måske kom der en mærkelig lyd samtidigt, så vi blev forskrækkede.

Min fortælling

Som barn drømte jeg om at have en storebror, jeg syntes indimellem, at det var træls at være storesøster. Min ældste lillesøster og jeg er født med 21 måneders mellemrum, min lillebror er 5 år yngre end mig og mine to yngste lillesøstre er henholdsvis 9 og 12 år yngre end mig.

Forår for mig betød leg på gaden. Indtil jeg var 14 år, boede vi på Skolevej, hvor der var masser af børn på gaden. Der blev leget på tværs af aldre og familier, og her havde jeg større børn at se op til. Jeg tror, jeg var meget vedhængende, jeg elskede at gå sammen med de store piger og føle mig større, end jeg var. Vi legede sparke til dåsen, Antonius, hoppede i elastikker eller den anden leg, hvor man tegnede firkanter, som vi hoppede i. Kan I huske den leg, og hvad den hed? Vi havde også hønseringe, som vi legede med. der var også legen med bolden, som blev kastet mod muren i alle mulige variationer. Ingen gik i børnehaver (det fandtes ikke), mange af kvinderne var hjemmegående og resten havde som mine forældre ung pige i huset. Min første unge pige var min moster. Hun tog et år hos os, før hun blev uddannet som barneplejerske. Vores sidste unge pige havde vi året efter min konfirmation, derefter kom min yngste lillesøster i dagpleje hos en nabo.

DSC_4841

Jeg nyder, at der endnu er lyst, når jeg får fri, luften trækkes dybt ned i lungerne på den korte vej op til bilen. Inden jeg er hjemme, er solen næsten væk og jeg når ikke at tage billeder af den smukke himmel, men jeg nyder den.

Julekalenderen 2017 er mit forsøg på at komme tilbage til den tid, hvor min blog blev min måde at reflektere over min hverdag og de observationer/tanker/oplevelser, som hverdagen bød på. Så målet er et indlæg om dagen, formen bliver et her og nu afsnit om, hvad optager mig, et afsnit fra min fars fortælling om sin barndom, og til slut vil jeg forsøge at huske tilbage til min barndom. Du er velkommen til at følge med, her er ingen gaver, spændende rejser eller gør-det-selv tips, her er bare mig. Og om jeg når mit mål, ved vi først d. 24. december.

24 kommentarer:

  1. Hvor er det en spændende julekalender, du har sat dig for at lave. Det er interessant at læse om din far og alle de ældre søskende. Han placering i flokken må have ført privilegier med sig. Det er virkelig guld værd, at han har skrevet om det. Det er også sjovt at læse om din barndom. Jeg kender mange af de udendørs lege. God fornøjelse med dine videre med din julekalender.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betty, min far var alle dage meget bevidste om familiens betydning. Har også taget meget smalfilm hjemme hos hans brødre på deres landbrug.

      Slet
  2. Fantastisk! Intet mindre! ❤️

    SvarSlet
  3. Hehe, jeg ønskede mig også en storebror, og selv om min mor svarede, at det desværre ikke kunne lade sig gøre, varede det et par år, inden det gik op for mig hvorfor :-)
    Vi har leget præcis de samme lege, bortset fra at sparke til en dåse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, storesøstertitlen kunne af og til være lidt hård. Jeg mente bare, at vi kunne adoptere en storebror, men det mente mine forældre ikke :-)

      Slet
  4. Hoppe i firkanter... det kunne måske være hinkeruder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Anonym, det var da det, det hed , tak :-)

      Slet
  5. Da jeg var barn kaldte vi det hinkeruder. :) Havde I også en hinkesten, som man skulle have med dig rundt i firkanterne? Det havde v i nemlig. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Katja, lige nøjagtig og hinkestenen kunne være en flot glasagtig sten eller en, man havde fundet :-)

      Slet
  6. Syvstjerne kaldte vi legen med at kaste en bold mod en mur. Først syv gange hvor den blot skule gribes, så seks gange hvor den skulle ramme jorden før den blev grebet, fem gange hvor den skulle i jorden før muren, fire hvor man skulle nå at klappe i hænderne, tre hvor den skulle kastes mellem benene, to husker jeg ikke og en gang hvor man skulle nå at dreje en runde om sig selv før bolden blev grebet igen. Er det den leg du tænker på? Det legede jeg enormt meget, både alene, med min søster og sikkert også med venner i skolegården.

    SvarSlet
    Svar
    1. Laura, jeg kan ikke huske navnet syvstjerne, men det med at tælle og det man gjorde genkender jeg :-)

      Slet
  7. Herlig julekalender - tak for disse blogindlæg (jeg har også altid ønsker mig en storebror) KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, Anette, og storebrødre kunne være godt at kunne købe, indimellem :-)

      Slet
  8. Dejlig arbejdsdag. Og lækkert med arrangementer hvor kollegaer der har fri kommer ind.
    Fortællingen fra både din far og du omkring det at have en søskende flok gør jeg kan mærke hvor meget jeg savner det at have søskende. Samtidig savner jeg at kunne fortælle om det med legen med kammeraterne i gaden. Boede nemlig i centrum, på hjørnet af hovedvejen mellem Esbjerg og Ringkøbing samt vejen mod øst til Herning - Aarhus.
    Tankerne gik til Paradis da jeg læste om det med firkanter, ved dog ikke om det er korrekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, ja den vej var vist ikke nem at lege på. Paradis er ikke et navn jeg kan genkende. PS Skulle hilse dig fra Niels :-)

      Slet
    2. Tusind tak for hilsen, du må hilse igen engang ved lejlighed.
      Niels boede forøvrigt lidt længere oppe af gaden, mod øst - da denne vej blev omlagt fra brosten til asfalt blev der leget en del i hullerne.

      Slet
  9. med den aldersfordeling giver det jo meget god mening, at dine bedsteforældre kunne overskue, at din far kom i realen. Der har højst været to hjemmeboende børn foruden ham, da beslutningen blev taget. Har/havde du så også fætre og kusiner, der er/var ældre end din far? Donnaen har niecer, der er ældre end hende, og det er der mange, der har syntes, var virkelig mærkeligt. Men det må da have været ret almindeligt for et par generationer siden.

    Sjovt med en risengrødsdag, som kan trække alle mand af huse :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fruen i midten, faktisk havde de ikke råd, de var meget fattige og det var kun takket være min farmors insisteren, at min far fik lov. Han var dog også ude at arbejde i ferierne. Min ældste kusine var lige gammel med min far, de voksede nærmest op som søskende, dog boede de hver sit sted :-)

      Slet
  10. Jeg kom lige en tur ned ad memory lane, da jeg læste om Jeg ved en lærkerede.
    Harald Bjergstedt boede i boligkompleks mine forældre flyttede ind i 1960. Jeg husker ham som en meget gammel mand, der trissede rundt i det lille havestykke, der hørte til hans lejlighed. Ret usoigneret. Jeg måtte jo lige google fakta om ham. Han var født i Køge, ret pudsigt her bor jeg nu, og han døde, da han boede i Vanløse (min fødeegn).
    Det er spændende læsning, du fortæller os om både din egen og din fars barndom.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Kisser, så fik jeg viden om forfatteren til sangen :-)

      Slet
  11. Hvor er det bare hyggeligt, at læse din fars og dine fortællinger. Ville ønske at mine forældre havde skrevet noget ned. Barndoms minderne vrimler frem, i Vestjylland hed det "at hoppe i mand", med en hinkesten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Marianne, min far var meget interesseret i slægtsforskning, og alle mine fætre og kusiner på min fars side er så taknemlig for det arbejde, min far gjorde. Min far prøvede også at få min mor til at skrive, men det fik hun aldrig gjort.

      Slet
  12. Så kom det navn, vi også kaldte det for, nemlig "at hoppe i mand". Det kunne jeg simpelthen ikke komme på. Også de andre lege har jeg været med til. Især Antonius syntes jeg var sjovt.
    Det er noget af en julekalender, du har sat dig for at lave. Meget hyggelig at sidde at læse.

    SvarSlet